Prøv avisen
Før søndagen

Ove Korsgaard: Selvom det hele ser ud til at gå ad hekkenfeldt til, er der altid håb om forvandling

Søndagens tekst er kryptisk, men viser sig at rumme en fortælling om en almenmenneskelig problemstilling, siger Ove Korsgaard. – Arkiv Foto: Petra Theibel Jacobsen

Bitterhed, sorg og håbløshed kan tynge os, både på egne og andres vegne. Men i søndagens bibeltekst lyder et opløftende budskab om, at livet venter på den anden side af mørket, mener professor Ove Korsgaard

”En kort tid, så ser I mig ikke længere, og atter en kort tid, så skal I se mig.”

Sådan indledes søndagens tekst, hvor Jesus, kort før judaskysset og med bevidstheden om sin snarlige død, taler til sine disciple.

”Det er en meget kryptisk tekst,” lyder det fra professor i pædagogik Ove Korsgaard.

”Det er forståeligt, at disciplene er uforstående og usikre, for hvad er det egentlig, Jesus mener, når han taler om en kort tid og atter en kort tid?”, spørger han og svarer så selv:

”Men jeg vil også sige, det sådan set er en meget almenmenneskelig problemstilling, som teksten handler om. Nemlig, at vi alle kommer ud for vanskeligheder og prøvelser, og de fleste mennesker føler vel også fra tid til anden, at det hele går ad hekkenfeldt til.”

Vores liv ligner derfor også det, Jesus kommer ud for, og som han forudsiger i søndagens bibeltekst fra Johannes-evangeliet, påpeger Ove Korsgaard.

”Han blev senere forrådt og korsfæstet og kom sådan set også i Helvede på langfredag. Men så siger påskeevangeliet jo, at han genopstår på tredjedagen. Med kristendommen får Helvede ikke det sidste ord.”

Det forhold anskueliggør Jesus ved at fortælle om fødende kvinders smertefulde veer, som er vanskelige at stå igennem, men som bortskylles af glæden over det barn, der fødes ud af smerten.

”Grundlæggende handler teksten om forvandlingens mulighed. At det, som vi på et tidspunkt oplever som smerte og som Helvede, kan vi komme ud af på den anden side, hvor glæden og livsfylden igen får magten,” siger Ove Korsgaard.

Hvorfor er det budskab stadig relevant i dag?

”På samfundsplan er der mange ting, der synes at gå ad hekkenfeldt til. Klimaforskerne forudskikker for eksempel, at det virkelig går ravruskende galt, hvis ikke vi ændrer kurs. Det hører vi, og vi forstår det sådan set også, men vi har svært ved at gøre noget ved det for alvor. Men hvis man lytter til Jesu ord, så skal man ikke opgive håbet om forvandling, heller ikke når det gælder samfundsudviklingen,” lyder svaret fra Ove Korsgaard.

Men også på et mere eksistentielt plan har ordene fra Johannesevangeliet vægt i dag, mener den tidligere højskoleforstander.

”Alle mennesker, også jeg selv, har oplevet at være på Herrens mark, at være bitre og fyldt af smerte og sorg. Men vi oplever også, at bitterheden kan forvandles til overbærenhed, og at livet kan vise sig værd at leve igen.”

Midt i bitterheden og sorgen kan håbet være umuligt at skimte, indrømmer Ove Korsgaard.

”Men man kan ikke andet end at tro på det, som kristendommen pointerer, nemlig at man ikke må opgive håbet. At man må holde fast i troen på forvandlingens mulighed.”

Hvad ville du sige, hvis du skulle prædike på søndag?

At der i Jesu ord ligger et håb om forvandling – både på det personlige plan og på et samfundsplan. Selvom det hele kan se ud til at gå ad hekkenfeldt til, er forvandlingen en mulighed.

Hvad er din ønskegudstjeneste?

Der er tre ting, der er vigtige for mig. Det er for det første helt afgørende, at kirkerummet fyldes af sang og musik – at der virkelig synges igennem. For det andet ønsker jeg en prædiken, der formår at få de gamle tekster til at leve ind i vores tid, som rører ved noget i os og peger på noget af betydning i dag. Og for det tredje holder jeg af velsignelsen, som jeg betragter som et højdepunkt.

Hvad er det vigtigste af De Ti Bud?

Det synes jeg faktisk er et bud, som Luther i sin tid fjernede, og som lyder, at du ikke må lave dig et gudebillede. Jeg kan godt lide den tanke, at vi ikke bør lave fikserede billeder af Gud, for vi ved i sidste instans ikke noget om Gud. Det er et begreb og et navn på en magt og kraft, som er større end den, vi mennesker besidder, og derfor bør vi ikke gøre os for faste billeder.

Hvordan er dit gudsbillede?

Jeg har netop ikke et fikseret gudsbillede. Men der, hvor jeg oplever Gud stærkest og kommer tættest på at tro, er, når jeg står ude en mørk aften og ser op på stjernehimlen. Der tænker jeg på de ufattelige tids- og afstandsdimensioner, der gør sig gældende, og på, at vi som mennesker er produkt af en udvikling, der begyndte for milliarder af år siden. Og jeg stiller mig selv spørgs-målet, om det, at jeg blev født og får lov at leve nogle årtier på kloden sammen med mange andre mennesker, virkelig blot er en evolutionær tilfældighed, eller om der er mere at sige om den sag. Man kan ikke vide, om der er en magt og kraft, der rækker ud over, hvad vi mennesker har indsigt i, man kan kun tro det. Og det gør jeg.