”Det er helt afgørende, at vi har salmerne – og med så digitalt et samfund må salmerne følge trop.”
Sådan lyder meldingen fra Kirsten Nielsen, professor emeritus på Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet. Foruden at have teologi, religion og salmer som sit primære forskningsfelt er hun er en del af styregruppen hos platformen Salmedatabasen.
Salmedatabasen er Danmarks hidtil største digitalt tilgængelige samling af salmer, og efter et års testperiode er hjemmesiden nu fra årets begyndelse fuldt udbygget og klar til at blive taget i brug af sogne, organister, præster og ikke mindst private. Databasen indeholder indtil videre godt 1.100 salmer, herunder både gamle kendinge og nye bidrag fra salmedigtere som Johannes Johansen, Ole Sarvig og Iben Krogsdal. Antallet stiger løbende og indbefatter snart også en samling af børnesalmer.
Tiltaget er etableret af netværket ”Syng Nyt” og er skruet sådan sammen, at man kan søge på enkeltstående salmer eller ud fra søn- og helligdag, tema, årstid, salmedigter med mere. Samtidig kan man under fanen “Salmeforslag” få inspiration til salmer, der passer til de forskellige højmessers tekstrækker. Salmerne fremgår med tekst, noder og kommentarer, mens de nyere melodier også kan høres i en akustisk klaverindspilning.
”Salmedatabasen skal være et hjælpemiddel for dem, der jævnligt gør brug af salmer. Det skal gøre det lettere at skabe sig et overblik over og få adgang til den store salmeskat,” siger Kirsten Nielsen.
Hver salme bliver behandlet af en redaktionsgruppe bestående af over 50 præster, organister, litterater og andre salmekyndige, der løbende bedømmer, kommenterer og udvælger salmer til siden. Salmerne vurderes ud fra tekst og melodi, og platformens indhold har på den måde et særligt kvalitetsstempel, da redaktionsgruppen fungerer som en sorteringsmekanisme, forklarer Kirsten Nielsen.
”En salme skal kunne synges af en forsamling. Det betyder, at den ikke må være for svær, hvad angår sprog og melodi, og samtidig ikke have for mange vers. Derudover gælder det også, at den skal være både livspersonlig for den enkelte, uden at være privat,” siger hun.
Særligt fællesskabet, som salmesangen indbyder til, får Kirsten Nielsen til at tro på, at salmerne har en fremtid i Danmark.
”Det er usædvanligt, at der er en samling af mennesker, som samtidig siger det samme. Mennesker er individualistiske, men i sang er vi et fællesskab, og det har vi brug for at være og dyrke,” siger hun og tilføjer:
”Samtidig er der det fantastiske ved det, at vi med salmerne ofte siger nogle ord, der i virkeligheden er for store til vores mund – vi er mere fromme i salmerne end i det daglige – og det er godt på den måde at blive mindet om, at vi af og til har brug for noget større, end vi selv kan mande os op til.”
I professorens optik er den danske salmeskat karakteriseret ved at være særligt præget af bredde og af salmedigtere, der er lyrikere. Skribenterne er billedskabende, mener Kirsten Nielsen, der desuden roser dem for at “kende deres bibel”.
”Når man formår at inddrage et bibelsted på en naturlig måde, kan man gøre salmen større, idet man derved også kan få menigheden til tænke den større fortælling og mening ind i sangen - og det er jo netop målet,” siger hun.
Udover salmer kan man på Salmedatabasen også finde artikler, der ser nærmere på salmernes historie, salmedigterne og komponisterne. Tiltaget er realiseret med støtte fra blandt andre fem stiftsråd og 177 menighedsråd.