Scientolog skal lære journalister om kommunikation

Den stærkt kritiserede bevægelse Scientology må erkende, at medier som udgangspunkt er kritiske, også over for Scientology, mener medieforsker

TV, radio og aviser som Kristeligt Dagblad beskriver alt for ofte Scientology på en negativ og kategoriserende måde. Det mener Scientologys pressechef, Anette Refstrup. -
TV, radio og aviser som Kristeligt Dagblad beskriver alt for ofte Scientology på en negativ og kategoriserende måde. Det mener Scientologys pressechef, Anette Refstrup. -.

Sekt, omdiskuteret organisation og stærkt kritiseret bevægelse. Kært barn har mange navne, og det har Scientology også. TV, radio og aviser som Kristeligt Dagblad beskriver alt for ofte Scientology på en negativ og kategoriserende måde.

Det mener Scientologys pressechef, Anette Refstrup, som er en af 180 oplægsholdere til dette års mediefag-festival, der bliver afholdt til november i Odense for knap halvandet tusinde medie- og kommunikationsfolk. Hun er inviteret til at tale om Scientologys egen kommunikation og om den kommunikation, som Scientology mener bliver vendt og drejet til uigenkendelighed af medierne.

Det er et problem, når folk kommer med en negativ historie, der allerede er skrevet, som vi bare skal bekræfte. Når medierne skriver, at vi er en omdiskuteret sekt, placerer de os i en gruppe, vi ikke tilhører. Så ender folk med at have et negativt billede af os, siger Anette Refstrup.

Ifølge professor Stig Hjarvard, Københavns Universitet, der har forsket i religion og medier, er det på tide, at Scientology vænner sig til, at medier skriver kritisk om organisationer og virksomheder også om Scientology.

Det bestemmende for, hvordan man taler i det offentlige rum, er blandt andet journalisternes vinkling og nyhedskriterierne. Som kilde vil man ofte ikke synes, at det er den rigtige vinkel, eller at det er et retvisende billede, som medierne giver. For medierne har en anden historie at fortælle end den, som kilden ønsker skal frem. Religiøse bevægelser uden for det folkekirkelige område vil tit have en negativ vinkling, og det er jo nok fordi, der er noget at komme efter siger Stig Hjarvard.

Scientology har senest påkaldt sig kritisk opmærksomhed i medierne på grund af en fransk retssag om bedrageri og en ny udstilling, der angriber psykiatrisk behandling voldsomt. Men Stig Hjarvard kan nu ikke se noget problem i, at Scientology er inviteret til fagfestivallen for mediefolk.

Og det kan Troels Johannesen, presseansvarlig i Dansk Journalistforbund, heller ikke. Han påpeger, at forbundet ikke haft særlige etiske overvejelser med at sætte Scientology på programmet.

Det er vigtigt, at journalisterne får et indblik i, hvordan kilderne mener, journalisterne arbejder. Medierne bliver klogere af at vide, hvordan kilderne opfatter dem. Men vi har selvfølgelig også tænkt, at mange vil finde Scientology in-teressant, siger Troels Johannesen og fortsætter:

For det er klart, at organisationer som Scientology er omgivet af en vis form for mystik. Derfor synes vi også, at det kunne være spændende at høre om arbejdet i Scientology. Det handler om at komme ind under huden på organisationer.

schnabel@kristeligt-dagblad.dk

TV, radio og aviser som Kristeligt Dagblad beskriver alt for ofte Scientology på en negativ og kategoriserende måde. Det mener Scientologys pressechef, Anette Refstrup. -
TV, radio og aviser som Kristeligt Dagblad beskriver alt for ofte Scientology på en negativ og kategoriserende måde. Det mener Scientologys pressechef, Anette Refstrup. -
TV, radio og aviser som Kristeligt Dagblad beskriver alt for ofte Scientology på en negativ og kategoriserende måde. Det mener Scientologys pressechef, Anette Refstrup.
TV, radio og aviser som Kristeligt Dagblad beskriver alt for ofte Scientology på en negativ og kategoriserende måde. Det mener Scientologys pressechef, Anette Refstrup.