Salafisten, der blev feminist

I ti år var Henda Ayari islamist og gik kun ud iført niqab. I dag bekæmper hun radikalisering og har udløst en stor voldtægtssag med en anmeldelse

Henda Ayari afførte sig niqab og salafisme i en og samme bevægelse. –
Henda Ayari afførte sig niqab og salafisme i en og samme bevægelse. – . Foto: Joel Saget/ Ritzau Scanpix.

Intet kunne være mere fjernt fra den tilhyllede, sortklædte skikkelse på gamle, lidt uskarpe fotos end den selvsikre kvinde i bukser og læderjakke, der smiler selvbevidst fra omslaget på den bog, hun har skrevet. Men det er den samme kvinde, bare med 10 års mellemrum.

I 10 år levede Henda Ayari et liv som den perfekte salafistiske hustru, der kun forlod hjemmet for at følge sine børn i skole, iført en niqab, der dækkede ansigtet fuldstændigt. Hun var en af de nu formentlig 2.000 kvinder, der bærer fuld ansigtsdækning i Frankrig, og som tilhører den fundamentalistiske og radikale version af islam, der i Frankrig tæller omkring 15.000 tilhængere.

”Jeg var fuldstændig besat af tanken om at være tildækket. Jo mere tildækket jeg var, des mere troende og værdig til paradiset følte jeg mig. Hele mit liv gik op i ”halal og haram”, rent og urent. Jeg tænkte, at jeg på den måde kunne undslippe Satan,” fortæller 41-årige Henda Ayari i bogen ”J’ai choisi d’être libre” (på dansk: Jeg valgte friheden), som hun udgav i 2016.

Henda Ayari er datter af en tunesisk mor og en algerisk far. Hun var i slutningen af teenagealderen, da hun i oprør mod sin mor begyndte at interessere sig for de dengang ganske få kvinder med sorte heldragter, som man begyndte at se på gaderne i Rouen, den fredelige provinsby nordvest for Paris, hvor hun blev født.

”Når man er på vej ud af teenagealderen, er man sårbar. Unge piger er nemme ofre, og de, der bærer niqab, bliver yngre og yngre. Jeg så dem på gaden og i sporvognen. Nogle gange prøvede jeg at tale med dem for at forstå, hvad de ville,” har Henda Ayari forklaret i et interview med ugebladet Glamour Paris.

”I min familie havde ingen kvinde nogensinde båret slør. Men for mig symboliserede nonnernes slør og det muslimske slør det samme: Tro og visdom. Jeg ville gerne være som dem, tænkte jeg. De virkede så lykkelige,” skriver Henda Ayari i sin bog.

Som 21-årig, efter et dødsfald i familien, som havde ramt hende hårdt, mødte hun så en kvinde, der satte sig for at omvende hende.

Henda Ayari blev gift med en muslimsk mand, og få måneder senere var hun gravid. Hurtigt klappede fælden. Forbud mod musik og mod at se tv, der ”bringer de vantro ind i hjemmet”. Forbud selv mod at gå i moskéen. Men hun stillede endnu ikke spørgsmålstegn ved sit liv.

”Mine tre børn gjorde, at jeg ikke turde bryde ud. Jeg havde mistet enhver selvtillid. Jeg var fange i et fængsel uden at se murene,” skriver hun.

Men så blev hendes mand voldelig. Henda begyndte at gøre oprør, og manden udstødte hende og hendes tre børn. Efter ni år stod hun som 30-årig alene med tre børn, uden penge, uden en bankkonto. Uden arbejde.

I forsøget på at finde svar på sine spørgsmål om islam kontaktede hun blandt andet den muslimske tænker Tariq Ramadan, som tilbød at rådgive hende. Sidste år anmeldte hun ham for voldtægt i kølvandet på Metoo-bevægelsen.

”Det tog mig 10 år at arbejde mig ud af salafismen,” fortæller Henda Ayari til avisen Paris Normandie.

”Jeg tog sløret af for at arbejde, men tog det på igen, når jeg gik hjem. Jeg følte, at det beskyttede mig, og at alle stirrede på mig på gaden. Attentatet mod Charlie Hebdo var et elektrochok. Jeg lagde sløret og besluttede at hjælpe andre med at komme ud af salafismen. I dag er jeg feminist. Jeg er også stadig muslim, men nu i harmoni med min identitet som moderne, fransk kvinde.”