AF DORTHE HEIN LØWENDAHL
Søren Krarup mangler tid.
Efter at have forkyndt det evangelisk-lutherske budskab fra prædikestolen i vestjyske Seem de seneste 40 år siger sognepræsten om få måneder farvel til præsteembedet. Tiden skal i stedet helliges arbejdet i Folketinget for Dansk Folkeparti, arbejdet som redaktør for tidsskriftet Tidehverv og forfatterskabet, der i dag tæller 26 bøger.
– Jeg har forsømt både mit sogn og mit arbejde i Folketinget, for der har ikke været tid til begge dele, siger Søren Krarup.
– Det er jeg utroligt ked af, men det er også meget vemodigt at skulle sige farvel til præstegerningen. Dog kan jeg heller ikke løbe fra min alder, som også er en afgørende faktor i min beslutning om at stoppe, forklarer den snart forhenværende sognepræst, der i dag har rundet de 67 år.
Siden 2001, da han blev valgt ind i Folketinget, har han fungeret på halv tid som sognepræst i Seem. Men et fast arbejde på "Borgen" tirsdag til torsdag har betydet, at Søren Krarup for eksempel ikke har kunnet undervise sognets kommende konfirmander. Og problemet med at finde tiden har ifølge Krarup selv været "belastende", både for ham selv og for sognebørnene.
– Men det har været kendetegnende for min tid i Seem, at der har været en utrolig loyalitet. Sognet har måttet stå model til mange ting, uden at man har beklaget sig. Det er helt enestående, siger han og henviser til særligt en episode i 1986, da han med en helsidesannonce protesterede over Dansk Flygtningehjælps indsamling "Flygtning `86". Protesten affødte kraftige demonstrationer mod præsten i den vestjyske landsby, og han måtte da også modtage politibeskyttelse under flere gudstjenester "mod de autonome".
– Men det tog sognebørnene stille og roligt. Aldrig har de beklaget sig, siger Søren Krarup.
Samme kompromisløse stil vil Søren Krarup køre videre med i Folketinget, fastslår politikeren. Han forklarer, at han ser sit arbejde som folketingspolitiker på linje med at aftjene sin nationale værnepligt.
– Jeg vil blive ved med at kæmpe for min mærkesag, nemlig modstanden mod vores udlændinge- og flygtningepolitik. Jeg deltager i modstanden, på samme måde som mine forældre deltog i modstandskampen mod tyskerne under Anden Verdenskrig. Det er det samme perspektiv, og selv om politikken er blevet strammet i de senere år, er der bestemt lang vej endnu, mener Søren Krarup.
Trods sin åbenbare lyst til at tage forfatterskabet op igen vil han umiddelbart ikke definere, hvad han i prioriteret rækkefølge vil karakterisere sig selv som: præst, politiker eller forfatter.
– Men det afgørende vil dog i alle henseender være at høre den evangeliske forkyndelse, fastslår han.
Søren Krarup træder tilbage som sognepræst den 31. oktober, og herefter vil han og hustruen Elisabeth flytte fra præstegården i Seem til en lejlighed i det indre København.