Da Kristeligt Dagblad fornylig lavede en rundspørge, svarede en fjerdedel af folkekirkens menighedsrådsformænd. Kun tre procent af dem havde oplevet seksuelle krænkelser i folkekirken gennem de seneste fire år. Tallet kan være højere, for eksempel fem procent, hvis man laver en tjenstlig undersøgelse. Hvad der allerede er kommet frem, er dog slemt nok. Men jeg tror – og håber – at tallet for seksuelle krænkelser ligger forholdsvis lavt i folkekirken. Det er der tre grunde til.
Den vestlige tanke om, at enhver har ret til egen krop og til frugten af sit eget arbejde, har dybe rødder i den kristne lære om, at mennesket er skabt i Guds billede. Selvom det tog mange århundreder at få tanken gennemført i praksis, at et menneske er ukrænkeligt på både krop og sjæl, så glemmes det ikke så let i kirken, hvor det jævnligt fremhæves: Krænker du et andet menneske, krænker du Gud selv! Med Grundtvigs ord er den kristnes opgave:
”Menneske i alt at være, og skønt støv, i ånden stærk. Gud i mennesket at ære, som vor skabers mesterværk”.
Hertil kommer, at den moderne ”frigørelse” og seksualisering af sprog og adfærd er slået mindre igennem i kirken end så mange andre steder. Man behøver ikke læse Ekstra Bladets sexannoncer, men kan nøjes med Politikens tegneserier, vittighedstegninger og kulturstof, hvis man vil studere et seksualiseret miljø. Den slags findes der mindre af i for eksempel folkekirkens kommunikation. Og alt andet lige må man regne med, at den kultur, mennesker er omgivet af, præger deres adfærd.
Vigtigst for det relativt lave niveau af seksuelt krænkende adfærd i folkekirken, er kirkens høje grad af transparens og magtspredning. Når man ser på direkte sexmisbrug, er det ikke til at komme uden om, at misbruget vokser med kirkens grad af hierarkisk opbygning og højkirkelig selvhøjtidelighed. For ikke altid at tale om den katolske kirke kan vi her illustrere med den højkirkeligt orienterede og hierarkisk opbyggede anglikanske i England. Den 7. oktober skrev Kristeligt Dagblad om hele 449 indberetninger om seksuelle overgreb på børn i kirken fra 1940 til 2018.
Situationen i den engelske kirke er senest belyst i biskop Alan Wilson og canon Rosie Harpers bog ”To Heal and not to hurt. A fresh approach to safegarding in Church” fra 2019. Det er en hovedtese i bogen, at en hierarkisk struktur ikke blot fremmer, at den ene leder dækker over den anden, men også at præster og andre ledere lettere bilder sig ind, at de er hævet over loven og måske endda kan kaste lidt stjernestøv på de børn og kvinder, de misbruger. Gyselige eksempler kan man læse om i Andrew Brown og Linda Woodheads ”That Was The Church That Was” fra 2017.
En stærk faktor bag seksuelle krænkelser er, hvad man kan kalde herremandsmentaliteten. Endnu for 200 år siden kunne mennesker ikke være sikre på, at de havde retten til deres egen krop i Danmark. Nogle levede som omvandrende legemer, der blev behandlet ligesom dyr. Enhver herremand, der fik øje på en smuk kvinde, kunne uden større fare for repressalier lade kvinden føre op på slottet. Måske kunne hun så blive sendt hjem med lidt penge til sin fattige familie efter endt brug. Når især mænd i dag forfalder til seksuelle krænkelser, skyldes det ofte en kombination af seksuel frigørelse og moderne herremandsmentalitet sammen med en stærk evne til at bilde sig selv ind, at kvinderne synes, at det er lidt af en ære sådan at blive taget på af en stor mand.
Det er en stor lykke for folkekirken, at den har en høj grad af gennemsigtighed og magtspredning. Skulle en lærer på pastoralseminariet for eksempel have tilbøjelighed til at tage på de studerende, kan de roligt sparke ham i skridtet. Han kan nemlig ikke dumpe dem, når de har gennemført seminariet efter kravene, og han må ikke udtale sig om tidligere studerende, der søger præsteembede. Andre steder i kirken kan en leder have mere magt, for eksempel som personalekontaktperson eller populær præst, som Kristeligt Dagblad har bragt eksempler på.
Der er hårdt brug for, at ikke blot overborgmestre, men alle med magt i kirke og samfund, husker deres søndagsskolelærdom. I lørdags, hvor avisen bragte sine artikler om seksuelle krænkelser i folkekirken, lød dagens tekst fra Bibelselskabet således:
”Brug ikke energi, penge og tid på at jagte kvinder, for det har ført konger før dig på vildspor. Det er upassende for en konge at drikke sig fuld, ledere må ikke være afhængige af alkohol, for da kommer de let til at gøre noget forkert, og værner ikke længere om de svages ret.”
Hans Raun Iversen er lektor emeritus i praktisk teologi på Københavns Universitet.