Danskernes komplekse tro: Seks måder at være (ikke)religiøs på

Når forskerne skal beskrive danskernes religiøsitet, deler de befolkningen op i seks grupper. Bliv klogere på danskernes tro, praksis og værdier herunder

 Den Danske Værdiundersøgelse gennemføres hvert niende år og afdækker udviklingen i danskernes værdier. Flere danskere end tidligere tror på Gud som en åndelig kraft (i dag 39 procent), mens færre tror på en personlig Gud (i dag 16 procent). Illustration: Morten Voigt
Den Danske Værdiundersøgelse gennemføres hvert niende år og afdækker udviklingen i danskernes værdier. Flere danskere end tidligere tror på Gud som en åndelig kraft (i dag 39 procent), mens færre tror på en personlig Gud (i dag 16 procent). Illustration: Morten Voigt.

De traditionelle

  • Danskere, der kategoriseres i denne gruppe, tror på de fleste af de traditionelle trosdogmer, som kan forbindes med eksempelvis kristendommen. De tror på en personlig Gud samt på et liv efter døden og Paradis, og tre fjerdedele af dem tror på Helvede.
  • ”De traditionelle” har måske ikke overraskende traditionelle moralske værdier. 29 procent af dem har eksempelvis en lav accept af homoseksualitet, og 62 procent er stolte af at være danskere. Mere overraskende er det ifølge forskerne, at de danskere i denne gruppe har h øj accept af indvandrere og medfølelse med arbejdsløse, ligesom de har moderne værdier i forhold til miljø. Det kan måske skyldes, at deres værdier er knyttet til idealet om næstekærlighed.
  • Seks procent af danskerne befinder sig i denne gruppe i 2017.

De individualistisk traditionelle

  • Disse danskere tror på Gud, men ikke på Helvede og Paradis. Danskerne i denne kategori sammensætter i højere grad end ”de traditionelle” deres egen religiøsitet. 39 procent af dem tror på en personlig Gud, mens knap halvdelen af dem ikke ved, hvad de skal tro i forhold til det guddommelige. En fjerdel af dem tror på et liv efter døden.
  • Danskere i denne kategori ligner ”de traditionelle” ved at være stolte af at være danskere og at have et traditionelt syn på kønsroller. Men derimod adskiller de sig ved ikke at mene, at religion er vigtigt. De er ikke negative over for homoseksuelle, men mere skeptiske over for indvandrere end ”de traditionelle”. De er samlet set den mest højreorienterede og i øvrigt ældste gruppe.
  • 12 procent af danskerne i 2017 befinder sig i denne gruppe.

De alternativt gudstroende

  • Disse tror på Gud som en guddommelig eller åndelig kraft, men ikke som en personificeret Gud. 56 procent af dem tror på et liv efter døden. Omkring 40 procent af dem tror på reinkarnation.
  • I denne gruppe er der sammenlignet med de andre flest (12 procent), som mener, at de fleste kvinder i virkeligheden helst vil gå hjemme. Godt halvdelen af ”de alternativt gudstroende” er meget stolte af at være danskere, og næsten ingen har en lav accept af homoseksualitet.
  • 24 procent af danskerne befinder sig her.

De spirituelle

  • Disse tror på en åndelig kraft, men ikke på Gud. Ingen af dem tror på Helvede eller Paradis, men 36 procent tror på et liv efter døden. Omkring 40 procent af dem tror på reinkarnation.
  • Danskere i denne gruppe samt ”de areligiøse og ”de irreligiøse” er dem, der har de mindst traditionelle værdier. Religion anses ikke for vigtigt, homoseksualitet accepteres, og miljøet anses for vigtigt.
  • ”De spirituelle” er den gruppe, hvor færrest (28 procent) vil betegne sig som højreorienterede.
  • 11 procent af danskerne tilhører denne gruppe.

De areligiøse

  • Danskere, der kategoriseres i denne gruppe, tror hverken på Gud eller på en særlig åndelig kraft, men er dog i tvivl om, hvorvidt de tror. Alle i denne gruppe svarer nemlig ja til, at de ikke ved, hvad de tror på.
  • De er samlet set mere positivt indstillede over for indvandrere, og knap halvdel af dem er meget stolte af at være danske.
  • 10 procent befinder sig her.

De irreligiøse

  • Disse har slet ingen trosforestillinger og tror ikke på en personlig Gud eller på en særlig åndelig kraft. Hvor ”de areligiøse” tvivler, er der ikke umiddelbart nogen tvivl at spore hos ”de irreligiøse”.
  • Sammen med ”de spirituelle og ”de areligiøse” er danskere i denne gruppe dem, der har de mindst traditionelle værdier.
  • 21 procent af danskerne befinder sig i denne gruppe.