"Men den skønneste krans bl'?r dog din, sankte Hans, den er bunden af sommerens hjerter så varme, så glade," synger tusindvis af danskere i aften i bålets skær, hvor "Midsommervisen" af Holger Drachmann er lige så sikker en del af sankthans som heksen, der fra flammernes top sendes mod Bloksbjerg. Men der bliver også plads til de traditionelle båltaler og sankthansgudstjenester, hvor præster landet over minder tilhørerne om, at sankthans ikke mindst er en kristen fest for Johannes Døberen.
At Sankt Hans og Johannes Døberen er én og den samme, er det måske de færreste danskere, der overvejer, mens heksen bliver brændt af. Ikke desto mindre valgte de tidlige kristne bevidst at placere Johannes Døberens fødselsdag den 24. juni, et halvt år før Jesu fødselsdag, fordi der ifølge Bibelen netop var cirka et halvt års forskel på Johannes og Jesus. På den måde bliver dagene kortere efter Johannes? fødselsdag og længere, når lyset kommer tilbage med Jesus, og hans status som Guds søn bliver hermed yderligere fastslået. Eller som Johannes Døberen beskriver sit forhold til Jesus ifølge Bibelen: "Han skal blive større, jeg skal blive mindre." (Joh. 3,30). Hertil kommer, at det er nordisk tradition at fejre helligdagen fra aftenen før, altså den 23. juni.
Tine Frisenette, der er præst i den grundtvigske valgmenighed i Bering og i Hadsten Sogn, synes, at det kan være en udfordring at få det kristne perspektiv med i sin traditionelle båltale.
"Man sidder og skal lave en lidt mærkelig tale. Den må ikke være for politisk eller for prædikende. Den skal være lidt morsom, men samtidig indeholde noget, der giver mening, når man står omkring bålet," siger hun.
I år prøver Tine Frisenette at holde sin båltale aktuel ved at bruge det nuværende VM i fodbold i Sydafrika som ramme. Samtidig prøver hun at inddrage tilgivelse som en kristen kerneværdi gennem en sammenligning mellem heksens skæbne på bålet, og hvordan VM-værten, Sydafrika, tog sit opgør med ondskaben efter ophøret af apartheid.
"Vi vil forsage det onde i- blandt os, og derfor futter vi heksen af. Men hvordan gjorde man i Sydafrika? Man oprettede Sandhedskommissionen, der skulle bringe befolkningen sammen igen. På den måde vil min tale handle om tilgivelse over for hævntørst, men om folk forstår det i den kristne kontekst, det ved jeg ikke," siger hun.
Flere af landets båltaler tager udgangspunkt i heksens afbrænding, når de vil kommentere aktuelle begivenheder. Men faktisk er traditionen med at brænde heksen af først begyndt for omkring 150 år siden. Den historiske overlevering siger, at Kalundborg havde besøg af nogle tyske håndværkere, der havde taget den symbolske hekseafbrænding med hjemmefra. Tidligere var valborgsaften den 30. april den foretrukne bålaften i Danmark, men den blev herefter hurtigt udkonkurreret af sankthans.
Bålaftener har dog også før den tyske tilføjelse været en del af hedensk tro i Danmark, hvor bålet skulle holde det onde og al midsommernattens magi på afstand. Men naturkræfterne kunne også være af det gode, hvilket medførte, at syge i middelalderen valfartede til landets kilder, som i midsommernatten skulle være særligt helbredende. Derved begyndte de såkaldte "kildemarkeder", hvor det mest kendte er Dyrehavsbakken nord for København, der stammer fra 1700-tallet.
Ingrid Ank, teologisk konsulent ved Folkekirkens Skoletjeneste Fredensborg-Helsingør, mener også, at det er de folkelige traditioner, bålet og heksens afbrænding, der fylder mest i danskernes bevidsthed til sankthans.
"Sankthans er egentlig tømt for teologisk betydning. Det er en national sommerfest, der fungerer som startskuddet til ferieperioden," siger hun, men mener også, at folkekirken kan få en større del af opmærksomheden til sankthans igen.
"Der er en generel tendens til, at kirken i højere grad knytter sig til folkelige arrangementer. Så jeg kan sagtens forstille mig, at der bliver flere sankthansgudstjenester i fremtiden," siger hun og påpeger, at sankthansaften på den måde pendulerer mellem at være en kirkelig og en folkelig fest.
"Midsommervisen" slår i hvert fald det samme tema an år efter år, om det bliver brugt i en kristen, folkelig eller samfundsaktuel sammenhæng:
"Hver by har sin heks, og hvert sogn sine trolde, dem vil vi fra livet med glædesblus holde, vi vil fred her til lands, sankte Hans, sankte Hans!"
