Mange kender nok først og fremmest palmesøndag som den dag, hvor Jesus under jublende tilråb rider ind i Jerusalem på et æsel. Søndagen, der er den sidste i fastetiden, og som indleder ugen op til påske, har fået sit navn efter de palmegrene, som folkeskaren, der tog imod Jesus, viftede med.
De to evangelietekster, som knytter sig til palmesøndag i år, tager dog begge udgangspunkt i, hvad der sker umiddelbart inden det berømte indtog. I dem begge står der, at Jesus blev salvet. I Markusevangeliet er det en unavngiven kvinde, der kommer til Jesus med en krukke fuld af kostbar, velduftende olie, som hun hælder ud over hans hoved, mens det i Johannesevangeliet er Maria, som er Marthas og Lazarus’ søster, der kommer med olien, som hun smører hans fødder ind i. Men hvorfor gør kvinderne det?
I antikken kunne salvelse tjene forskellige formål, forklarer Jesper Tang Nielsen, teologisk lektor med ekspertise i Det Nye Testamente på Københavns Universitet. Det at smøre sig ind i olie eller balsam var for det første en helt almindelig form for kosmetisk kropspleje. Det svarer ganske enkelt til, at vi i dag smører os ind i creme. Men i antikken var det også almindeligt, at man som vært tilbød at smøre sine gæsters fødder ind i olie som en luksuriøs gestus.
”Hvis man fik en fin gæst, som havde vandret længe på en tør og støvet vej med bare fødder i sandalerne, var det at vaske og smøre hans fødder ind i olie en måde at vise sin gæstfrihed på,” siger Jesper Tang Nielsen, som fra august er valgmenighedspræst i den grundtvigske højborg Vartov i København.
Salvelse blev brugt i forbindelse med forskellige ritualer. Blandt andet salvede man konger og andre magtfulde personer – det kunne være præster – lidt på samme måde, som vi kroner konger og dronninger. Ritualet kaldes salvelse, og det foregik ved, at man hældte olie ud over hovedet på kongen og gned den ind i hans hud. Det skulle forberede den magtfulde person på vedkommendes særlige opgave i et helligt embede, og for eksempel ved vi fra Det Gamle Testamente, at konger som David og Salomon blev salvet, fortæller Jesper Tang Nielsen.
Salvelse blev også brugt i forbindelse med begravelser. Her var det almindeligt, at både lig og ligklæder blev smurt ind i olie, før de blev lagt i graven.
Når man læser de to evangelietekster til palmesøndag, støder man på alle de måder at bruge salvelse på. Og viden om, hvad de repræsenterer, kan være med til at give en forståelse for, hvad teksterne vil fortælle, siger Jesper Tang Nielsen.
”I teksten fra Markusevangeliet ligger der en interessant dobbelthed. På den ene side bliver Jesus salvet af kvinden på den måde, man normalt salver en konge, altså ved at få olien hældt ud over hovedet. Men bagefter siger Jesus om kvinden, at hun med sin gerning ’på forhånd har salvet hans legeme til begravelsen’. Så Jesus salves altså som en konge, der har den særlige opgave foran sig, at han skal dø,” siger Jesper Tang Nielsen.
Samtidig er det værd at lægge mærke til, at salvelsen i teksten fra Johannesevangeliet er rykket fra hovedet ned til fødderne, påpeger han. Den salvelse, som Maria foretager her, minder altså mest om den gestus, man kan vise en fin gæst.
”Her tolker jeg det, som om det er hendes fuldstændige hengivenhed til Jesus, der er fokus på. Hos Johannes salves Jesus ikke som konge, for det behøves ikke. Han var allerede Messias (der også betyder den salvede, red.), fordi han fra begyndelsen var Guds søn,” siger Jesper Tang Nielsen.
I 2020 prædiker præsterne over teksterne fra den anden tekstrække. I morgen, palmesøndag, er der valgfrihed mellem to tekster fra Markus- og Johannesevangeliet, der begge handler om, at Jesus bliver salvet.