Efter at en tysk historiker har hævdet, at han i Vatikanets arkiver har fundet ny belastende information om pave Pius XII, raser debatten igen blandt de sagkyndige om krigstidens kontroversielle katolske overhoved.
Hubert Wolf, katolsk præst og professor i kirkehistorie på Münster Universitet i Tyskland, fortalte om sit fund i et interview med den tyske avis Die Zeit i slutningen af april, og den seneste uge er han blevet beskyldt for at være både useriøs og sensationslysten.
Ifølge artiklen i Die Zeit har Wolf fundet dokumenter, som viser, at Vatikanet og pave Pius XII allerede tidligt under Anden Verdenskrig kendte til nazisternes massemord på jøder, men tøvede med at lægge informationer frem, og senere skal Vatikanet have skjult afslørende dokumenter. Den amerikanske regering, som i 1942 havde fået underretninger om massemord på jøder, spurgte pavestaten, om denne kunne bekræfte underretningerne, men selv om Vatikanet altså havde lignende oplysninger, holdt man dem ifølge Wolf fra amerikanerne og for sig selv.
Den tyske professor vil ikke fælde dom over Pius XII, men siger til Die Zeit, at han også har fundet et dokument, som tyder på, at antisemitisme kan have spillet en rolle. En teolog, der var tæt på paven, Angelo Dell’Acqua, som senere blev kardinal, skrev i et notat, at det var nødvendigt først at tjekke, om oplysningerne om massedrab ”er sande, for jøder overdriver også nemt.”
Vatikanet åbnede den 2. marts for adgang til pave Pius XII-arkiverne, der menes at rumme op mod 16 millioner ark papirer. Historikere verden rundt har længe ønsket at få lov til at grave i dokumenterne om Eugenio Pacelli, der var pave fra marts 1939 til sin død i oktober 1958 under navnet Pius XII. Han er siden blevet kritiseret for ikke at have talt højt nok imod nazisterne, selvom det også er dokumenteret, at han har hjulpet jøder under krigen.
Dele af den katolske kirke har i mange år arbejdet på at få ham kanoniseret, selvom både jødiske og andre historikere har været imod, indtil alle oplysninger i de før utilgængelige Pius-arkiver er undersøgt.
På grund af udbruddet af coronavirus blev Vatikanets arkiver lukket igen efter kun fem dage, men indtil da sad professor Hubert Wolf der sammen med et team på seks assistenter. Andre historikere og Pius-kendere nåede også i arkivet, blandt dem den tyske journalist Michael Hesemann, som over for flere medier har forsøgt at underkende professor Wolf.
”Som historiker har Hubert Wolf været diskrediteret længe. Kirkehistorikeren fra Münster prøver alt for tydeligt at forfølge kirkepolitik med sine publikationer,” skriver Hesemann for eksempel i et indlæg til Katholischer Nachrichtendienst.
I et andet indlæg i det katolske medie Zenit siger Hesemann, at Angelo Dell’Acqua ikke var anti-semitisk og blot udtrykte et normalt ønske om at undersøge informationer grundigt, fordi ”mennesker i almindelighed, også jøder, nogle gange overdriver”. Hesemann anklager Wolf for at have sin egen agenda og for at risikere sit ry som historiker.
”Han er en mand, som har læst blot et dokument, træffer forhastede beslutninger, beskylder Vatikanet for at lægge låg på og skaber sensationelle overskrifter.”
Michael Hesemann er selv blevet beskyldt for at være for favorabel over pave Pius XII, men der kommer også kritik fra andre sider. Ronald Rychlak, amerikansk historieprofessor og forfatter til en bog om Pius og Anden Verdenskrig, siger til Catholic News Agency, at der er masser af beviser på, at paven opfordrede til modstand mod nazi-ideologien.
”Men på trods af det, så vil Wolf have os til at tro, at Pius ikke ville have sin holdning frem på grundlag af en note fra en assistent,” siger Rychlak, som kalder Wolfs udtalelser for ”latterlige”.
Historieprofessor David Kertzer fra det prestigefyldte Brown University i New England var også i Vatikanets arkiver i begyndelsen af marts. Han siger til det italienske tidskrift Giornale di Storia, at han nu omvendt ser mange artikler og udsagn, som på forkert grundlag forsøger at dokumentere, hvor meget pave Pius XII gjorde for at redde jøder og mod nazismen.
”Meget underholdende, men muligvis totalt forkerte. Her fra Amerika ser vi det som forsøg fra højrekræfter i kirken på at promovere den sidste pave inden Andet Vatikankoncil, vendt mod den nuværende pave Frans.”
David Kertzer siger, at han også i løbet af de fem dage i arkivet fandt oplysninger, som ”jeg tror kan åbne nye veje at gå, men at fortælle om det nu, uden at kunne undersøge de dokumenter yderligere, ville være for sensationslystent.”
Kertzer mener, at de nye oplysninger, der i fremtiden kan ventes fra Pius-arkiverne, kan gøre det ”politisk svært at fortsætte vejen frem mod en kanonisering” af den omstridte pave. Det var pave emeritus Benedikt XVI, der satte fart i processen i 2009, men pave Frans stoppede den igen og besluttede sidste år at åbne pave-arkiverne for historikere. Han sagde dengang, at den katolske kirke ”ikke er bange for historien.”
”Nu må vi tjekke alle de nye kilder. Hvis pave Pius XII kommer ud af det i et bedre lys end før, så vil det være skønt. Hvis han fremstår værre, så må vi også acceptere det,” sagde professor Hubert Wolf forleden til den katolske ugeavis Kirche und Leben.
”Jeg vil først bedømme ham, når vi er færdige, og der er nok ubesvarede spørgsmål til at holde hele vores team beskæftiget de næste ti år.”
Wolf fortæller, at hans gruppe af forskere fandt mange breve, der rystede dem.
”Dét, der virkelig gjorde os sørgmodige, var de mange bønner om hjælp. Vi har hver læst fem-seks-syv hidtil ukendte breve fra jøder, der mellem 1940 og 1945 tiggede paven om at redde deres liv.”
I anledning af 75-året for afslutningen på Anden Verdenskrig offentliggjorde Tysklands katolske bispekonference forleden en undersøgelse af kirkens rolle under naziregimet. Det 23 sider lange dokument konkluderer, at de tyske biskopper ”var medskyldige i krigen, fordi de fleste af dem ikke gik imod den med et klart nej”. ”Der var ingen åben protest mod nazisternes udryddelseskrig,” hedder det i dokumentet om den tyske del af den katolske kirke, hvor de nuværende tyske biskopper konstaterer, at de i dag ser på ofrene og tiden ”med sorg og skam”.8