Prøv avisen
Interview

"Scientology fik mig til at føle mig som en robot, og det kunne jeg ikke fortsætte med"

"Der kom hug ind, hvis man kritiserede eller gjorde ting, som Scientology syntes, var uetiske. Hvis man interesserede sig for new age eller andre ting uden for organisationen, blev man straffet," fortæller eks-scientologen Birgitte. -- Foto: Ty Stange.

I mange år red Birgitte på en bølge af entusiasme som højtstående Scientology-medlem i Danmark. Men øget pres på medlemmerne gjorde, at hun måtte sige farvel

"Du falder ned i et dybt, mørkt hul. Du mister alle dine venner. Du mister formålet med livet, for målet i livet er Scientology."

Sådan sagde Birgitte til sig selv, da hun erkendte, at hun måtte forlade Scientology. Birgitte er én blandt en række tidligere scientologer, der har medvirket i religionssociolog Elisabeth Tuxen Rubins speciale om eks-medlemmer af Scientology.

"Jeg besluttede mig for, at så måtte jeg falde ned i det hul, og så måtte jeg miste alt. Jeg ville ikke undertrykkes mere," siger Birgitte, som forbinder sin sidste tid i organisationen med en følelse af at være kuet.

"Hvis man bare trådte lidt ved siden af, blev man straffet, og man skulle tage flere kurser eller udføre arbejde for Scientology Kirken. Selv ved helt små fejl. Men det var ikke mine nære venner, det gik ud over, så jeg rettede mig bare ind, for jeg ville gerne fortsætte som scientolog og have mine kurser," fortæller Birgitte.

Det var i slutningen af 1970'erne, at kravene blev skærpet. Birgitte var da nået langt op ad kursusrangstigen i Scientology. Som højtstående medlem fik hun særbehandling, og sammen med andre top-medlemmer red hun på en bølge af glæde.

"Det var en meget begejstret organisation. Vi råbte 'ja!' og fortalte hinanden om vores fremgang. Flowet var berusende."

Men entusiasmen endte brat, hvis medlemmerne var for kritiske over for den nyreligiøse bevægelse.

"Der kom hug ind, hvis man kritiserede eller gjorde ting, som Scientology syntes, var uetiske. Hvis man interesserede sig for new age eller andre ting uden for organisationen, blev man straffet."

Birgitte valgte derfor at holde sig inden for rammerne.

"Jeg kunne se, at hvis jeg gjorde oprør, så måtte jeg gå ud. Jeg var stadig i det entusiastiske flow, men nogle tæt på mig faldt fra. Jeg syntes, det var mærkeligt, men jeg var klar over, at jeg ikke kunne kontakte dem mere. Selvom de ikke var smidt ud, men selv var gået, kunne det være farligt at kontakte dem, hvis Kirken skulle høre om det."

"Jeg ville jo gerne have mine kurser, så jeg klappede ad L. Ron Hubbards billede og heppede, når vi fik besked på det."

På et kursus gik Birgitte dog imod reglerne og undlod at udføre sin opgave. Det blev opdaget. Og hun blev straffet.

"Det medførte, at jeg skulle tage kurset om og lave 117 mærkelige ting for at makke ret. For eksempel skulle jeg ud i Scientologys arkiv og sortere deres materiale i et vist antal timer, og jeg skulle prøve at rekruttere i min familie og blandt mine venner. Det var slet ikke mig. Det var meget undertrykkende, at vi skulle passe sådan på, hvad vi sagde og ikke kunne tale frit, heller ikke til vores venner. Sådan havde det ikke været før."

Trods stramningerne blev Birgitte hos Scientology og fortsatte med at tage kurser, der skulle gøre hende endnu mere oplyst.

"Det var meget ubehageligt, men jeg ville fortsætte min uddannelse. Så jeg gjorde, hvad de sagde, men følte ikke den glæde og frihed, som jeg havde gjort før."

Efter kurserne skulle Birgitte aflægge rapport om sine resultater til kursusstedet.

"Jeg skulle sådan passe på, hvad jeg skrev, for hvis jeg gjorde noget forkert, ville det føre til, at jeg skulle på kursus igen med det samme, og det havde jeg ikke råd til. Det var jo dyre sager, så derfor passede jeg på ikke at skrive ting, som kunne vise hen til, at jeg havde vanskeligheder. Og det er i sig selv undertrykkende, fordi man ikke kan spørge nogen til råds."

Efter nogle år med tvivl begyndte Birgitte dog at føle, at hun ikke fik noget ud af kurserne overhovedet. Hun ville vide noget om universet og de større perspektiver – og om Gud.

"Jeg begyndte at læse om alternative ting. Jeg lå billedlig talt og læste under min dyne, for at Scientology Kirken ikke skulle finde ud af det. Det, jeg gjorde, var kættersk."

Alle de ting tilsammen gjorde, at Birgitte ville ud af bevægelsen.

"Jeg kunne også se, at jeg ikke kom videre med min auditering (åndelig vejledning, red.). Jeg skulle opløse negativ energi hos mig selv – rense den ud. Du renser, og du renser, og du renser – og til sidst renser du hele verden – og du kan bare blive ved i en uendelighed, men det hjælper ikke så meget."

"Derfor meddelte jeg skriftligt til alle afdelingerne her i Danmark, at jeg meldte mig ud af Scientology Kirken, fordi jeg syntes, den var undertrykkende, og at jeg følte mig som en robot, og det kunne jeg ikke fortsætte med."

Kontakten til Scientology stoppede dog ikke ved udmeldelsen.

Flere gange sendte organisationen medlemmer ud for at kontakte Birgitte.

"De skulle overtale mig til at komme tilbage, men jeg skyldte dem intet, hverken materialer eller penge. De havde ingen klemme på mig. Og jeg var afklaret med det. Jeg ville ikke tilbage."

Og pludselig skete det forunderlige, at hun følte, at hun svævede på en lille sky.

"Jeg blev så lykkelig. Jeg svævede i et år. Jeg var så lykkelig over at være ude af den organisation og den undertrykkelse, der var til sidst. Det var helt berusende."

Efter afskeden har Birgitte ikke været nervøs over, hvad Scientology eventuelt skulle have på hende. Det var tydeligt for hende, at Scientology var "en verden i verden" med egne love og regler, der ikke gælder i verden udenfor. På det personlige plan fik bruddet indflydelse på hendes forhold til sin bror.

"Jeg var ligeglad med, om Scientology Kirken prøvede at få mig tilbage. Og jeg følte ikke bruddet så traumatisk. Men min bror, som stadig var i Kirken, skulle holde en armslængde til mig. Når vi sås til familiesammenkomster, fik jeg ikke et knus, og han talte heller ikke til mig – kun et tvungent 'goddag'. Jeg tænkte, 'nå ja, det går over, vi bliver venner i det næste liv' – men det var lidt hårdt med den afstand – ellers var jeg afklaret."

schelde@k.dk

Birgittes beretning er baseret på interview fra religionssociolog Elisabeth Tuxen Rubins speciale om eks-medlemmer af Scientology. Af hensyn til Birgitte er personlige oplysninger om hende tonet ned, og navnet Birgitte er opdigtet.