Seks kirker, syv kirkegårde, én præst

Anne Sophie Berg Ricevuto er den sognepræst i Danmark, der varetager flest kirker. De seks kirkerum giver mange muligheder, men gør det også sværere at komme tæt på kirkerne og indbyggerne

”Jeg har hurtigt kunnet mærke, at hvert sogn har sin egen identitet og hver kirke sin egen særlige betydning,” siger sognepræst Anne Sophie Berg Ricevuto. Fra venstre øverst ses præsten foran Halling Kirke, Skader Kirke og Søby Kirke. Fra venstre nederst ses Karlby Kirke, Skørring Kirke og Mygind Kirke.
”Jeg har hurtigt kunnet mærke, at hvert sogn har sin egen identitet og hver kirke sin egen særlige betydning,” siger sognepræst Anne Sophie Berg Ricevuto. Fra venstre øverst ses præsten foran Halling Kirke, Skader Kirke og Søby Kirke. Fra venstre nederst ses Karlby Kirke, Skørring Kirke og Mygind Kirke. . Foto: Mette Skov Hansen.

Anne Sophie Berg Ricevuto advarer mig, inden vi overhovedet når at sætte os ind i bilen. Hun er ikke nogen fantastisk bilist. I sine mange år i Aarhus midtby har den offentlige transport været rigeligt, så køre-erfaringen stammer primært fra opvæksten i Pandrup i Vendsyssel.

Derudover har hun også en dårlig stedsans. Så hvis hun virker distraheret og ikke svarer ordentligt på mine spørgsmål undervejs, er det derfor.

”Men lad os se, om det går. Ellers må du gentage spørgsmålene senere,” siger hun.

Det lyder umiddelbart ikke helt optimalt, at en sognepræst kan have svært ved at finde rundt mellem sine kirker. Men Anne Sophie Berg Ricevuto er kun få måneder gammel i embedet i Ådalens Pastorat på Djursland, og til hendes forsvar er der mange kirker at holde styr på.

Faktisk er hun den sognepræst i folkekirken, der varetager flest kirker på egen hånd. Seks styk er der i Ådalens cirka 1300 sognebørn store pastorat samt syv kirkegårde. Og én præst.

”Det var ikke noget, jeg havde gjort mig store tanker om, da jeg søgte stillingen. I jobopslaget stod der ’præst søges til Ådalens Pastorat’, men hvis der havde stået ’præst søges til alene at varetage sognene Søby-Skader-Halling-Krogsbæk-Mygind-Skørring’, havde jeg måske tænkt, at det lød lidt for uoverskueligt dengang.”

For 28-årige Anne Sophie Berg Ricevuto er alt ved præsterollen nyt. Det er hendes første embede, og hun begyndte i april. Alligevel har hun en fornemmelse af, at præsterollen i Ådalens Pastorat på et væsentligt punkt adskiller sig fra den i andre sogne. Hendes far er for eksempel præst i et større landsogn, hvor det hele er centreret om én kirke og meget nært. Men med så mange kirker og sogne, som hun har, bliver befolkningen mere spredt ud.

”Den store udfordring ved at have så mange kirker er klart, at der kan gå lang tid, før jeg får et tæt forhold til indbyggerne og til kirkerne. Derfor må jeg også sørge for at være meget til stede på andre måder i det lokale liv.”

Dagens lille ”Tour de Ådalen” begyndte klokken 11 i Søby Kirke, hvor cirka 13 var samlet til gudstjeneste. Da de seks sogne i Ådalens Pastorat blev lagt sammen i 2009, valgte man, at den daværende præst skulle have gudstjenester i alle kirker på skift – én hver søndag. Men løsningen var ikke optimal. Dels var der kun gudstjeneste i de enkelte kirker hver sjette uge, dels virkede det uhensigtsmæssigt at holde alle kirkerne varme hele året.

Så inden Anne Sophie Berg Ricevuto begyndte, besluttede man kun at holde søndagsgudstjenester i det største sogn i hver af de to tidligere tresognspastorater, nemlig Søby og Skørring. De andre bruges nu til særgudstjenester, vielser, begravelser og andre eventuelle anledninger.

Det har fået lokale til at frygte for, at man kommer til at glemme de andre kirker, hvilket også blev drøftet blandt deltagerne i kirken inden gudstjenestens start. Det skal nok gå, konkluderede de – men det bliver spændende at se, hvad der sker på sigt.

Anne Sophie Berg Ricevuto forstår godt, hvis nogle er bange for at blive overset.

