Samfundet presser mig til at sætte min homoseksualitet i centrum

Antropologistuderende Johannes Xie synes ikke, at det i Danmark bliver accepteret, at han sætter sin tro over sin homoseksualitet

Det at være ung og erklæret kristen i Danmark kan sammenlignes med at være kristen i Kina, da man tilhører en minoritet, som gør, at man bliver meget bevidst om, hvad man tror på, mener Johannes Xie. –
Det at være ung og erklæret kristen i Danmark kan sammenlignes med at være kristen i Kina, da man tilhører en minoritet, som gør, at man bliver meget bevidst om, hvad man tror på, mener Johannes Xie. – . Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix.

Hvordan vil du beskrive din tro?

”Nåden er alfa og omega i min kristne tro, og det er i nåden, at jeg finder min glæde og fælder mine tårer. Det er også løftet om Guds nåde, der får mig i kirke og får mig til at sige tak til den Gud, der har al ret til at fælde dom over os og alt det skidt, som vi laver. Men jeg ved samtidig også, at det er den selvsamme Gud, der viser os nåde og kaster al vores synd væk, når vi tror på ham.”

Hvordan var forholdet til religion i dit barndomshjem?

”Jeg er vokset op i det sydlige Kina sammen med min søster, min danske mor og min kinesiske far, som alle er kristne. Gennem hele min barndom kom vi i et kristent fællesskab få kilometer fra, hvor vi boede. Det foregik så ikke i en kirke, men i et stort konferencerum på et hotel, hvor det kun var tilladt for udlændinge eller kinesere gift med udlændinge at deltage. Der var derfor et krav fra de kinesiske myndigheder om paskontrol ved døren ind til bygningen, som hver søndag var mødested for både adventister, evangeliske, katolikker og mange flere kristne. Så vi var meget forskellige i både nationalitet og i vores kristne tro, men netop derfor blev den fælles dyrkelse skåret helt ned til det centrale: Jesus og troen på ham. Det kan jeg stadig godt lide, og jeg kan undres over det fnidder, som let kommer i lande som Danmark, hvor vi er blevet vant til, at vi deler os skarpt op mellem folkekirken, Indre Mission, KFUM og KFUK, pinsekirken, Baptistkirken og så videre. Og som ikke-helt-dansker og som antropolog synes jeg at kunne se, at det, der deler os kristne i Danmark, ofte handler mere om kulturelle koder og sociale diskurser end om teologi og etik.”

Hvad har udfordret din tro?

”Jeg har aldrig tvivlet på Guds eksistens, men jeg spørger indimellem mig selv, om Gud er en hårdkogt Gud med en stram moral, der i dén grad skal skille fårene fra bukkene på dommedag, eller om han er en meget mild Gud, hvor der ikke skal ret meget tro til for at blive tilgivet. Det kan jeg ikke rigtig finde ud af, selvom jeg ved, hvor stor en kraft der er i Guds nåde.”

”Indimellem spørger jeg også mig selv, om jeg er på afveje. For jeg er nemlig homoseksuel, hvilket kan være svært at få til at hænge sammen med at være kristen i min forståelse, så jeg kan godt komme i tvivl om, hvorvidt jeg skal leve et aktivt liv som homoseksuel eller ej. Dertil kommer det pres, som jeg møder fra store dele af samfundet om, at jeg som homoseksuel skal sætte min seksualitet i centrum. Men hvorfor skal jeg det, bare fordi jeg er homoseksuel?”

”Heteroseksuelle bliver aldrig stillet over for sådan et krav, og samme frihed bør også gælde mig. Hvis jeg skulle liste de vigtige elementer af min identitet på en prioriteret liste, så ville seksualiteten ikke komme ind på en top-10, mens troen derimod er med i top-3, ja måske er troen endda det vigtigste, og det skal den have lov til at være, uden at jeg skal retfærdiggøre mig selv og mit valg.”

Hvad har formet den tro, du har i dag?

”En blanding af min kristne opvækst, min tid på Det Kristne Gymnasium i Ringkøbing og min tid på universitetet, hvor jeg er meget aktiv i KFS, Kristeligt Forbund for Studerende.”

