Prøv avisen

Søges: Præst med tro

Jeg håber, at der blot er tale om en formulering, som menighedsrådet ikke har tænkt ordentligt igennem, siger kirkeminister Manu Sareen (R). Foto: Paw Gissel

Menighedsråd har gjort troen til et krav i et stillingsopslag. Et brud på folks forestilling om, at folkekirkens præster nødvendigvis tror på Gud, siger retoriker. Problematisk, mener flere teologer

Er det en selvfølge, at folkekirkens præster tror på Gud?

Ikke ifølge menigheden i Mejdal Kirke i Viborg Stift, som skal have ny præst. Menighedsrådet skriver sort på hvidt i jobopslaget, at de søger en præst, der er troende. Ifølge en række kilder er det første gang, at en kirke formulerer troen som et krav til præster i et jobopslag.

Det er blandt andet sagen fra 2003 om den tidligere sognepræst Thorkild Grosbøll, der afviste troen på "en skabende og opretholdende gud", der har motiveret menighedsrådet til formuleringen. Det fortæller formand for menighedsrådet i Mejdal Pastorat Karl Georg Pedersen.

LÆS OGSÅ: Den folkekirkelige arv fra Grosbøll

"Vi har skrevet det for at understrege, at vi vil have en præst, som er troende. Det burde være en selvfølge, men det føler vi os ikke helt overbevist om, at det er. Grosbøll-sagen spøger stadig lidt, og der er forskellige holdninger til kristendom og evangeliet blandt præster," siger han.

Kravet blev til, da menighedsrådet i et spørgeskema spurgte menigheden, hvilke ønsker man har til en kommende præst, understreger Karl Georg Pedersen.

LÆS OGSÅ: Kirke for fundamentalister og halv-ateister

Mejdal Kirke leverer dermed et sønderlemmende spark til forestillingen om, at folkekirkens præster tror på Gud. Det vurderer Jesper Troels Jensen, retorisk rådgiver og partner i virksomheden Rhetor samt medlem af menighedsrådet i Københavns Valgmenighed.

"Det er virkelig interessant, for de bryder med den antagelse, som for mange mennesker efterhånden forekommer temmelig tynd, at præster tror på Gud. Det plejer jo at være en underforstået og fuldstændig klar antagelse. Når man siger lige ud, at man vil have en troende præst, så gør man som drengen i 'Kejserens nye klæder', der siger, 'han har jo ikke noget tøj på'. Den her menighed vil have en præst med tøj på, som tror på Vor Herre og er klar til at forkynde om sin tro," siger han og tilføjer:

"Det er vildt provokerende, at man overhovedet kan drage præsters tro i tvivl."

LÆS OGSÅ: En overnaturlig Gud er en død Gud

Karsten Nissen, biskop i Viborg Stift, hvor Mejdal Kirke ligger, bakker op om menighedsrådets udsagn.

"Jeg kender ikke sognet som præget i en bestemt kirkelig retning, så jeg tror ikke, det er ment sådan, at man vil skille sig ud som de særligt hellige over for anderledes troende. Jeg tror bare, menighedsrådet vil signalere, at de tager troen og forkyndelsen alvorligt, og det kan man kun bifalde."

LÆS OGSÅ: Grosbøll: Jeg tror ikke på sådan noget sludder

Professor og dr.theol. Niels Jørgen Cappelørn er kritisk over for menighedrådets tilgang. Som udgangspunkt har han dog forståelse for, at kirker efter Grosbøll-sagen vil sikre sig en præst, der kan tilslutte sig de kristne dogmer.

"Når en præst har kunnet sige, at han ikke tror på trosbekendelsens led og samtidig har kunnet forblive under en biskops opsyn, kan jeg godt forstå, at menighedsråd siger, at de vil sikre sig, at de ikke får sådan en præst," siger han, men tilføjer, at det ikke burde ske ved at indsætte krav om tro i et stillingsopslag:

LÆS OGSÅ: Grosbøll: Jeg har ikke ændret holdning

"Det er et problematisk kriterium. For hvordan måler menigheden, om en præst er troende? Det kan man ikke. Derfor er det biskoppens ansvar at afgøre, om man kan overdrage et embede til en præst eller ej. Man må derfor undre sig over, at det opslag ikke er afstemt med biskoppen. Jeg kan godt forstå, at biskoppen siger, som han gør, for han vil formentlig bare have fred. Men han burde spørge, hvad de mener med den formulering. Mener de ikke noget, skal han vejlede dem til ikke at skrive det. Og mener de noget, er det problematisk, hvad de mener. Der må som minimum skelnes mellem at være troende og at have en bestemt teologi."

Præsteforeningens formand Per Bucholdt Andreasen kritiserer ligeledes menighedsrådets formulering.

"Det er dybt problematisk at måle folks tro og dømme folk ude. Det kan meget nemt blive sindelagskontrol. Hvem skal afgøre, om præsten har den rette tro? Præsten skal selvfølgelig holde sig inden for kirkens bekendelse, men det er et spørgsmål om teologisk opfattelse. Jeg forestiller mig, at nogle præster ikke vil søge, fordi det overskrider deres forståelse af, hvordan man taler om tingene."

Kirkeminister Manu Sareen (R) undrer sig også over menighedsrådet:

"Jeg håber, at der blot er tale om en formulering, som menighedsrådet ikke har tænkt ordentligt igennem."