Prøv avisen

Sarah har inviteret 80 gæster til julefest

Juleaften vil det store caféområde i Pinsekirken i Horsens være helt fyldt, for 25-årige Sarah Færmann har inviteret 80 fattige, ensomme og hjemløse til julefest i kirkens lokaler. -- Foto: Nils Rosenvold.

En tilfældig efterårsdag i bussen fik Sarah Færmann fra Horsens en åbenbaring om, at hun skulle arrangere juleaften for 80 hjemløse, fattige og ensomme i Horsens. Og sådan bliver det

Sidste jul i Sarah Færmanns lille familie var hyggelig og ganske almindelig. Fokus var på den gode mad og gaver - især til den lille søn, Romeo, der fejrede jul for første gang.

I år bliver det helt anderledes den 24. december.

Familiens lejlighed er skiftet ud med Horsens pinsekirkes store caféareal med masser af borde, stearinlys og blomstrende julestjerner. Og bordene vil være fyldt med op mod 80 mennesker, som af forskellige årsager ikke har overskud, råd eller mulighed for at holde deres egen jul. Børnefamilier med få penge, ensomme og hjemløse vil komme til julegudstjeneste klokken 15 og derefter julemiddag og juletræsdans klokken 18.

Ingen af de tilmeldte kommer i kirken til daglig, og selve juleaftensdag vil en bus køre rundt til herberger og banegården i Horsens for at spørge de mere forhutlede skæbner, om de vil med til julefest.

Alt det har den 25-årige Sarah Færmann arrangeret, fordi det pludselig kom til hende i efteråret, da hun med bus var på vej til Herning, hvor hun går i skole.

"Jeg fik besked om, at jeg skal lave julefest juleaften for en masse mennesker. Hele planen i detaljer med sponsorer, mad og flyers kom ind i mit hoved, og i skolen måtte jeg straks skrive alting ned," fortæller hun.

Det, som nogen måske vil opfatte som en skør idé, ser hun selv som en besked direkte fra Gud.

"Jeg ved, at det kommer fra Gud, og at det som sådan ikke er min plan, for jeg har ikke tidligere tænkt i de baner. Jeg kan ikke melde pas, når det er Gud, der kommer med planen. Jeg vil gerne dele ud af den kærlighed, som jeg er fyldt til randen med. Jeg vil gerne hjælpe folk," siger hun.

Med til historien hører, at Sarah Færmann indtil for få år siden levede et andet liv med masser af byture og alkohol. Kirken kom hun kun i til højtiderne. Hendes mand, Aclam, var hashmisbruger, og det var faktisk hans misbrug, der blev parrets indgangsvinkel til kirken. I december sidste år gav hun ham et ultimatum og sagde, at han måtte vælge mellem hende og hashen, men han røg hver dag og kunne ikke slippe rusen.

"Han sagde, at han ikke kunne stoppe, men en dag lagde han sig ned på gulvet og græd og bad Gud om hjælp. Fra den dag ændrede han sig 180 grader og har ikke rørt stofferne siden."

Aclam begyndte at læse meget i Bibelen. Han fastede og bad og kom tæt på Gud. Så tæt, at Sarah Færmann både blev lidt misundelig, men også nysgerrig efter at vide mere om den tro, der på få øjeblikke havde forvandlet hendes mand.

"Det, han fik, det var så specielt og vildt, og jeg tænkte, at det ville jeg også gerne have, og jeg fik ham til at lære mig, hvordan man beder og læser i Bibelen," husker hun.

Til at begynde med havde parret ikke nogen bestemt kirke, de kom i. De sonderede terrænet og fandt ud af, at folkekirken ikke var noget for dem. Det var pinsekirken i et industrikvarter i Horsens til gengæld. Faktisk var det ligesom at komme hjem, syntes Sarah Færmann:

"Jeg kunne genkende mig selv i det, der blev prædiket. Jeg ville bare ønske, jeg havde kendt Gud noget før, for det giver mig fred indeni og et liv uden bekymringer."

Sarah Færmann smiler, når hun fortæller om sit liv, som det er nu. Kun en enkelt veninde fra de gamle festdage har hængt ved, men en ny kirkelig omgangskreds i alle aldre er kommet til.

Hun, Aclam og Romeo kommer i pinsekirken både onsdag og søndag, og til april bliver familien udvidet med endnu en lille dreng. Til den tid er det et år siden, hun valgte at blive døbt igen for at sige rigtigt ja til sin tro, som nu er så vigtig for hende. Juleaften i pinsekirken har dog ikke et missionsk sigte, understreger hun.

"Vi gør det ikke for at omvende folk, men fordi de skal have et sted at være i stedet for eksempelvis at gå ud at låne et stort beløb at holde jul for. Når vi læser om de mange ansøgninger til julehjælp og om tvangsauktioner, kan vi jo se, at mange har et behov for hjælp."

Sammen med syv andre frivillige skal hun lave andesteg, sovs og kartofler, og Sarah Færmann vil også personligt tage ud og købe en gave til alle.

"Jeg glæder mig helt vildt og kommer ikke til at savne min gamle jul. Jeg har jo det hele her. Nu kommer det ikke længere an på mig."

Det handler om at dele ud af kærligheden til sine medmennesker, mener hun.

"Man skal ikke sidde alene juleaften, så kan man lige så godt komme herhen. Julen er kærlighedens fest."