Homoseksualitet og islam
Spørgsmål: Inden for kristendommen er der jo meget delte holdninger om, hvorvidt homoseksualitet er syndigt. Jeg går ud fra, at der også inden for islam må være delte holdninger? Står der noget om emnet i Koranen eller i en af traditionerne? Og hvordan forholder de forskellige grene af islam sig til spørgsmålet?
Med venlig hilsen
Rasmus
Forfatter og foredragsholder Aminah Tønnsen svarer: Jeg vil lige for god ordens skyld præcisere, at jeg ikke har fulgt debatten om homoseksualitet inden for kristendommen på religion.dk, men det er rigtigt, at der blandt muslimer er delte holdninger til homoseksualitet.
Beretningen om Lot og hans folk findes otte steder i Koranen (bl.a. 26,160-175 og 7,80-84), foruden at der kort refereres til den tre andre steder. At beretningen findes så mange steder, må vel alt andet lige være et kraftigt signal om, at den ikke er ligegyldig.
I vore dages muslimske samfund er mange mest tilbøjelige til at lukke øjnene og stiltiende acceptere homoseksualitet - medens man i andre lande idømmer homoseksuelle dødsstraf.
Helt overordnet kan man sige, at Koranen anbefaler, at man begrænser al seksuel aktivitet til at foregå inden for rammerne af et lovformeligt ægteskab mellem en mand og en kvinde. Koranen opstiller nogle ganske strenge krav til bevisførelsen i anklage om utugt - nemlig fire troværdige, voksne vidner til selve akten. Det er ikke nok at have set to personer, der ikke er gift med hinanden, ligge under samme dyne.
Disse strenge krav til bevisførelsen er stort set umulige at opfylde og må derfor opfattes som en kraftig opfordring til at dyrke sex inden for et lovformeligt ægteskabs rammer og til ikke at udstille sin seksualitet i fuld offentlighed - snarere end som et ønske om at se de implicerede straffet. Beretningen om Lot viser jo ganske tydeligt, at det ikke er menneskene, der straffer de formastelige!
Derudover er det en god islamisk regel, at man skal lade være med at blande sig i ting, der ikke vedkommer en, at man ikke skal lytte til sladder (49,6), at man ikke skal være mistænksom over for hinanden og ikke skal udspionere hinanden (49,12).
Menneskets seksualitet er dybt personlig og hører under privatlivets fred.
Med venlig hilsen
Aminah Tønnsen
Kristus-dåb og Johannes-dåb
Spørgsmål: Johannes Døberen døbte med vand, men Kristus døber med Hellig-ånd og ild. Hvad er forskellen på disse to former for dåb, og hvorfor døber man i dag med vand?
Keld Jensen
Sognepræst Leif G. Christensen svarer: Det er et spændende spørgsmål, du stiller, om forskel og lighed mellem Johannesdåben og Kristusdåben i Det Nye Testamente.
Ordet »dåb« dækker ikke over nogen speciel kristelig handling, men er i samtiden en betegnelse for rituelle eller religiøse afvaskninger i både kristen og ikke kristen sammenhæng.
I Det Nye Testamente kan man læse om Johannesdåben, som den blev praktiseret af Johannes i mere eller mindre tilknytning til en jødisk dødehavssekt, der langt ude i Judæas ørken stod for strenge renheds- og renselsesidealer, formentlig i opposition til offertjenesten ved templet i Jerusalem. Johannesdåben var en renselsesdåb (omvendelsesdåb), hvor vandet betegner en renselse for synd i forhold til den jødiske lovforståelse, som Johannes praktiserede.
Evangelisterne fortæller samstemmende, at Jesus knytter til ved denne tradition som en forberedelse til hans egen fremtræden. I traditionel kristen forkyndelse har man altid sagt, at Johannes Døberen forkyndte Loven, mens Jesus kom med Evangeliet. Den kristne dåb er historisk set blevet opfattet som en videreførelse af den forberedende Johannesdåb.
Vandet har blot fået en ny betydning for de kristne ved at blive sat i forbindelse med Jesu død. (læs Romerbrevet 6,1-11). Ild betyder Hellig-ånden, og den kristne dåbs egenart har fra begyndelse været, at man i modsætning til Johannesdåben modtog Helligånden ved Kristusdåben.
Leif G. Christensen