Salmer ændrer billedet af Gud

Den første kvalifi-cerede undersøgelse af nye danske salmer peger på en anden gudsopfattelse end i de gamle og kendte

Salmeforsker, provst Peter Balslev-Clausen, har gennemført en undersøgelse af gudsbegrebet i 202 af de nyeste og mest moderne danske salmer.
Salmeforsker, provst Peter Balslev-Clausen, har gennemført en undersøgelse af gudsbegrebet i 202 af de nyeste og mest moderne danske salmer.

Da Den Danske Salmebog forelå i pinsen 2003, indeholdt den 117 nye salmer, og en del af dem var moderne salmer skrevet af nulevende salmedigtere. Nu viser den første kvalificerede undersøgelse af disse salmer, at gudsbilledet har ændret sig i forhold til de gamle og kendte fra Grundtvig, Kingo og Brorson.

Salmeforsker, provst Peter Balslev-Clausen, har gennemført en undersøgelse af gudsbegrebet i 202 af de nyeste og mest moderne danske salmer. En del af dem er repræsenteret i den nye udgave af Den Danske Salmebog og vil med salmeforskerens ord komme til at "formulere folkekirkens gudsbegreb og motivere den enkelte til at eftertænke sit eget gudsbegreb og dermed sit forhold til Gud og andre mennesker". Resultaterne blev fremlagt på konferencen "Gudstro i Danmark", som blev afviklet i onsdags og i torsdags på Københavns Universitet på Amager.

Salmerne udgør den fremtidige danske salmesang – hvis altså man vil forny den gamle salmeskat ved at synge de nye. Da den nye salmebog blev til, vakte de nye salmer heftig debat med udsagn om, at de enten var værdiløse eller uundværlige, hvis man ønskede at forny folkekirken.

– Efter min vurdering kan man på baggrund af undersøgelsen af gudsbegrebet i de nye salmer roligt gå i gang med at synge dem i menighederne og derhjemme. Der er ret stor teologisk tyngde i dem, siger Peter Balslev-Clausen.

– Jeg tror, at de nye i deres indhold og sprogbrug er mere på linje med mennesket i dag end de gamle salmer. I nogle af de nye kan man finde den meget direkte henvendelse til Kristus, som præger de gamle, men som folk er flest, tror jeg ikke, at det er noget, der svarer til tiden i vores generation, siger Peter Balslev-Clausen.

Pointen i Peter Balslev-Clausens undersøgelse er, at hvis vi lukker op for de nye salmer, møder vi også et andet – og efter hans mening mere tidssvarende – gudsbegreb end i de gamle, kendte salmer.

– Tidligere var salmens "jeg" meget mere fremtrædende i salmerne. Dengang blev salmerne i højere grad skrevet ikke blot til menighedssang, men også til den personlige andagt i hjemmet. Det har noget at gøre med, at den personlige andagt nok ikke er så udbredt i dag som dengang – heller ikke blandt vore dages salmedigtere. Grundtvig var mere kirketænkende, men også i hans digtning er "jeg'et" mere fremtrædende end i de nye salmer, som tydeligt er tænkt som menighedssalmer, siger Peter Balslev-Clausen.

Det er altså fællesskabet og gudstjenesten, som vore dages salmedigtere gennem de sidste cirka tredive år har haft i tankerne med den udbredte anvendelse af ordet "vi".

Men Peter Balslev-Clausen understreger dog i undersøgelsen, at der stadig findes så mange nye salmer med "jeg'et" fremhævet, at også den personlige andagt tilgodeses. Han finder ikke, at gudsbegrebet er svækket.

– De gamle salmer henvender sig meget mere til Kristus. Det var en naturlig måde at gøre det på dengang, men det er åbenbart ikke så naturligt længere. Jeg tror ikke, at man vil opleve den store forskel på nye og gamle, når man synger. Men der er en række af de nye salmer, som er mere forbeholdne i den direkte henvendelse til Gud, både når det gælder Faderen og Sønnen. Det største forbehold er i forhold til Sønnen, hvor man taler om ham på en lidt mere historisk måde. De nye salmer lægger en afstand ind, så de ikke er for direkte eller måske kan opleves som forpligtende. Men de nye er måske også udtryk for en renfærdighed, som ikke vil sige mere i en salme, end man kan stå inde for, siger Peter Balslev-Clausen.

Hvad er det så for et Gudsbillede, vi ifølge Peter Balslev-Clausen møder i de forskellige nye salmer?

I den ene gruppe er man tilbageholdende med at henvende sig eller bede til ham, og det er en Gud, man ikke forventer vil gribe ind i historiens gang på det lille eller store plan. Men i en anden gruppe er der også salmer, som taler om en personlig Gud, som man ikke alene kan tale til, men som også har omsorg for menigheden og den enkelte. Den sidste og mindste gruppe taler mere om Gud som en kosmisk og historisk dynamisk kraft i tilværelsen.

vincents@kristeligt-dagblad.dk

Salme-debat

"Men hen over stenbro og mure / og sort mod hvert eneste hus / gled skyggen af drømmens konturer / – en vingeskudt fugl gennem grus.

Lisbeth Smedegaard Andersens salme "Så bøjed den dødsdømte nakken" fra 1991 var en af de salmer, der skabte debat i forbindelse med revideringen af den danske salmebog.