”Jeg har hurtigt kunnet mærke, at hvert sogn har sin egen identitet og hver kirke sin egen særlige betydning. Mange vil være kede af, hvis deres kirke aldrig bliver brugt, for det er den, de føler sig knyttede til. Kirken står som et varemærke på sognets oprindelse, og folk er glade for at vide, at den er der, når de har brug for den,” siger hun og tilføjer, at den nye struktur skal have en chance:

”Hvis indbyggerne på sigt hellere vil skifte tilbage til den gamle ordning, så er jeg åben for det. Men på en måde er det synd, hvis der går så lang tid mellem gudstjenesterne i hver kirke, og flere gudstjenester i træk hver søndag kræver en vis energi, når man er én præst.”

Andre lokale ser det som det mest fornuftige kun at holde gudstjenester i to af kirkerne. Som en kvinde sagde over kirkekaffen, så skal folk bare lære, at man sagtens kan gå til gudstjeneste i nabokirken. For der er jo ikke langt mellem dem – og alle i sognet har alligevel to biler.

Anne Sophie Berg Ricevuto og hendes mand har også fået sig to biler, og sognepræsten er blevet helt glad for sin Peugeot 108, siger hun, mens hun kører mod den første kirke på dagens rute.

Hun vil gerne bruge bilen til også at komme på hjemmebesøg i sognene. Det betyder meget, når indbyggerne ikke ser hende hver dag. Nogle kan synes, at Søby, hvor præstegården ligger, virker langt væk, og det handler om at få skabt en tillid, så de henvender sig, siger hun.

Mange kirker har hun ikke endnu været meget i. I Skader kirke, som er den første på ruten, har hun eksempelvis ikke holdt noget. Men hun har booket et foredrag, der skal holdes der. Kirken vil ifølge hende være god til foredrag, da den har flytbare stole, så man kan arrangere caféborde derinde.

”En god ting ved at have seks kirker er, at jeg har seks forskellige rum, som appellerer til forskellige gudstjenesteformer og arrangementer. Det giver flere muligheder.”

Hun håber at kunne udnytte kirkerne til forskellige ting og har foreslået menighedsrådet et møde om, hvad de lokale vil med kirkerne.

”Det ville være en stor byrde, hvis det var mit job at sikre, at der sker noget i alle kirker hele tiden. Det er for meget for én præst. Men jeg vil gerne hjælpe med at imødekomme befolkningens ønsker. Det er vigtigt at huske, at det ikke er præstens kirker, men folkets.”

Den næste kirke på ruten er Halling, som har den fordel, at den har god plads. Det er optimalt ved eksempelvis konfirmandhold, siger Anne Sophie Berg Ricevuto, som dog ikke vil lade størrelsen afgøre, hvilke to kirker der årligt udvælges til konfirmationer. Det bliver dem, hvor flest af konfirmanderne er fra.

”Blandt så mange kirker er det svært at fordele sol og vind lige. Men jeg synes, folk har en god forståelse for, at alle kirker ikke bruges lige meget. De har efterhånden vænnet sig til kun at have én vuggestue, én skole og én købmand herude. Derfor har de måske også lettere ved at acceptere, at der ikke er seks lige aktive kirker.”

Efter Halling Kirke er det tid til at sætte gps’en til.

”Starter rute til Mygind Kirke,” lyder det, og bilen sættes i gang. Anne Sophie Berg Ricevuto arbejder stadig på at blive kendt i området. Hun er begyndt at løbe lange ture rundt til sognene for at lære vejene bedre at kende. Undervejs kan hun hilse på dem, der genkender deres præst.

Fra Mygind Kirke går turen mod Skørring, hvor sognegården ligger, og derfra videre til Karlby Kirke i Krogsbæk. I udseende er kirkerne forskellige. Nogle er fra 1100-tallet, mens andre blev bygget i 1800-tallet som erstatning for ældre kirker.

”En anden ting, der er fedt ved at have så mange kirker, er, at de alle vidner om områdets historie. Tænk, at der engang virkelig var brug for seks kirker her,” siger hun.

For at Anne Sophie Berg Ricevuto ikke skal være helt alene i sognet, har menighedsrådet lavet en aftale med præsten i nabosognet Mørke. De to aflaster nu skiftevis hinanden om søndagen.

”Jeg har naturligvis kordegn, gravere, organister og kirkesangere, som jeg samarbejder med, men det er rart at kunne søge råd hos en anden præst. Ellers tror jeg godt, man kunne føle sig alene i så stort et landsogn,” siger sognepræsten, som efter at have vist Karlby Kirke frem lettet kan konkludere, at det gik godt med at køre.

Nu er det tilbage mod Søby. Hun tænder bilen og lader gps’en være slukket. Hjem kan hun altid finde.