Prøv avisen
Før søndagen

Radiochef: Sandheden er svær at få øje på

Flere gange dagligt kommer der trafikmeldinger fra P4 Fyn. For Peder Meisner, chef på P4 Fyn, er den vej, som Jesus taler om, en bred, flersporet vej, hvor troen og nysgerrigheden har vide rammer. – Foto: Scanpix

Tiden kræver store øjne. Både som mennesker og som medier skal vi blive bedre til at forstå hinanden, mener Peder Meisner, chef for DR Fyn

Der er mennesker, for hvem livet byder på en masse krumspring og ufrivillige omveje. Mennesker, som bliver kastet ud i et liv, hvor de ikke kan se nogen retning.

Sådan er det ikke for Peder Meisner, chef for DR Fyn. Han har haft en opvækst i et trygt nybyggerkvarter i Seden ved Odense. Faderen kom fra et KFUM & KFUK-hjem, mens moderen var vokset op i Indre Mission. Kristendommen udgjorde derfor en helt naturlig rygrad i Peder Meisners barndomshjem.

”Jeg har aldrig været ude i store trosopgør. Det er en vej, jeg fik vist allerede fra barnsben – og for mig har det været en fornuftig vej,” siger Peder Meisner.

Derfor er det heller ikke svært for ham at identificere sig med morgendagens prædikentekst, hvor Jesus i Johannesevangeliet siger: ”Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden mig.”

”Kristendommen og de kristne fortællinger – særligt lignelserne – udgør for mig en livsramme, jeg kan orientere mig efter,” siger han.

Peder Meisner er som en del af sit job ansvarlig for trafikradioen på P4, der hver dag fortæller bilister om vejarbejde, ulykker og kødannelser. Derfor bliver trafikken også en naturlig reference, når han dykker ned i bibelteksten. Han har nemlig et ret klart billede af, hvordan den vej, Jesus taler om, ser ud – set med moderne trafikale øjne:

”Jeg forestiller mig en stor tresporet motorvej med mange forskellige køretøjer. Nogle drøner af sted i overhalingsbanen, andre kører roligt i indersporet, og enkelte holder stille i nødsporet,” fortæller radiochefen.

Det er helt afgørende for Peder Meisner, at vejen er bred.

”Mit værdisæt er formet af min kristne opvækst, og på den måde føler jeg også, at jeg hører hjemme på den vej, som Jesus taler om. Men jeg bryder mig ikke om, når vejen bliver snæver, og der ikke er plads til mangfoldighed,” siger Peder Meisner og taler derfor også for en bred forståelse af det at være kristen.

”Når folk siger, at de er kristne, vækker det meget ofte nogle klare – og til tider stereotype – billeder af, hvordan man går i kirke og praktiserer sin tro,” siger han og uddyber:

”Men der er så mange måder at være kristen på og føle sig hjemme i det kristne univers. Der er dem, der som jeg hører hjemme i folkekirken og bruger den nogle gange om året – og så er der andre, for hvem kristendommen og kirken fylder langt mere i hverdagen. Jeg synes, vi skal være varsomme med at sætte hinanden i bås.”

Vejen er bred.

For Peder Meisner er fortællingen om Jesus også fortællingen om at være åben og tolerant – og om at se det gode i andre mennesker.

”Se bare på de forskellige mennesker, han mødte på sin vej. Uanset hvor meget folk var dømt ude af samfundet, kunne Jesus se en vej og et håb for alle. Det, synes jeg, er værd at lade sig inspirere af.”

Der er plads til mange livsopfattelser og måder at forvalte livet på. Hvad enten det er religiøst, politisk, i job eller fritidsliv, vægrer han sig mod tanker og rammer, der indsnævrer.

”Jeg har det anstrengt med at være i alle former for grupper med en bestemt og fast defineret ramme. Jeg har det godt på den store, brede motorvej, hvor der er plads til åbenhed og nysgerrighed.”

