Prøv avisen

Sammenbrudte stater er livsfarlige for kristne

Egypten ligger på en 22.-plads, når man ser på, hvor det er værst at være kristen. Her ses en egypter siddende mellem kisterne, efter at 24 koptere døde i oktober 2011 under sammenstød med sikkerhedsstyrker. Foto: Mahmud Hams

Organisationen Åbne Døre offentliggør i dag sin årlige liste over de lande, hvor det er sværest at være kristen

En fejlslagen stat er ikke godt nyt for landets kristne. Sådan lyder det fra den internationale organisation Åbne Døre, som støtter forfulgte kristne i hele verden.

I dag udsender Åbne Døre sin årlige liste over, hvor kristne har det værst i verden. Nordkorea indtager førstepladsen for 12. år i træk.

Ifølge Steffen Færch, kommunikationsansvarlig i organisationens danske afdeling, er det iøjnefaldende, hvor mange sammenbrudte stater listen indeholder.Der ser ud til at være en sammenhæng mellem en stat, der ikke fungerer, og forfølgelse af kristne, siger han og nævner flere af disse lande, der er på top 10: Somalia, Syrien, Irak, Afghanistan, Pakistan og Yemen.

Et nyt landenavn på listen i år er Den Centralafrikanske Republik, hvor en krig det seneste år har udviklet sig. Den Centralafrikanske Republik er nummer 16 på listen.

Preben Kaarsholm, professor ved Roskilde Universitet, forsker i Afrikas fejlslagne stater.

Når en statslig institution svigter helt eller er skrøbelig, er der andre institutioner, som kommer til at levere det, staterne normalt ville levere. Du får et civilsamfund og ikke-statslige organisationer, der kommer til at opfylde statslige funktioner. Det gælder også religiøse institutioner, siger han.

Et eksempel er islamiske domstole i Somalia, hvor religion bliver en måde at opdele landet og befolkningen på, når en samlende stat ikke længere er til stede.

Når nogle religiøse instanser etablerer sig som dem, der udøver magt, fører det nemt til konflikter med andre religiøse grupper. Den Centralafrikanske Republik er et eksempel på det. Den kristne religion var absolut dominerende før. Det betød, at det muslimske mindretal blev marginaliseret, og efter statens sammenbrud, kommer det nu til udtryk i konflikter, siger Preben Kaarsholm.

Den Centralafrikanske Republik ligger desuden i et område med en del andre religiøse konflikter.

For eksempel i Sydsudan hvor kristne grupper kom til magten ved uafhængigheden. Og i nabolandene Chad og Niger, som også er skrøbelige stater, er der i de senere år blevet mobiliseret en radikal islamisk bevægelse. Det flyder ind over grænserne og udgør et komplekst mønster af geografi, økonomi og politik, siger han.

Når Jørgen Skov Sørensen ser på listen, mener han at kunne spore to typer af årsager til forfølgelserne.

Han er cand.theol., ph.d. og sekretariatschef i Folkekirkens mellemkirkelige Råd.

Der kan være en ideologisk modstand mod kristendom. Som for eksempel i Nordkorea og i Saudi-Arabien. Og så er der de fejlslagne stater, hvor det værste kan komme frem i folk, når sammenhængskraften i en stat forsvinder. På den eneside er der det meget regelstyrede og på den anden side fuldstændig kaos, og begge dele kan altså skabe problemer for verdens kristne, siger han og fortsætter:

Når en stat bryder sammen, kan der ske det, at politik bliver religioniseret. At religion er med til at inddele folk i grupper. Muligvis er det ikke nødvendigvis religiøse konflikter, men politiske konflikter, hvor religion bliver brugt, siger Jørgen Skov Sørensen.

Steffen Færch fra Åbne Døre peger på, at der med årets rangliste ikke er mange positive historier.

Der er dog lande, der har fastholdt deres positive kurs fra tidligere. For eksempel Kina, der er på samme niveau som sidste år, hvor landet tog et stort spring nedad på listen. Forbedringen varer altså ved, siger han.