Sange til vennen

INTERVIEW: Jens Rosendal glæder sig over, at "homo-kærligheden" og Vadehavet har fået plads i Højskolesangbogen. Han er den nulevende forfatter, der har flest sange med i den nye udgave

-- Skal den folkelige sang være ægte, er du nødt til at investere dig selv i den -- og det gælder både, når du skriver og synger, fastslår Jens Rosendal. For den gode folkelige sang benytter sig af hjertesproget, hvor vi er helt inde og røre ved alt det, der virkelig betyder noget for os som mennesker her i livet.  -- Foto: Claus Fisker/Scanpix.
-- Skal den folkelige sang være ægte, er du nødt til at investere dig selv i den -- og det gælder både, når du skriver og synger, fastslår Jens Rosendal. For den gode folkelige sang benytter sig af hjertesproget, hvor vi er helt inde og røre ved alt det, der virkelig betyder noget for os som mennesker her i livet. -- Foto: Claus Fisker/Scanpix.

Da Jens Rosendal i 1981 skrev kærlighedssangen "Du kom med alt hvad der var dig", der siden er blevet et hit i den danske folkelige sang, blev den skrevet ud af forelskelsen i den ven, med hvem han kom til at leve sammen i 20 år, efter at være brudt ud af sit ægteskab for at følge sin seksuelle orientering.

Vennen døde i 2000, og Jens Rosendal skrev sin "kærlighedssang ved tab", om smerten og sorgen, når "døden lukker døren i", men samtidig også om glæden ved det der har været.

Den nye sang, "Som solskin over mark og hav", følger i den nye udgave af Højskolesangbogen lige efter "Du kom med alt hvad der var dig", og Jens Rosendal lægger ikke skjul på, at han specielt er glad for, at "homo-kærligheden", som han udtrykker det, med de to sange har fået plads i Højskolesangbogen.

– Vi homo-fyre har jo i så mange århundreder måttet låne de sproglige billeder fra heteroerne, når der skulle synges om kærlighed og seksualitet. Derfor er det rigtig godt at opleve, at den anden slags kærlighed nu også er blevet synlig og har fået gyldighed, og at også heteroerne har kunnet bruge en sang som "Du kom med alt hvad der var dig", når de skulle synge om deres kærlighed på hjertesproget. For mig understreger det, at kærlighed og forelskelse er noget almenmenneskeligt, uafhængigt af køn, og at den homoseksuelle kærlighed jo kan være lige så dybfølt og livsvarig som mellem en mand og en kvinde.

Selvom Jens Rosendal var gift i 25 år, har han aldrig været i tvivl om sin seksuelle orientering.

– Men jeg kom fra et missionsk miljø, hvor homoseksualitet nærmest var et ikke-eksisterende begreb, i hvert fald ikke noget der nogensinde blev talt om, endsige accepteret, så med mit ægteskab forventede jeg, at det nok ville gå over – hvad det så ikke gjorde. Heldigvis oplever vi i dag en helt anden åbenhed omkring homoseksualitet end førhen. Det er jo for længst slået igennem i lovgivningen, men det er lige så vigtigt, at vi også får sat ord og dybde på denne kærlighed. Derfor er jeg meget glad for, at de to sange nu står der i Højskolesangbogen.

Den tidligere højskolelærer og redaktør af Højskolebladet udgav sine første digte, "Rygtet om manden fra Nazareth" i 1978, og de første folkelige sange kom året efter, et lille tyndt og beskedent hæfte med "12 danske sange".

Hvor mange sange og salmer, han siden har skrevet, har han ikke på stående fod noget tal for, men det er igennem årene blevet til en del – og 13 af dem er nu kommet med i Højskolesangbogens nye udgave, hvilket er næsten en fordobling i forhold til den forrige. Rosendal har også et par salmer i den nye Den Danske Salmebog og har skrevet "evangeliesange" til samtlige prædikentekster i den danske folkekirke, men har ikke mindst givet en gedigen nutidig stemme til den brede danske folkelige sang. Hans sange finder man rundt omkring i forskellige sangbøger, og med de 13 er han den nulevende danske forfatter der har flest med i Højskolesangbogen.

– Det er jeg da selvfølgelig glad for, indrømmer digteren med nordjysk beskedenhed, for selv om Rosendal i 30 år har boet i Sønderjylland og Sydslesvig, ligger der stadig hos ham en snert af vendelboens tilbageholdenhed med at bruge for store ord. Men glad det er han, og kunne, måske – sagt med forsigtighed – godt forestille sig, at et par stykker af dem "duede så meget", at de kunne tænkes at overleve også kommende udgaver af Højskolesangbogen. Måske.

– Jeg er også lidt paf, tilføjer han så efter en lille pause. For det havde jeg jo aldrig forestillet mig, da jeg begyndte at skrive.

Foruden de to sange til vennen, glæder han sig over, at Vadehavet nu også er skrevet ind i Højskolesangbogen. Rosendal bor helt ude ved digerne i Sønderjylland, med udsigt ud over marsken og Vadehavet, der ligger som en blå stribe ude i det fjerne.

– Det gælder jo for næsten alle forfattere af folkelige sange, at de har haft travlt med at flytte den del af landet, hvor de selv bor, ind i deres sange, og det gælder så også mig. Det er jo det, som den folkelige sang kan: At sætte ord på det vi elsker og lever på. I sangen kan vi synge om vores kærlighed til hinanden og det land, vi er en del af.

Jens Rosendal modtog for nogle år siden "Den folke- lige sangs pris" for sit livslange engagement i den folkelige sangs tjeneste gennem digtning, foredrag og "sangtimer" i sognegårde og skoler.

– Den folkelige sang er jo hverken finkulturel eller artistisk. Her er der ikke mulighed for at vælge roller eller temaer som i andre kunstarter. Skal den folkelige sang være ægte, er du nødt til at investere dig selv i den - og det gælder både når du skriver og synger, fordi den gode folkelige sang benytter sig af hjertesproget, hvor vi er helt inde og røre ved alt det, der virkelig betyder noget for os som mennesker.

– Det er sange, hvor ordene, som der står i en af de gamle, "går fra hjerte og som til hjerte når". Derfor synger vi jo også altid, når vi er i knibe og livet gør ondt.

steens@kristeligt-dagblad.dk

Fakta

JENS ROSENDAL

**Født 1932, tidl. folkeskolelærer, skoleinspektør og højskolelærer i Løgumkloster og på Jaruplund Højskole. Tidl. redaktør af Højskolebladet. Det omfattende forfatterskab spænder over lyrik og prosa, sange og salmer. Udgav sidste år "Evangeliesange" med sange til samtlige prædikentekster i folkekirken. Har modtaget flere priser, bl.a. "Den folkelige sangs pris", og i 2003 "Sprogforeningens Pris".