For Peder Meisner var journalistfaget derfor også den ideelle livsbane. Allerede som barn havde han en fascination af faget. Hver gang lejligheden bød sig i skoleregi, kom han på avisholdet, ligesom mange af hans barndomstimer gik med at klippe artikler ud af aviserne og sætte dem i scrapbøger.

”I det journalistiske fag er der en åbenhed og en nysgerrighed. Det ligger i faget at se på en sag fra flere sider,” siger han og vender tilbage til bibelteksten og dens sandhedsbegreb, hvor Jesus både er vejen og sandheden.

”At beskrive sandheden er altid vanskeligt. Når der er forskellige kilder i en historie, er der som oftest også forskellige udlægninger af, hvad sagen handler om. Journalister navigerer i et univers af større eller mindre uenighed – og derfor synes jeg faktisk også, standen er langt bedre end sit rygte.”

For sandheden er svær at få øje på, påpeger Peder Meisner og bruger Filip i bibelteksten som eksempel. Filip kan ikke få øje på Gud.

”Selvom Filip i så lang tid har været omkring Jesus, kan han alligevel ikke se sandheden. Det er en enorm udfordring, som vi både skal være opmærksomme på som mennesker og som medier.”

Hvor mange medier har det som deres udtalte agenda at udøve kritisk journalistik og dermed skildre virkeligheden, som den er, så er der for Peder Meisner en yderligere dimension knyttet til det at være dagligt medie for flere hundrede tusinde lyttere.

”For mange mennesker er vi en start på dagen, ligesom vi følger mennesker hjem fra arbejde. ”

”Vi kan enten nære optimismen eller sprede frygt. I vores valg af historier kan vi være med til at pege på løsninger og ikke kun på det, som går galt. Som vores bestyrelsesformand, Michael Christiansen, siger, er det også vores opgave ’at tænde lys i mørket’.”

På den bredsporede vej, Peder Meisner ser for sig, er der mennesker med vidt forskellige grundindstillinger til livet. Her er plads til alle.

”Tiden kræver store øjne. Både som mennesker og som medier skal vi blive bedre til at forstå hinanden. Jeg er af den overbevisning, at der er noget godt i andre mennesker, og jeg tror, vi gør klogt i at lede efter det gode frem for at fordømme hinanden.”

Den opfattelse af livet finder Peder Meisner også støtte til i den bibelske tekst. Her lyder det nemlig: ”I min faders hus er der mange boliger.” Det skaber en bred vej med plads til alle, fremhæver han.

”Hvad der sker efter døden, overlader jeg trygt til Vorherre, men jeg har en fornemmelse af, at han nok skal finde plads til sine børn, uanset hvilken tro de er vokset op med. Dybest set ved jeg ikke om min vej er mere sand end muslimens. Blot ved jeg, at min vej fungerer som en god livsramme for mig.”

Den vej, Peder Meisner fik udstukket som barn, giver han derfor videre til sine to sønner på henholdsvis 8 og 10 år. Hver aften er der et fast ritual i hjemmet med aftenbøn og et par godnatsange.

”Med til det at opdrage børn hører også efter min overbevisning at vise dem, at der er en vej. Vi træffer som forældre en masse valg på vores børns vegne og udstikker dermed også en retning. Jeg vil gerne lære mine børn at være gode kammerater og give dem en social forståelse. For mig kommer det ud af den kristne tro,” siger han.

Ud over at troen for ham virker som en ledestjerne i det daglige liv, rummer den for ham også et håb. Han refererer til et perspektiv på troen, som han for nylig hørte i en samtale med en kollega:

”Du kan tro af to grunde. Du kan håbe på Himlen eller frygte Helvede,” siger Peder Meisner og leverer sit svar:

”Jeg håber på Himlen. Min far døde for tre et halvt år siden, men da jeg stod ved graven, havde jeg en klar følelse af, at det ikke sluttede dér.”