Se billederne: Påskedag for fuld musik ved Nødebo Kirke

Musikken er blevet en central del af coronasituationen både herhjemme og i udlandet. Mange mennesker mødes på altanerne til fællessang, og i fjernsynet er en af tidens mest sete programmer ”Fællessang - hver for sig.” Nødebo Kirke gjorde kunsten efter og inviterede påskedag til festlig påskekoncert

Påskedag dannede Nødebo Kirke ramme for en stemningsfuld påskemorgen.
Påskedag dannede Nødebo Kirke ramme for en stemningsfuld påskemorgen. Foto: Leif Tuxen .
De fremmødte ved Nødebo Kirke sang påskedag blandt andet påskesalmen "Som forårssolen morgenrød."
De fremmødte ved Nødebo Kirke sang påskedag blandt andet påskesalmen "Som forårssolen morgenrød." Foto: Leif Tuxen

Fællessang var et tilløbsstykke påskedag, hvor solen stod højt fra en nærmest skyfri himmel over Nordsjællands ældste kirke, Nødebo Kirke. Flere end 60 sognebørn var mødt op klokken 10 foran kirken, hvor såkaldte tårnblæsere inviterede menigheden til koncert i kirkegården. Oppe i tårnet stod de dog ikke, men foran den lukkede kirkedør. Kirkegården dannede ramme om en stemningsfuld påskemorgen, hvor der blev sunget de kendte påskesalmer ”Påskeblomst! Hvad vil du her?”, ”Hil dig, Frelser og Forsoner” og ”Som forårssolen morgenrød.”

Mange var mødt frem ved Nødebo Kirke søndag, påskedag.
Mange var mødt frem ved Nødebo Kirke søndag, påskedag. Foto: Leif Tuxen

Musikerne kalder sig ”3400 kvartetten” og består af Jesper Sode på trompet, Tjelle Malte Kjelåke Leth også på trompet, Keld Jørgensen på basun og Martin Reinhardt på basbasun.

Efter koncerten ved Nødebo Kirke gik turen videre til Gadevang Kirke, hvor hele herligheden skulle gentages klokken 11.