”Det at være ung og erklæret kristen i Danmark kan på nogle måder sammenlignes med at være kristen i Kina, da man tilhører en minoritet, som gør, at man bliver meget bevidst om, hvad man tror på. Jeg kan for eksempel ikke få mig selv overbevist om evolutionsteorien. Det virker langt mere logisk, at Gud stod bag skabelsen, som også min biologilærer på gymnasiet påviste det, da vi indgående gennemgik de to meget forskellige muligheder. For stik mod de fleste danskere kom vi til bunds i begge teorier i undervisningen, og jeg kan simpelthen ikke løbe fra Guds eksistens og rolle i skabelsen. Alt peger i den retning, og det er ikke, fordi jeg er hjernevasket til at tro det. Vi sætter os virkelig ind i tingene, fordi vi ofte skal forsvare det, som vi mener. En af mine ateistiske venner sagde engang til mig, at hun faktisk havde oplevet mig og mine kristne venner som meget mere reflekterede og logisk tænkende end de fleste andre ikke-kristne.”

Hvordan gør din livsanskuelse en forskel i din hverdag?

”Jeg bor i et kristent kollektiv sammen med syv andre med fælles andagter, madbudget og aftensmad, hvilket jeg sætter stor pris på. Det gør, at jeg aldrig føler mig ensom, som jeg kunne gøre det, da jeg boede alene. Det, at vi alle er kristne, betyder også, at vi har kunnet skippe en masse indledende øvelser, så vores venskab er startet på side 65 i stedet for på første side. Derudover føler jeg som kristen en fred i sindet og en ubekymrethed over tilværelsen, for det skal nok gå alt sammen, også nu, hvor jeg færdiggør mit speciale, så jeg kan blive kandidat til sommer.”

”Jeg ved ikke, hvad fremtiden vil bringe, og jeg har ikke et job på hånden, men jeg føler en stor ro, fordi jeg ved, at livet ikke handler om penge, karriere eller den perfekte krop, men om freden i sindet og med Gud, som jeg og mine KFS-venner læste om det i Bibelen, da vi for nylig var sammen.”

Hvem er forbillede for dig i eksistentielle spørgsmål?

”Det er især mine venner fra gymnasiet, for vi følges ad på livets vej og hjælper hinanden, både når de svære valg skal træffes og i hverdagens små udfordringer. Et konkret eksempel er pornografien, hvor os, der er født i 1990’erne, er den første generation med computer- og internet-adgang allerede i puberteten. Det betyder, at vi på en helt anden måde end tidligere generationer fik seksualiseret tilværelsen og hverdagen fra en ung alder. Det gjorde en del ved i hvert fald os drenge, og der var ingen andre end de jævnaldrende at tale med om det, så det gjorde vi, og det gav et sammenhold, som stadig holder.”

”Også i mange andre sammenhænge føler vi ofte, at vi ikke nødvendigvis kan finde inspiration fra tidligere generationer, fordi vi står i nogle problemstillinger, som ikke var der før, som for eksempel den uhyggeligt udbredte stress og depression. Det giver derfor en basal tryghed at vide, at man er en del af en gruppe, der holder fanen højt for hinanden, og som er der for hverandre, når livet er mørkt.”

”Det var også en af mine gymnasievenner, som på en bibellejr-camp sprang op og åbent fortalte, at han var tiltrukket af mænd, hvilket gjorde, at også jeg åbnede op omkring min homoseksualitet. Og det har betydet alt for mig at kunne tale åbent om min homoseksualitet samt at kunne tale om den i relation til tro og hverdag.”

Hvad er det bedste åndelige råd, du nogensinde har fået?

”Det var ikke et råd specifikt til mig, men en anekdote fra det virkelige liv, som jeg engang fik fortalt, om en præst, der spurgte en medarbejder: ”Hvordan er dit forhold til Gud?”, hvorpå præsten selv svarede: ”Det skal jeg sige dig. Dit forhold til Gud er det samme som Jesu forhold til Gud.” Det er så godt sagt, og essensen i det har jeg altid med mig, for jeg står på Jesu plads i forhold til Gud, og derfor kan jeg altid finde nåde, glæde og sandhed.”