Prøv avisen

Sådan fejrer protestanten, katolikken og den ortodokse påske

Fra venstre: Robert Bladt, Lone Skov Al Awssi og Kristian Larsen. Foto: Privatfotos.

Den ene bliver veganer i 40 dage, den anden kan få vasket fødder af sin præst, og den tredje vælger mere frit forskellige traditioner til og fra. Kristeligt Dagblad gennemgår fasten og påsken for en protestant, en katolik og en ortodoks

Der er stor forskel på, hvordan man fejrer påske i forskellige kristne traditioner. Kristeligt Dagblad har spurgt, hvad der er centralt for højskoleforstander Robert Bladt, salgskonsulent Lone Skov Al Awssi og cand.scient.pol Kristian Larsen. Den første er protestant, den anden katolik og den sidstnævnte ortodoks kristen.

Kristeligt Dagblad har bedt dem om kort at beskrive, hvordan de markerer den igangværende højtids helligdage.

Skærtorsdag

Robert: ”Det er en fantastisk helligdag, som på mange måder adskiller sig fra de øvrige dage i påsken. Dagen bryder med det bodstema, der har været i fasten. Vi fejrer Kristi indstiftelse af nadveren, og at han er nærværende. Vi har aften- eller eftermiddagsgudstjeneste efterfulgt af et påskemåltid med familien eller menigheden inspireret af det jødiske måltid, Jesus havde med sine disciple. Torsdag aften bliver de genstande, som illustrerer Jesu nærvær, båret ud af kirkerummet. Når gudstjenesten starter langfredag, er alteret blandt andet tømt for lys for at understrege, at frelseren døde den dag, og verdens håb dermed forsvandt.”

Lone: ”Ved messen Skærtorsdag mindes vi nadverens indstiftelse og Paven, biskopper og præster verden over vasker tolv udvalgtes fødder til minde om, at Jesus vaskede disciplenes fødder denne dag. Det er en meget håndgribelig måde at mindes påskens vigtige begivenheder.”

Kristian: ”Vi har en gudstjeneste denne dag, hvor vi læser de 12 såkaldte lidelsesevangelier.”

Langfredag

Robert: ”Dagen understreger håbløsheden, tabet og gudsfraværet efter korsfæstelsen. For at markere Guds fravær har vi ikke nadver, og der bliver heller ikke altid prædiket i kirken. I stedet synges der passionssalmer.”

Lone: ”Langfredag er en påbudt fastedag. Her afholdes ingen messe. Den evige lampe slukkes i kirkerne og hostien (alterbrødet, red.) fjernes. Kirken er uden sakramente. Døren til Tabernaklet står åben, det er, som om en tyv har været i kirken, og man føler virkelig, at Jesus led og døde denne dag.”

Kristian: ”Vi har gudstjeneste om eftermiddagen, hvor et ikon, der symboliserer Jesu grav, bæres ind i kirkerummet. Man kan skrifte ved ikonet i løbet af eftermiddagen, og om aftenen går vi i procession, et optog, med det uden for kirken.”

Påskedag og Anden Påskedag

Robert: ”Som præst har jeg ladet min gudstjeneste påskedag inspirere af Brødremenigheden. Man begynder i en mørklagt kirke, og når menigheden er samlet, kommer præsten ind i kirken i løb - som om han kommer lige fra Jesu grav - og proklamerer, at Kristus er opstanden. Så synger vi opstandelsessalmer og tænder lys. Privat er det blevet en familietradition at skulle finde påskeæg denne dag. Det er hyggeligt og understreger samtidig det kristne budskab om opstandelsen. Anden påskedag er en familie- og hviledag.”

Lone: ”Natten mellem lørdag og påskedag er en begivenhed, jeg aldrig går glip af. Det er den vigtigste begivenhed i den katolske kirke. Man kommer til kirken, som er mørk og kold. Udendørs tænder vi påskelyset ved en ny og ren ild. Vi bærer lyset ind i den mørke kirke, som symbol på Jesus, verdens lys. Vi har selv tændte lys i hænderne. Påskenat handler om hele frelserforløbet og er en dyb teologisk, men også mystisk oplevelse.”

Kristian: ”Påskegudsstjenesten begynder om lørdag aften kl. 22.30. Den starter med læsninger, og ved midnat slukkes alt lys. Præsten tænder sit lys og giver ilden videre til de øvrige i kirken. Det symboliserer, at lyset kommer igen. Derefter går præsterne og menigheden i procession rundt om kirken med ikoner. Gudstjenesten varer til lidt over tre om natten, hvorefter vi bryder fasten og spiser lækre kødretter sammen. Vi fester i et par timer og tager så hjem og sover. Anden påskedag hviler vi.”