Sent tirsdag aften den 22. november tikker en mail ind i indbakken hos folkekirkens 10 biskopper.
Klokken er 22.03. Mailen er fra ligestillings- og kirkeminister Manu Sareen (R). I mailen fortæller han biskopperne, at regeringen nu vil fremsætte et lovforslag, som giver homoseksuelle mulighed for at indgå ægteskab i kirken og på rådhuset.
"I dette nye ritual bruges ordet ægtefælle i tilspørgelsen," skriver kirkeministeren, der sidst i mailen fortæller biskopperne, at beslutningen bliver offentliggjort i morgen. Altså onsdag den 23. november.
Fem timer senere kan natteravne rundtom i de danske hjem høre nyheden om homoseksuelle ægteskaber i Radioavisen. Politiken bringer ligeledes historien på sin hjemmeside klokken 03.00. Pressemeddelelsen fra Kirkeministeriet udsendes klokken 06.00.
Biskop i Helsingør Stift Lise-Lotte Rebel tjekker sjældent mail efter klokken 22, og hun har ikke læst den sene mail fra kirkeministeren, som Kristeligt Dagblad har søgt aktindsigt i.
Det er derfor gennem pressen, at hun næste dag får at vide, at hun og de andre biskopper er med på at formulere det vielsesritual, som gør det muligt for præster i fremtiden at vie par af samme køn, som Politiken skriver.
Kirkeministerens udmelding kommer fuldstændig bag på Lise-Lotte Rebel. Hun har fortalt kirkeministeren, at hun er imod et vielsesritual for homoseksuelle. Og hun har aldrig indvilliget i at udarbejde et ritual, som kirkeministeren ellers fortæller.
"Det har jeg på ingen måde tilkendegivet," fastslår biskoppen.
Retsteolog og tidligere sognepræst Kristine Garde følger sagen tæt. Hun kalder det for dybt mistænkeligt, at biskopperne først bliver informeret så tæt på offentliggørelsen af regeringens beslutning.
"Med det urimeligt korte varsel giver kirkeministeren dem reelt ingen mulighed for at reagere. Han kan jo ikke vide, om biskopperne har spørgsmål eller indvendinger til hans mail. Bisperne kender spillets regler om hurtig reaktion, men man kan ikke forlange, at de skal undvære deres nattesøvn," siger Kristine Garde og tilføjer:
"Kirkeministeren burde derfor have ventet mindst en dag."
Otte dage inden biskopperne modtager mailen fra kirkeministeren, har ministeren og biskopperne været i samråd. På samrådet diskuterer de spørgsmålet om homoseksuelle vielser, og kirkeministeren nævner, at sagen behandles på regeringens koordinationsudvalg senere på ugen. Kirkeministeren nævner ifølge flere biskopper ikke ordet ægtefæller.
To af kirkens biskopper, Niels Henrik Arendt og Steen Skovsgaard, er forhindrede i at deltage i samrådet. Hertil kommer, at biskopperne er delte i spørgsmålet om et ritual for homoseksuelle. Det i sig selv kræver et udvidet hensyn fra ministerens side til, at biskopperne får tid til at reagere på hans beslutning, mener Kristine Garde.
"Så vi er vidne til et uheldigt forløb, der rejser spørgsmålet: Handler Manu Sareen mere som ligestillingsminister end kirkeminister i denne sag? Ministerens bekymrende handlemåde tyder på, at han forventede, at biskopperne uden videre tog hans mail til efterretning," siger hun.
Men det gør samtlige biskopper ikke.
Tværtimod. Dagene efter udtrykker mindst seks biskopper deres vrede over kirkeministeren. Biskop Steen Skovsgaard, som er imod vielse af homoseksuelle, skriver i en kommentar, at han ikke er blevet spurgt af ministeren. Biskop Peter Skov-Jakobsen kritiserer kirkeministeren for at blande sig i kirkens ritualer og tvinge kirken til at kalde homoseksuelle par for ægtefæller. Og biskopperne Henning Toft Bro, Elisabeth Dons Christensen og Karsten Nissen fastslår i et indlæg, at Biskopperne er ikke enige om at sige ja til et homoseksuelt ægteskabsritual, hvor parterne bliver erklæret ægtefæller. En holdning, som biskop Lise-Lotte Rebel også udtrykker i en artikel.
