Prøv avisen
Kirken på landet

Sådan omstiller landkirkerne sig til nye tider

I flere affolkede landområder arbejder sognekirker på at indrette deres rum til unge, åndeligt søgende og fugleelskere. - Arkivfoto. Foto: Miriam Hinman Nielsen

Prædikestolen tages ud af brug, og kirkebænke fjernes, så der kan blive plads til marokkopuder, overnatning eller meditation. Her er tre eksempler på landområder, hvor der arbejdes med kirkenrummets funktion og æstetik

Få har protesteret, men kirken har altid ændret sig

Sdr. Asmindrup Kirke, Holbæk Provsti. Formand for Vipperød Menighedsråd Bodil Kirk Sørensen.

Da vi i 2011 lagde sognene Grandløse og Sdr. Asmindrup sammen med Ågerup, stod vi med tre meget ens middelalderlandsbykirker, to mindre og en lidt større. Alle kirkerne ligger næsten lige langt fra stationsbyen Vipperød, hvor de fleste bor, og hvor vi har bygget en dejlig sognegård. På et visionsseminar i 2013 drøftede vi, hvordan vi kunne bruge kirkerne anderledes, og en gruppe foreslog at lave Sdr. Asmindrup Kirke helt om og rive alt inventaret ud. Den plan arbejdede vi videre med.

I 2016 fik vi bevilget 9,6 millioner kroner fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal til projektet, og vi håber at være færdige med den indvendige renovering næste år. Vi har fjernet bænkene og orgelet, og prædikestolen er taget ud af brug og hænger som en dekoration. Vi får indlagt gulvvarme og trægulv over det hele, og der er flytbare bænke og marokkopuder.

Det er stadig en kirke, men rummet bliver mere fleksibelt og kan indrettes efter situationen. Vi har længe manglet plads til større kor og anderledes aktiviteter, og vi vil gerne kunne tiltrække andre aldersgrupper som de unge.

Tanken er, at hele provstiet skal kunne bruge kirken. Der skal ikke nødvendigvis være søndagsgudstjenester, men hverdags-, solnedgangs- og morgengudstjenester med forskelligt indhold.

Få, der gennem flere generationer er kommet i kirken, har protesteret, da de mener, kirken skal se ud, som den altid har gjort. Men kirken har altid ændret sig. Nyt inventar er gennem århundreder sat ind, og det vil vi rydde lidt op i. Vi vil på mange punkter føre kirken tilbage til noget af det oprindelige og enkle, samtidig med at vi lægger en masse ny teknik ind.

Jeg savner et kritisk blik på fornyelse af kirkerummet

Ovsted Kirke, Skanderborg Provsti. Formand for Ovsted-Tåning-Hylke Sognes Menighedsråd Niels Bjørn Povlsgaard.

Det begyndte med, at døren til våbenhuset skulle udskiftes. I den forbindelse talte vi om, hvordan folkekirken skaber rammer for kunst, som er helt unik. Det ansvar ville vi gerne prøve at tage på os, og derfor tænkte vi, at den nye kirkedør skulle have en kunstnerisk dimension.

Vi satte kunstneren Ingvar Cronhammar på opgaven, og senere kom arkitekten Anna Mette Exner også ind over. Det har været et meget frugtbart samarbejde, hvor projektet igennem det seneste års tid er ved at finde sit omfang.

Vi har haft mange samtaler, og undervejs kom arbejdet til også til at handle om musikkens og korsangen betydning i gudstjenesten. Derfor arbejder vi både på, hvordan vi kan styrke det musikalske og kunstneriske i kirken og gøre rummet mere intimt og nærværende.”

Vi er stadig tidligt i processen, så der er ikke lavet et konkret forslag til den kunstneriske bearbejdning endnu. Vi arbejder med altertavlen og forslag om at bearbejde kirkens inventar, så der skabes en større sammenhæng.

Jeg synes, æstetikken og kunsten har stor betydning i folkekirken, hvilket man nogle gange overser. Vi vil være med til at gøre oplevelsen af at komme i kirke endnu stærkere med et smukt og mere levende rum. Men vi har ikke planer om at ændre på kirkens traditionelle funktion eller gøre den mere fleksibel til forskellige arrangementer.

Jeg savner faktisk, at man forholder sig mere kritisk til, hvad kirken bruges til. Vi kan godt lave rummene om, men vi skal være meget bevidste om, hvad vi piller ved, og hvilken rolle sognekirken spiller i samfundet.

Bare fordi der er gode eksempler på kirken som scenerum, er det ikke sikkert, at det er løsningen alle steder. Man skal være opmærksom på, hvilken menighed man står i spidsen for.

Omlægning har fordoblet antallet af kirkegængere

Sydvestmors Pastorat, Morsø Provsti. Projektkoordinator for Landsbyen de 7 Sogne Poul Erik Olsen.

På Sydvestmors har vi lavet klyngelandsbyen Landsbyen de 7 sogne for at styrke sammenhængskraften lokalt. Vi blev foreslået at tænke kirkerne ind, og vores tanke var at gøre tærsklen lavere og kirkedøren mindre tung, så kirken opleves som en del af hverdagen og en ressource for lokalsamfundet. På borgermøder valgte vi at give hver kirke sin egen profil.

Agerø Kirke er natur- og fuglekirke, da den ligger ved et anerkendt fuglereservat. Der er installeret videoanlæg, så man kan vise film om natur og også kirkelige emner, og der skal også rykkes et par bænke, så ornitologer kan spise madpakker i kirken.

Hvidbjerg Kirke ligger nærmest en skole og børnehave og er derfor blevet skole- og børnekirke. Vi vil have kirkebænke væk, så der kan være plads til blandt andet teater og musik.

Karby Kirke er blevet kirke for åndeligt søgende Vi har fået ryddet sideskibet, så der er gulvplads til aktiviteter som meditation, bøn i bevægelse og samtalegrupper.

Tæbring Kirke er pilgrims- og retrætekirke. Den skal være åben hele døgnet, og bænke skal fjernes, så man kan sidde omkring et bord. Vi vil også lave et lille bibliotek. Man skal kunne sove i kirken, og vi har fået lavet et shelter udenfor.

Rakkeby Kirke bliver kirke for de vejfarende. Her har vi endnu ikke gjort konkrete tiltag. Det samme gælder Redsted Kirke, som har fået profilen familiekirke.

Processen har været vanskeligere end ventet, da der er tre menighedsråd involveret, som havde travlt med andre opgaver og måske også har været lidt usikre på processen. Og så er det jo et mareridt at få lov til at flytte bare én stol i gamle kirker. Men vi oplever flere kirkegængere – en fordobling til omkring 30 personer pr. gudstjeneste.

Poul Erik Olsen. – Privatfoto.
Niels Povlsgaard. – Foto: Karin Majland
Bodil Kirk. – Privatfoto.