Langt størstedelen af indmeldelser i den danske folkekirke sker ved dåben. I 2013 var cirka 85 procent af de indmeldte i kirken under ét år gamle.
Dåbsprocenten bliver opgjort på grundlag af data til CPR-registret, hvor der er en særlig markering ved de personer, der er medlemmer af folkekirken. Da man begyndte at udarbejde dåbsprocent, skulle børn senest være døbt eller navngivet, når de fyldte et år, og derfor opgøres dåbsprocenten for børn, der er født i et bestemt år, først på det tidspunkt, hvor de alle er fyldt 1 år.
Dåbsprocenten i Danmark har i en årrække været faldende, og det er der to primære forklaringer på, lyder det fra Peter Lüchau.
”For det første er de mennesker, der døber deres børn, næsten altid dem, som i forvejen er medlemmer af folkekirken. Deraf følger, at efterhånden som der bliver færre medlemmer af folkekirken, er der også færre, der bliver døbt. Den anden ting i forhold til denne udvikling er, at fordi tallet for dåb opgøres for alle børn i Danmark, vil faldet i antal børn, der bliver døbt, fremstå voldsommere, end det egentlig er, fordi indvandrere, som der bliver flere af, som regel får flere børn end etniske danskere gør. Samtidig er det af gode grunde sjældent, at mennesker, som kommer hertil med andre religiøse traditioner, melder deres børn ind i den danske folkekirke ved at lade dem døbe. Derfor kan faldet i dåbsprocent måske godt se voldsomt ud, men skyldes primært denne udvikling,” siger Peter Lüchau.
Mens dåbsprocenten er faldet markant over en årrække, er det gået mindre stærkt på konfirmationsfronten. I 2014 blev knap 70 procent af de danske unge konfirmeret, mens det i 2001 var 77 procent.
”Den udvikling er i grunden ret interessant, for det tal er ikke faldet så markant. Det ligger mere stabilt end de andre tal. Man må antage, at der også bliver flere indvandrere blandt børnene i konfirmationsalderen, og når tallet er så relativt stabilt, betyder det også, at der er flere i denne gruppe, som vælger at lade sig konfirmere,” siger Peter Lüchau.
”Bryllupper, også i kirken, er et fænomen, som er noget mere følsomt over for samfundsmæssige udsving end for eksempel begravelser. I dag er der groft sagt tre modeller for danskerne, når det gælder ægteskabet. Den første hedder, at man vælger at droppe det helt. Den anden er, at man vælger at gå på rådhuset, og så kan man som den tredje vælge kirkebrylluppet som 'den store pakke'. Det er ikke så meget et spørgsmål om religiøsitet eller ej, det er et spørgsmål om en slags livsstilstendens, hvor det store kirkebryllup også er blevet en måde at vise overskud på. Det handler ikke altid så meget om at vælge kirken og det religiøse til eller fra,” siger Peter Lüchau.I 2014 blev cirka 83 procent af alle, der døde i Danmark, begravet under medvirken af en præst i folkekirken.
”Rent logisk set er der to ting at sige til, at faldet her sker væsentligt langsommere end eksempelvis dåbstallet. De fleste af dem, der dør, er gamle, og medlemsprocenten for kirken i den generation, der dør, er højere end i resten af befolkningen. Det vil sige, at det kirkelige begravelsestal vil være højere. Den anden side af det er, at det kan være svært at finde ud af, hvad man skal gøre, når nogen dør, hvis man ikke vil have en kirkelig begravelse. Man kan tænke i, hvad afdøde ville have, og så sørge for dette, men hvis afdøde ikke selv har ønsket noget, kommer der en præst indover. Samtidig står man, når nogen dør, i en helt særlig, følsom situation, hvor de fleste foretrækker faste rammer, og så er man tilbøjelig til at gøre det, man plejer at gøre, om man så har været religiøs eller ej. Den klassiske kirkelige begravelse er for mange den helt naturlige måde at håndtere den udfordring på,” siger Peter Lüchau.
Siden 1990 har andelen af medlemmer af folkekirken været støt faldende. I 1990 var 89,3 procent af befolkningen medlemmer af folkekirken. Pr. den 1. januar 2015 var tallet faldet til 77,8 procent.
”Helt overordnet kan man sige, at det ikke er udmeldelserne, der er grunden til, at medlemsprocenten for folkekirken er nedadgående. Det er ikke, fordi der er voldsomt mange, der melder sig ud. Grunden til faldet er primært et misforhold mellem antallet af døbte og antallet, der dør. Der er meget få, der melder sig ind i folkekirken efter konfirmationsalderen. I dag bliver der simpelthen ikke døbt børn nok til at opretholde medlemstallet for folkekirken. Samtidig er det her tal også følsomt over for antallet af indvandrere i Danmark, fordi det netop udregnes i procent af hele befolkningen. Det betyder, at faldet ofte bliver overdrevet beskrevet. Der er et reelt fald, men det går i realiteten meget, meget langsomt,” siger Peter Lüchau, religionssociolog ved Københavns Universitet.