Den gruppe, vi er del af i livet, vil vi også gerne være del af i døden. Det ses i stigende grad på landets kirkegårde, hvor der oprettes flere og flere særlige afsnit til bestemte befolkningsgrupper. Sidste skud på stammen er et særligt areal til hjemløse og gadens folk på Assistens Kirkegård i København.
Flere grupper som asatroende og ateister har fået deres egne specielle afsnit stillet til rådighed på nogle af landets kirkegårde. På Assistens Kirkegård har homoseksuelle siden 2007 haft et større gravstedsfæl-lesskab med navnet Regn-buen, og så sent som i går fik ateister særlige afsnit på to københavnske kirkegårde.
Mens udviklingen fra den ene side forsvares som en vigtig imødekommelse af borgernes ønsker, ser andre det som udtryk for en usund, fremherskende jeg-mentalitet i tidens ånd. Sidstnævnte holdning møder man blandt andet hos Flemming Steen Munch, gruppeformand for Venstre på Københavns Rådhus. Han mener ikke, at kirkegårdene skal stille jord til rådighed for bestemte sociale grupper, heller ikke, som det ser ud til at blive gennemført, til de hjemløse.
Jeg har svært ved at se formålet med, at man skulle være berettiget til en særlig begravelsesplads, alene fordi man er hjemløs i en kortere eller længere periode eller har været udsat for andre sociale forhold. Vi skal ikke begrave mennesker efter deres sociale forhold, men det er rimeligt at imødekomme grupper af religiøse eller nationale hensyn, siger han.
Heller ikke Venstres kirkeordfører i Folketinget, Flemming Damgaard Larsen, mener, at man skal fravige den gamle danske tradition om, at alle er lige på kirkegården.
LÆS OGSÅ: Moder må ikke kende søns grav
Det er forkert at tildele en særlig social gruppe som de hjemløse en særlig afdeling på kirkegården. Vi skal ikke opdele mennesker i rige og fattige eller andre sociale grupper på kirkegården. Derimod synes jeg, at man godt kan vise forskellige trossamfund og nationale befolkningsgrupper respekt ved at tillade, at de har særlige afsnit, sådan som der altid har været tradition for, siger Flemming Damgaard Larsen.
Formand for Foreningen for Kirkegårdskultur, Elof Westergaard, er ikke begejstret for, at specielle grupper får deres egne arealer på kirkegårdene.
Jeg betragter kirkegården som et fælles rum for os alle i det danske samfund, hvor vi kan ligge side om side uden at holde nogen udenfor. På de hjemløses afsnit i København får alle borgere dog ret til at ligge, ingen kan holdes ude, så det er jo grundlæggende positivt. Men selvfølgelig kan det da være med til at tilskynde den næste gruppe til at kræve sit specielle afsnit. Men det er bedre med nogle særlige afsnit, hvor man kan se, hvem der ligger der, end alternativet, som er den totale glemsel i den store, anonyme fællesgrav, siger Elof Westergaard.
Kirkegårdsleder gennem en årrække på Hørsholm Kirkegård og næstformand for kirkegårdslederne, Vagn Andersen, kan ikke se noget forkert i, at flere befolkningsgrupper bliver imødekommet på kirkegården.
Jeg ved ikke, om der er tale om en særlig tendens, men jeg kan ikke se, at der er noget forkert i som kirkegård at stille et areal til rådighed for en befolkningsgruppe, hvis det er et seriøst og oprigtigt ønske at ville begraves ved siden af hinanden, og at man som kirkegård har jorden til rådighed. På en moderne kirkegård er vi ikke så firkantede i dag, og det handler jo om at imødekomme menneskers sorg, siger Vagn Andersen.