Ikke alle biskopper er kritiske over for kirkeministeren. Et bispemindretal bestående af Kjeld Holm, Kresten Drejergaard, Peter Skov-Jakobsen og Peter Fischer-Møller bakker op om, at homoseksuelle kan indgå ægteskab i kirken.
Kjeld Holm og Kresten Drejergaard afviser, at kirkeministeren blander sig i kirkens ritualer, når ministeren taler om, at homoseksuelle skal kunne blive ægtefæller.
"For der er tale om en betegnelse for et parforhold i henhold til ægteskabsloven, og det er et rent politisk spørgsmål. Det er ikke et spørgsmål om ritualet," siger biskop Kjeld Holm.
Det eneste, som syv af biskopperne tilsyneladende er enige om, er at tage afsæt i det ritual for indgåelse af partnerskab, som Kirkeministeriets udvalg udarbejdede i 2010. Det fortæller biskopperne kirkeministeren på samrådet den 14. november. Biskopperne siger også på samrådet, at udkastet til et ritual kan justeres alt efter, hvilken lovgivning politikerne vedtager.
Biskop Lise-Lotte Rebel er den eneste af de otte biskopper på samråds-mødet, der under mødet modsætter sig et ritual for homoseksuelle. Ifølge Lise-Lotte Rebel orienterer Manu Sareen biskopperne om, at regeringen vil fremsætte lovforslag om indgåelse af registreret partnerskab i kirken. Ikke ægteskab.
"Efter min mening kunne det kun høres som udtryk for, at ministeren ville følge den ministerielle udvalgsrapports flertalsindstilling. Flere kolleger har opfattet det på samme måde. Ved at tale om ægteskab mellem personer af samme køn går dette langt ud over flertalsindstillingen fra rapporten, og det vil tvinge kirken til at bruge ordet ægteskab i sine ritualer," siger Lise-Lotte Rebel.
Kirkeminister Manu Sareen har flere gange ændret holdning til, om homoseksuelle skal vies til ægtefæller eller livsfæller. Den 2. november åbner han for den mulighed, at homoseksuelle skal vies til livsfæller, sådan som Kirkeministeriets udvalgsrapport foreslår. Det gør han med henvisning til, at flertallet af biskopper mener sådan.
Derfor undrer biskop Karsten Nissen sig over kirkeministerens længdespring hen over kirkens egne anbefalinger.
"Det afgørende i den her sammenhæng er, hvad der skete efter mødet med biskopperne den 14. november. Ritualet fra udvalget foreslår, at det registrerede par tilspørges som livsfæller, og på dette tidspunkt, havde kirkeministeren udtalt i pressen, at sådan blev det nok. Så kommer der ni dage efter et forslag fra regeringens koordinationsudvalg om ægteskab og ægtefæller. Det har vi biskopper ikke haft noget at gøre med," siger Karsten Nissen.
Han bliver selv overrumplet af pressen den 22. november - dagen inden offentliggørelsen - da Politiken om eftermiddagen ringer ham op og beder om en kommentar til regeringens beslutning.
"Kirkeministerens kovending fra livsfæller til ægtefæller er øjensynligt tegn på, at han presses fra flere sider," vurderer professor i statskundskab Tim Knudsen:
"Det kan være regeringsledelsen, men måske er det mere sandsynligt, at det har været reaktioner fra homoseksuelle. Han har formentligt været lidt længe om at forstå, at han ikke kunne komme ud af denne sag uden at nogle ville blive meget utilfredse."
I det radikale bagland er der delte meninger om, hvorfor Manu Sareen flere gange har ændret kurs.
Kredsformand i Fyns Storkreds Thorkild K. Maarbjerg siger:
"Jeg kunne ikke forestille mig, at han er banket på plads af ledelsen. Men vi er et parti, der debatterer meget, og derfor har der vel også været en debat om det her."
Næstformand i Det Radikale Venstres hovedbestyrelse Emil Dyred vurderer, at ministeren blot følger regeringsgrundlaget:
"Han er ikke kun med i Det Radikal venstre. Han er minister i en regering, der består af Socialdemokraterne, SF og Det Radikale Venstre. Uanset ordvalget står han inde for regeringens politik. Vi har et regeringsgrundlag, hvor der står nogle ting, og det står han inde for. Det er soleklart."
