Eksperter afviser forslag fra S om fjerne tilskud fra muslimske friskole

Socialdemokratiet barsler med nyt forslag om at forbyde statsligt tilskud til muslimske friskoler. Integrationsordfører henviser til Norge som rygdækning, men her tager ekspert afstand fra påstand om, at udspil er i trit med menneskerettighederne

”Vi har set eksempler på, at børn får at vide, at de ikke må have danske venner, og at piger og drenge ikke behandles ens,” siger Dan Jørgensen
”Vi har set eksempler på, at børn får at vide, at de ikke må have danske venner, og at piger og drenge ikke behandles ens,” siger Dan Jørgensen . Foto: ritzau.

Værdibaserede friskoler er i den grad i politikernes søgelys i disse år.

Socialdemokratiet ønsker nu at toppe en lov fra sidste år, der skærpede tilsynet med ”frihed og folkestyre” på friskoler, med et kontroversielt forslag om at fjerne støtten til muslimske friskoler.

”Skolerne i Danmark skal være et sted, hvor man bliver integreret. Man skal ikke kun lære at skrive og regne, men også lære at blive en god samfundsborger og en del af fællesskabet,” siger Socialdemokratiets integrationsordfører Dan Jørgensen.

For de seneste års beretninger fra de muslimske friskoler viser ifølge Dan Jørgensen, at der er problemer med integrationen på de muslimske friskoler, som der i øvrigt bliver flere og flere af, viser en undersøgelse.

”Vi har set eksempler på, at børn får at vide, at de ikke må have danske venner, og at piger og drenge ikke behandles ens,” siger Dan Jørgensen

Socialdemokratiets udmelding varsler lidt af en kursændring. For i 2014 afviste partiet, der dengang sad i regering, at skærpe tilsynet med friskoler. Allerede dengang var der afdækket problemer på muslimske friskoler, og stigningen i antallet af muslimske friskoler samt i elevtilgang begyndte allerede i 2007.

Netop den nye kurs vil Dan Jørgensen dog ikke bruge for lang tid på.

”Lad os i stedet diskutere substansen i forslag i stedet for, hvorfor politikerne ikke gjorde noget dengang. Jeg kender i hvert fald heller ikke andre, der har fundet på dette forslag,” siger Dan Jørgensen.

Konkret går forslaget, der endnu ikke er officielt fremsat, ud på at sløjfe det økonomiske tilskud fra staten til friskoler med en andel af børn med udenlandsk baggrund på over 50 procent.

Internationale skoler er dog ikke i søgelyset, oplyser integrationsordføreren. Udover Socialdemokratiet er også Dansk Folkeparti, Konservative og SF lune på forslaget.

Det socialdemokratiske udspil er dog allerede blevet kritiseret af Institut for Menneskerettigheder som etnicitets-diskrimerende.

Men Dan Jørgensen henviser her til Norge som et bevis på, at det ikke nødvendigvis er lovstridigt at sige nej til muslimske friskoler.

”Norge er jo ikke ligefrem en bananrepublik, hvor man ikke accepterer de grundlæggende menneskerettigheder, og her man flere gange sagt nej til muslimske friskoler,” siger Dan Jørgensen.

Virkeligheden er dog mere nuanceret end som så, siger Ingvill Thorson Plesner, der forsker i menneskerettigheder ved universitetet i Oslo.

Det er rigtigt, fortæller hun, at der ikke er skoler i Norge, som er baseret på muslimske værdier og tankesæt. Og det er også rigtigt, at man i Oslo har afvist flere muslimske skoler.

Senest i juni, hvor kommunalbestyrelsen i Oslo Kommune afviste en muslimsk grundskoles ansøgning om at etablere en friskole, da man vurderede, at etableringen af en sådan ”kunne skabe øget segregering og medføre samfundsmæssige udfordringer.”

”Udover Kristeligt Folkeparti i Norge har partierne ment, at der var et sagligt grundlag for at nægte muslimske grupper mulighed, fordi man mener, at der på disse skoler i modsætning til kristne skoler er elever med indvanderbaggrund. Og dermed har man vurderet, at disse elever burde gå i flertallets skoler af hensyn til integration,” siger Ingvill Thorson Plesner.

Men de sager, der har været, har ikke været prøvet for retten i Norge. Derfor kan man heller ikke konkludere, at udelukken af friskoler i Norge er i trit med menneskerettighederne.

”Retten til at etablere privatskoler er en del af forældrerettighederne blandt andet i forhold til den europæiske menneskerettighedskonvention. Alle private skoler skal så opfylde krav til pædagogiske indhold og administrative krav. Hvis de gør det, og når der nu er givet lov til etablering af kristne friskoler, tror jeg, at det vil være vanskeligt at få accepteret et afslag ved menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg” siger Ingvill Thorson Plesner.

Samme vurdering har Thorstein Balle, ekstern lektor ved Aarhus Universitet og mangeårig forsker i friskoletraditionen.

”Jeg kan ikke forestille mig andet end, at det vil være forbudt at lave et tilskudssystem, der bygger på spørgsmål om etnicitet. Det er forbudt at diskriminere på baggrund af etnicitet, race, køn og religion, så det vil naturligvis være et kæmpestort problem. Under alle omstændigheder er det et grundlæggende opgør med en fuldstændig enestående unik dansk friskoletradition. Og det betrager jeg faktisk som lige så problematisk som et eventuelt brud med menneskerettighederne,” siger Thorstein Balle.

Socialdemokratiets integrationsordfører Dan Jørgensen understreger, at partiet ikke ønsker at diskriminere, og at partiets jurister allerede har kigget forslaget igennem.

”Det her handler ikke om at gøre noget imod nogen, men om at gøre noget for nogle,” siger Dan Jørgensen.