Prøv avisen

Se billederne: Sådan udnytter præsterne deres aflåste kirker

Selvom folkekirkens bygninger skal holdes lukket af fare for smitte, bruger flere præster det fysiske rum omkring kirken til at forkynde håb

På grund af risikoen for smitte står alle landets folkekirker gabende tomme for tiden.

Mange af kirkens aktiviteter foregår nu på nettet. Det gælder prædikener, andagter og sjælesorg. Men midt i krisen skal kirkens medarbejdere ikke glemme, at den fysiske kirkebygning også er en vigtig reklamesøjle.

Og hvis man bare har hængt en seddel op på kirkedøren, hvor der står, at kirken er lukket foreløbigt, kan det sende et ærgerligt signal til omverdenen.

Det mener Dorte Kappelgaard, der er udviklingskonsulent og erhvervs-ph.d-studerende ved Kirkefondet. Hun synes, at kirker netop nu bør udnytte muligheden til fysisk at kommunikere, hvad folkekirken står for.

“Hvis man kun signalerer, at kirkerummet er lukket, gør man kirken til et sted, der udelukkende er knyttet til åbningstiderne. Ligesom en svømmehal eller en anden offentlig institution. Men mange bruger til dagligt kirken som et rum for fordybelse og refleksion. Så det ville være oplagt at prøve at skabe det rum for forbipasserende. Det kunne være ved at stille et spørgsmål eller skrive en bøn,” siger Dorte Kappelgaard.

"Det er også oplagt at henvise til mulighed for sjælesorg over telefonen og online formidlede aktiviteter.”

Hun gik selv for nylig forbi en landsbykirke, som havde hængt en seddel op med et budskab om, at kirken var lukket på grund af corona, samt et nummer man kunne ringe til i forbindelse med begravelser.

“Det er jo ikke et dårligt budskab. Det er informativt. Men der er mulighed for at kommunikere så meget mere,” siger Dorte Kappelgaard.

Kristeligt Dagblad har her samlet tre eksempler på kirker, der bruger kirkens fysiske rum til at kommunikere et budskab:

Brorsons Kirke: "Skriv, hvad du håber på"

Går man forbi Brorsons Kirken, der ligger på Nørrebro i København, vil man blive mødt af en såkaldt “Håbsvæg”. Her kan forbipasserende skrive, hvad de håber på i fremtiden.

”Vores situation som kirke ændrede sig fra den ene dag til den anden, og vi har måtte gentænke, hvordan vi kan være til stede i byen og for menigheden. Alle vores fællesskaber fortsætter digitalt, men midt i alt det digitale begynder jeg at opleve flere ting, der lukker ned i byrummet, og pludselig ligner det en spøgelsesby. Vores håbsvæg bringer mennesker sammen, men på afstand. De, der har skrevet et håb eller en bøn på væggen, sætter et aftryk, og jeg kan se, når jeg kommer forbi, at forbipasserende tager sig tid til at læse, hvad der er blevet skrevet,” siger Nicolaj Hørlyck, der er sognepræst i Brorsons Kirke.

Stengård Kirke: #Detblivergodtigen

Stengård Kirke ved Lyngby opfordrer til, at børn kommer forbi og hente en sort-hvid tegning af en regnbue, som kan farvelægges og hænges op på kirkedøren.

Sognepræst Karen-Lisbeth Gøricke fik idéen fra Nørrebro, hvor der bliver hængt regnbuetegninger med teksten #Detblivergodtigen op i vinduerne for at signalere håb.

”Ideen med regnbuetegningerne i vinduerne på Nørrebro er så god, at det var oplagt at bruge den. Vi vil gerne vise, at vi er til rådighed for dem, der har brug for os. Jeg synes, at børnene er lidt overset i denne krisesituation. Derfor rækker vi ud til dem og gør os synlige. Vi vil gerne bidrage til, at de tror på, at det bliver godt igen. Regnbuen er også et symbol på håb. Med denne aktivitet får vi synliggjort over for børnene, at selvom vi sidder derhjemme, er vi ikke alene,” siger præsten.

Aabenraa Kirke: "Tænd et lys"

Ved Sankt Nicolai Kirke i Aabenraa har kirken tænkt kreativt for at vise, at den stadig er tilgængelig, selvom kirkedøren er aflåst:

“Normalt kan folk gå ind i kirken og tænde lys, og det synes vi stadig, der skulle være mulighed for. Vi i kirken blev enige om, at vi ville opstille vores store kors i egetræ op foran kirkedøren og stille lanterner ved siden af, så de, der har lyst, stadig kan tænde lys. Sammen med lysene ligger en æske tændstikker, og vi har også fået foræret nogle udgaver af Det Nye Testamente, som man frit kan tage med sig. På den måde holder vi stadig lidt liv i kirken. Det er en lille ting, men det har stor betydning for dem, som benytter det,” siger Jørgen Jørgensen, sognepræst i Sankt Nicolai Kirke.

Har du set flere eksempler på præster, der udnytter kirkens fysiske rum? Så skriv til kirke@k.dk.

Foto: Brorsons Kirkes Facebook
Foto: Brorsons Kirkes Facebook
Foto: Karen-Lisbeth Gøricke
Foto: Jørgen Jørgensen