Tilbage i folkekirken er flertallet af biskopper ikke de eneste, der bliver taget på sengen af kirkeministeren.
To dage inden offentliggørelsen af regeringens beslutning mødes kirkeminister Manu Sareen på egen foranledning med otte modstandere af et kirkeligt ritual for homoseksuelle. Under mødet er kirkeministeren lyttende, mens de kirkelige modstandere, som repræsenterer tidehvervsfløjen og folkekirkens missionske fløj, begrunder deres modstand mod et ritual. Stemningen under mødet er ifølge flere deltagere god, og kirkeministeren fortæller ærligt om regeringens overordnede planer om vielse for homoseksuelle.
Sognepræst og formand for Evangelisk Luthersk Netværk Henrik Højlund sidder derfor med en mærkelig smag i munden, da han allerede dagen derpå bliver ringet op af medier, som ønsker en kommentar til regeringens beslutning om at homoseksuelle skal kunne vies til ægtefæller.
"Mødet havde karakter af, at der blev spillet med åbne kort, men han sad så alligevel med spar es i ærmet, som han ikke på noget tidspunkt smed. Den meget radikale version af homoseksuelle vielser, som kom frem, forstærkede billedet af, at mødet var lidt af et skuespil," siger Henrik Højlund.
Generalsekretær i Luthersk Mission Jens Ole Christensen tilføjer:
"Min følelse om morgenen den 23. november var, at han vist kun havde holdt det møde for at kunne sige, at han har hørt os."
Sognepræst Jesper Bacher, som også er til stede under mødet, får det indtryk, at kirkeministeren er tvunget af sit politiske bagland til at gennemtrumfe beslutningen om vielse af homoseksuelle uanset kirkens modvilje.
"Han gjorde os opmærksom på, at han var bundet af regeringsgrundlaget, og at han agtede at føre det ud i livet. Jeg går ud fra, at vi stod på hans tjekliste, så han havde talt med alle og kunne fremsætte forslaget," siger Jesper Bacher.
Spørger man Præsteforeningen og Landsforeningen af Menighedsråd, om de er blevet hørt forud for regeringens beslutning, henviser de til de høringssvar, de i 2010 gav i forbindelse med rapporten om folkekirken og registreret partnerskab. Landsforeningen af Menighedsråd har haft et kort velkomstmøde med ministeren, hvor formand Inge Lise Pedersen sagde, at vi var tilfredse, hvis han kunne finde en løsning. Rapporten om registreret partnerskab blev udarbejdet under daværende kirkeminister Birthe Rønn Hornbech (V) og resulterede i 612 høringssvar fra kirkens folk.
Kirkeminister Manu Sareen har dog ikke læst alle høringssvar, men han har læst et 16 sider langt notat, som Kirkeministeriet udarbejdede om høringssvarene, før han blev minister.
Han afviser, at biskopperne burde have kendt til hans beslutning om vielse af homoseksuelle, før den sene mail om aftenen den 22. november.
"Jeg fandt det naturligt, at biskopperne fik en direkte orientering, som de havde mulighed for at læse senest samtidig med, at de læste eller hørte om regeringens beslutning i medierne. Den mulighed fik biskopperne på denne måde," siger han.
Han forstår heller ikke, at et bispeflertal efter offentliggørelsen har afvist at samarbejde om et vielsesritual, hvor homoseksuelle bliver viet til ægtefæller.
"Biskopperne nævnte (på mødet den 14. november, red.), at de står bag det udkast til ritual, der allerede foreligger. De var klar over, at der skal foretages ændringer i ritualet, alt efter hvilken lovgivning der bliver vedtaget. Og de var indstillede på at gå ind i arbejdet med at foretage de ændringer i ritualudkastet," sagde han forleden i et interview i Kristeligt Dagblad.
Til de modstandere af et kirkeligt ritual for homoseksuelle, som ministeren mødtes med to dage inden hans beslutning, og som derfor føler sig rendt over ende, siger han:
"Mit udgangspunkt er, at selvom man er uenige, og selvom man ved, at man nok ikke kan blive enige skal man stadig lytte til hinandens synspunkter og prøve at forstå, hvor man hver især kommer fra. Det var for mig blandt andet formålet med det møde."