Selv på kirkegården er ”plejer” afgået ved døden

Det kræver nye redskaber og nye idéer, hvis de danske kirkegårde skal overleve fremtidens udfordringer. Den erkendelse har de seneste to dage samlet gravere, menighedsrådsmedlemmer og andre interesserede til temadage om morgendagens kirkegård

De seneste to dage har blandt andre gravere, menighedsrådsmedlemmer og kirkegårdskontorer deltaget i temadage om kirkegårdens fremtid i Roskilde. Dagen bestod af oplæg og tid til at se på nye maskiner, planter og mindegenstande til gravesteder.
De seneste to dage har blandt andre gravere, menighedsrådsmedlemmer og kirkegårdskontorer deltaget i temadage om kirkegårdens fremtid i Roskilde. Dagen bestod af oplæg og tid til at se på nye maskiner, planter og mindegenstande til gravesteder. . Foto: Leif Tuxen.

Der samler sig løbende en stor flok interesserede rundt om sælgeren Henrik Hviid. De er nysgerrige efter at se det redskab, som ifølge ejeren af virksomheden Care Constructions kan bruges til at løfte plænesten - gravsten, der ligger fladt på jorden - uden at man som graver belaster ryggen.

Redskabet fungerer som en sugekop, der placeres på stenen og derefter løftes op med en lille vogn, og den vækker stor opmærksomhed blandt dagens tilstedeværende gravere og kirkegårdsansvarlige. Flere spørger til prisen og kvaliteten, og nogle prøver selv at løfte rundt på en gravsten. En kvinde kommer kort hen og blander sig.

”Den der er god, skulle jeg bare lige hilse at sige!”.

Med over 2000 kirkegårde i Danmark og et større fokus på udtryk og ordentlige arbejdsforhold har der efterhånden udviklet sig et marked på området, hvilket også ses tydeligt denne tirsdag på Roskilde Tekniske Skole, hvor der er temadag om fremtidens kirkegård. Flere maskiner, værktøjer og pyntegenstande er udstillet, og mens nogle tester ukrudtsbrændere, tager andre billeder af forskellige blomster og buske.

Et par gravere, som har taget turen hele vejen fra Herrested Sogn på Fyn, hilser på Henrik Hviid. De har allerede bestilt én plænestensløfter, men vil gerne skrives op til en til.

Ligesom de godt 130 andre deltagere til temadagen er de to fynboer dog ikke kommet for bare at kigge på nye maskiner og mindelys. De er her for at dele deres erfaringer med at drive en kirkegård i en tid, hvor færre bliver kistebegravet, og flere vælger anonyme urner på fællesplæner eller askespredning i havet, siger graver Anette Skov Petersen.

Foto: Leif Tuxen

”Vi skal finde ud af, hvad vi skal stille op med de voksende grønne arealer på kirkegården, og hvordan vi rent praktisk kan klæde os på til fremtidige udfordringer.”

Noget afgørende for fremtiden er at gøre kirkegårdens omgivelser mere indbydende, siger landskabsarkitekt Henning Looft under sit oplæg til deltagerne.

”Hvis omtalen af kirkegården ikke er tilfredsstillende, så skal I tage det alvorligt. Den gode omtale i medier og lokalområdet er vigtig. I forvalter områder med noget af det mest spændende historie inden for natur, dyreliv, geologi og mennesker. Men I skal sælge det, for mennesker i dag vil have attraktive kirkegårde og oplevelser,” siger han og giver deltagerne eksempler på kirkegårde, der har gjort sig bemærkede med smukke træer og blomster eller kreative idéer som bistader og legepladser.

”Brugernes behov ændrer sig, og hvis I ikke kan tilbyde dem noget, der matcher deres behov, kan de lige så godt tage den billigste løsning eller sprede asken i havet,” mener han.

Foto: Leif Tuxen

Det er provst i Tryggevælde Provsti Erhard S. Westenberg, der har taget initiativ til temadagene, da også han ved, at der skal forandring til.

”Tidligere troede vi, at vi alle havde vores fremtid på den traditionelle kirkegård, men kulturen er under hastig forandring, og i dag ved vi kun, at vi alle skal dø. Selv i de dødes have er 'plejer' afgået ved døden, og derfor kan vi ikke bare gøre, som vi altid har gjort. Vi er nødt til at give nye redskaber til de folk, der står i perlegruset på kirkegården,” siger han og tilføjer, at udviklingen ikke kun er bekymrende, men også giver spændende udfordringer.

”Det bliver bestemt ikke kedeligt at arbejde med morgendagens kirkegård. Men det kræver kloge beslutninger om eksempelvis indretning, og jeg håber ikke, vi i fremtiden bare vil se standardgravsteder med firkantede sten på grønne plæner. Det er vores kirkegårdskultur for blomstrende til.”

Foto: Leif Tuxen

Erhard S. Westenberg har tidligere deltaget i en temadag om fremtidens kirkegårde i Jylland og foreslog arrangørerne bag at lave en lignende dag i Roskilde. På grund af interessen blev én temadag dog til to med i alt 276 deltagere og folk på venteliste.

Alt fra gravere til menighedsrådsmedlemmer og kirkegårdskontorer deltager, og ifølge arrangør og konsulent på Byggetek Ulfborg Kjærgaard Thomas Birch er interessen overvældende.

”Det vidner om, at mange ved, der skal tænkes nyt på kirkegårdene. Vores tilgang til emnet er meget praktisk orienteret, så deltagerne kan få hjælp til at gå fra tanken om, hvad man kan gøre, til handling,” siger han.

Foto: Leif Tuxen

Det praktiske er også i fokus under dagens oplæg, hvor deltagerne flittigt skriver ned, mens der bliver talt om effektivisering og afvikling af gravsteder uden at ødelægge kirkegårdens præg samt om at gøre omgivelserne mere indbydende.

Da det under et oplæg bliver nævnt, at der er plads til cirka 60 millioner mennesker på de danske kirkegårde, lyder der grin rundt i hele salen. For hvem skal fylde de pladser ud i fremtiden, påpeger Kirsten Bjerager, som deltager på vegne af Kirkegårdenes Kontor i Roskilde. Hun nævner som eksempel Østre Kirkegård i Roskilde, der har cirka 300 begravelser og bisættelser årligt, hvoraf 50 er i kister. Derudover bliver 40-50 årligt spredt ud over fjorden.

”Det er helt tydeligt, at gravskikkene er under forandring, og vi kan se flere og flere grønne arealer på kirkegården, da folk ikke har samme indstilling til gravsteder og familiegrave. Det er en udfordring, for hvem skal betale for de arealer, som ikke bliver brugt,” spørger Kirsten Bjerager, som ved dagens afslutning er godt tilfreds med udbyttet.

Det samme gælder flere andre, som forlader den tekniske skole med nye idéer - og med nybestilte planter og plænestensløftere.

Foto: Leif Tuxen