Eksperter: Derfor vækker sagen om den afskaffede julegudstjeneste så stor debat

I mere end en uge har Gribskolen i Græsted haft hele landets opmærksomhed på grund af beslutningen om at afskaffe julegudstjenesten. Politikere bruger gerne enkeltsager til at illustrere abstrakte værdidebatter, siger lektor i filosofi

Sune Lægaard, lektor i filosofi ved Roskilde Universitet, mener, at sagen passer ind i et format, som politikerne kan bruge til at illusterere og dramatisere en abstrakt værdidebat,
Sune Lægaard, lektor i filosofi ved Roskilde Universitet, mener, at sagen passer ind i et format, som politikerne kan bruge til at illusterere og dramatisere en abstrakt værdidebat, Foto: Liv Høybye/ritzau/modelfoto

Da skolelederen på Gribskolen i Græsted i sidste uge meldte ud til forældrene, at det pædagogiske udvalg havde besluttet at afskaffe julegudstjenesten for de yngste elever, forudså hun måske ikke den landsdækkende debat, det skulle vise sig at medføre. Men ikke desto mindre resulterede beslutningen i stor mediebevågenhed, rødglødende kommentarspor på sociale medier og reaktioner fra både undervisningsministeren og statsministeren, der kaldte beslutningen ”en ommer”.

Men selvom Græsted er en lille by med lidt over 5000 indbyggere, er det ikke overraskende, at beslutningen har fået opmærksomhed i hele landet. Det vurderer Nils Holtug, der er professor i politisk filosofi ved Københavns Universitet og blandt andet forsker i multikulturalisme og sekularisme.

”Debatten trækker på temaer, vi kender fra mange andre debatter om indvandring, multikultur og ikke mindst islam. Det er alt sammen emner, der vækker meget stærke følelser lige nu. Nogle ser endog skolens beslutning som en trussel mod danskheden,” siger han.

Sune Lægaard peger på en lignende årsag til, at debatten fik så mange danskere, og ikke mindst politikere, op af stolene. Han er lektor i filosofi ved Roskilde Universitet og forsker blandt andet i religion og kulturmøde.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Det interessante er, at skolen faktisk ikke har rettet sit hensyn mod muslimske elever, men mod alle elever med anden religiøs baggrund end den protestantiske kristendom. Jeg ser det som et af flere eksempler på en enkeltsag, der passer ind i et format, som politikerne kan bruge til at illusterere og dramatisere en abstrakt værdidebat,” siger han og fortsætter:

”Det handler ikke om, at kristendommen bliver taget i forsvar. Det er et stykke politik. Julegudstjenesten er blevet endnu en identitetsmarkør og et symbol på noget, der har med danskhed at gøre,” siger Sune Lægaard, der sammenligner den omfattende debat med den måde, hvorpå det sidste år blev diskuteret, om Randers Kommune kunne tvinge sine institutioner til at servere svinekød. Han mener desuden, at læren af forløbet må være, at lokale enkeltsager bør løses lokalt, uden landspolitisk indblanding.

Ulla Schmidt ser derimod andre perspektiver i debatten. Hun er professor i teologi ved Aarhus Universitet og forsker blandt andet i forholdet mellem kirke og offentlighed.

”Skolens beslutning ser jeg som et udtryk for, at der er ved at ske noget med folkekirkens særlige stilling i samfundet. Men det er klart, at det sætter gemytterne i kog, når nogle begynder at problematisere noget, der af mange stadig ses som en tung tradition,” siger hun og fortsætter:

”Det er dog interessant, at det ikke længere kun er opfattelsen af kristendommen som en uproblematisk og naturlig del af vores kultur, der hersker i den offentlige debat. Med indtoget af andre religioner og kulturer til vores land begynder flere at se på kristendommen som en religion frem for alene som en given del af den danske kultur. Gribskolens beslutning er en del af en begyndende tendens mod det.”

Torsdag aften besluttede Gribskolens bestyrelse at bakke op om det pædagogiske udvalgs beslutning om at afskaffe julegudstjenesten.