Verdens forfulgte kristne har brug for hjælp fra det internationle samfund - og det er den danske regering i fuld gang med at bidrage til.
Sådan lød hovedbudskabet fra udenrigsminister Jeppe Kofod (S) på et åbent samråd tidligere i dag om regeringens indsats for verdens forfulgte kristne.
Det var Dansk Folkepartis kirkeordfører, Mette Hjermind Dencker, der havde kaldt ministeren i samråd. Set i lyset af de seneste opgørelser fra organisationen Åbne Døre, der viser, at 340 millioner kristne i dag forfølges på grund af deres tro, og at forfølgelsen i nogle lande er taget til, ønskede kirkeordføreren at få redegjort for, hvad regeringen allerede gør på området, og hvad den har tænkt sig at gøre fremover.
Udenrigsministeren takkede for muligheden for at tage en drøftelse om emnet, som han helt på linje med Mette Hjermind Dencker finder meget vigtigt, understregede han. Kristne er den mest forfulgte religiøse gruppe i verden, slog ministeren fast, og derfor har forfulgte kristne sammen med forfulgte ikke-troende særstatus i regeringens arbejde med at fremme trosfrihed og menneskerettigheder globalt, sagde Jeppe Kofod, der også glædede sig over, at dagsordenen synes at være slået mere igennem globalt.
"Der er kommet mere fokus på problemstillingen, og det skyldes ikke kun, at problemet desværre er blevet værre. Det skyldes også, at vi har fået hul på problemstillingen, som man tidligere ikke har kunnet tale om, fordi man syntes, det var politisk ukorrekt," sagde ministeren.
Men mens der altså var bred enighed om, at problemstillingen er vigtig, var Jeppe Kofod og Mette Hjermind Dencker ikke helt enige om, hvordan indsatsen for de forfulgte kristne skal gribes an.
Ligesom i dagens udgave af Kristeligt Dagblad fremlagde Mette Hjermind Dencker også på samrådet idéen om, at udviklingsbistanden til et givent land bør gøres betinget af krav om demokrati, ytringsfrihed og religionsfrihed. Eller sagt på en anden måde: Hvis et land forfølger sit kristne mindretal, skal det ikke modtage udviklingspenge fra den danske stat.
Men det forslag var udenrigsministeren - på linje med udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) - ikke med på. Og i øvrigt gav de ordførere fra blandt andet Venstre, Konservative og Enhedslisten, som også bidrog med spørgsmål på samrådet, heller ikke udtryk for at stå bag forslaget om en betinget udviklingsbistand.
"Vi kan risikere at gøre dem (forfulgte kristne, red.) en bjørnetjeneste," sagde Jeppe Kofod og uddybede, at det ofte ikke er regeringerne i de enkelte lande, der forvalter udviklingsbistanden, men NGO'er.
I stedet vil regeringen fastholde og videreføre det fokus, den allerede har på området, sagde Jeppe Kofod. Blandt andet gennem arbejdet i det særlige kontor i Udenrigsministeriet, som beskæftiger sig med trosfrihed.
Desuden vil Jeppe Kofod også fortsætte med selv at tage emnet op, når han mødes med sine udenrigsminister-kollegaer fra andre lande. Sidst han gjorde det, var i forbindelse med et besøg i Egypten i efteråret, fortalte han på samrådet.
Et andet spørgsmål fra Mette Hjermind Dencker gik på, hvordan regeringen vil bruge Danmarks aktuelle medlemskab i FN’s menneskerettighedsråd til at sætte fokus på verdens forfulgte kristne og deres vilkår.
Her fremhævede ministeren, at man blandt andet har bedt FN's særlige repræsentant for trosfrihed, Ahmed Shaheed, som tidligere har udarbejdet rapporter og antisemitisme og diskrimination af muslimer, om at beskæftige sig med lignende arbejde om forfulgte kristne.
Ifølge Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, kunne regeringen dog godt gøre mere for at "sætte stolen for døren", som han sagde. I stedet opfordrede han til, at regeringen sætter flere penge af til at støtte de organisationer, som arbejder for at hjælpe forfulgte kristne.