Kristne udgør en betragtelig del af demonstranterne, der hen over sommeren har kritiseret Hongkongs selvstyreregering for at danse efter Beijings pibe. Ikke alle kristne er enige om kirkens rolle i protestbevægelsen, men det religiøse islæt i gaderne er uomtvisteligt.
Salmen ”Sing hallelujah to the Lord” har gennem mange år været en favorit blandt kirkegængere i den tidligere britiske kronkoloni Hongkong. Det er en meditativ, let sangbar salme uden indholdsmæssig kant, men med mange gentagelser og en iørefaldende melodi, der kan minde om de salmer, der kendes fra Taizé-bevægelsen.
De seneste måneder er salmen imidlertid rykket ud af kirkerummet og direkte ind i centrum af de uroligheder, der har præget bystaten. Eller Hongkong SAR, som det officielle navn har været, siden territoriet efter 156 års britisk herredømme overgik til Kina i form af en ”Special Administrative Region – SAR” med relativt selvstyre i 1997.
Resten af verden har hen over sommeren dagligt kunnet følge udviklingen efter lokalregeringen i forsommeren fremsatte et lovforslag, der betød, at sigtede Hongkong-borgere kunne udleveres til rettergang i Kina. Selvom lovforslaget modstræbende er trukket tilbage siden, fortsætter protesterne, der kræver mere demokrati og folkelig indflydelse på borgernes fremtid.
Mellem tåregas, maskerede demonstranter, knuste ruder og politi med trukne knipler er der ikke meget meditativt over salmesangen. Og man kan undre sig over, hvilken rolle den spiller her i det offentlige rum, hvor størstedelen af befolkningen enten er buddhister eller følger traditionelle kinesiske folkereligiøse strømninger som taoisme og konfucianisme.
Men sagen er, at ”Sing hallelujah to the Lord” er gået hen og blevet de protesterendes slagsang. Søger man på titlen på Youtube, vil man i kommentarsporet under videoen finde hundredvis af kommentarer på engelsk og kinesisk, der refererer til begivenhederne i Hongkong. Men hvordan er det gået til, at en kristen salme uden kant har fået status af protestsang?
Flere observatører og analytikere af situationen i Hongkongs gader påpeger, at de protesterende for en stor dels vedkommende har kirkelig baggrund. Ifølge South China Morning Post, en af Hongkongs mest autoritative nyhedskilder, som også har modet til at skrive kritisk om Kina, har protesterne fået særligt kirkernes yngre kræfter på gaden. De unge kristne henviser ifølge avisen til et særligt sted i Bibelen:
”Menneske, du har fået at vide, hvad der er godt, hvad Herren kræver af dig: Du skal handle retfærdigt, vise trofast kærlighed og årvågent vandre med din Gud,” som der står i Mikas Bog 6, 8.
Og de påpeger, at kirken er utroværdig, hvis ikke den i den nuværende situation træder i karakter med både protester og diakonalt arbejde blandt de sårede i gaderne. Kirkerne skal åbnes som tilflugtssteder, lyder det, hvilket da også er sket nogle steder.
Men det er ikke alle kristne, der er enige. I South China Morning Post kan man læse et af mange kritiske indlæg fra kristne læsere, der mener, at kirken skal holde sig fra at deltage i urolighederne. Her skriver en kvinde, at ”alle ledere af de kristne kirker […] bør fordømme disse syndige handlinger kraftigt. Kirken skal tugte, formane og instruere dem, der er kommet på afveje.”
Situationen har splittet kirkesamfund i Hongkong, og menigheder er blevet delt midt ned igennem alt efter politisk ståsted og synet på de aktuelle demonstrationer. Nogle frygter, det på sigt kan komme til at koste dyrt for de kristne i Hongkong, hvor kirker og andre trossamfund – i modsætning til situationen i Kina – i dag nyder udstrakt religionsfrihed.
Ingen kender imidlertid omfanget af kristnes deltagelse præcist. De fleste protester er uorganiserede og spontane og uden institutionel kirkelig opmuntring. En journalist i South China Morning Post leger endog med tanken om, at en del af de salmesyngende demonstranter ikke er kristne, men bruger salmen til at legitimere større folkemængder i gaderne. Mens politisk motiverede folkemængder konstant er i myndighedernes søgelys i Hongkong, er religiøse forsamlinger nemlig legitime.
Jørgen Skov Sørensen er phd. i teologi og tidligere leder i flere kirkelige organisationer.