Prøv avisen

Ser vi Luther i samfundet i dag?

Menneskemylder på Københavns Rådhusplads. Foto: KÜRSTEIN BENJAMIN

500-året for Reformationens begyndelse har ført til stor fejring herhjemme, men også til debat om dens aftryk på samfundet i dag. Kristeligt Dagblad samler her op på nogle af de debatter om arven fra Luther og Reformationen, som har fyldt i jubilæumsåret

Frihed for den enkelte

Debatten: Var Luther med til at starte udvikling hen mod tanke-, ytrings- og religionsfrihed?

JA - mener Sasja Mathiasen Stopa, postdoc og teolog

”Der findes i Luthers teologi kimen til både positiv og negativ betydning. Ser man på det positive, blev den enkelte gennem Luther autoriseret til selv at varetage sit gudsforhold. Det betød, at man ikke behøvede paver, præster eller andre mellemmænd mellem den enkelte og Kristus. Alle var ligestillet over for Gud, og pludselig var malkepigen lige så nær Gud som munken. Den enkelte var ifølge Luther i stand til med Helligåndens hjælp at fortolke Guds ord i Bibelen, og derfor lagde Luther vægt på, at alle skulle i skole, så de blev i stand til at læse Bibelen. Den autorisering af det enkelte individ medvirkede over en flere hundrede år lang periode til udviklingen af oplysningstidens betoning af mennesket som frit, selvlovgivende individ og kan derigennem tænkes at have haft betydning for frihedsrettighederne i dag.

Luther var ikke fortaler for ytrings-, tanke- eller religionsfrihed. Den frihed var mennesket ikke i stand til at varetage. Luther så mennesket som en synder, der havde brug for at lade sig underordne autoriteter. Den øverste autoritet var Gud, og hans stedfortrædere i verden var blandt andre fyrsten og husfaderen. Men han understregede samtidigt, at gudsforholdet var det vigtigste, og det skulle det enkelte menneske være frit til at varetage. Og hvis nogen forhindrede én i at stå i ordentligt forhold til Gud, måtte man bryde sin lydighedsforpligtelse. Sådan legitimerede han også sit eget brud med kirken og sin pavekritik.”

NEJ - mener Jens-André Herbener, religionshistoriker.

”Til at starte med tilskyndede Martin Luther til at bekæmpe kætteri med ’Guds ord’, ikke sværd og ild. I begyndelsen insisterede han også på at behandle jøderne venligt.

Men efter bondeoprøret i 1525, hvor han for alvor fik fyrstemagt i ryggen, opfordrede han efterhånden til at bekæmpe folk, der var uenige med ham, med magt, om nødvendigt dødsstraf. Det gjaldt blandt andet gendøbere, gudsbespottere, paver og hekse. Og i 1543 krævede han, at man skulle jævne jødernes skoler, synagoger og huse med jorden, ja, smide dem ud af Tyskland.

Samtidig slog Luther til lyd for en ekstrem grad af lydighed over for verdslige myndigheder. Og han dæmoniserede igen og igen folk med andre opfattelser som ’skinbarlige djævle’ og deslige. På den baggrund bør man ikke undre sig over, at vi efter Reformationen i Danmark og Norge fik endnu mere religionstvang, endnu mere censur og en endnu mere autoritær kongemagt. Sidstnævnte kulminerede i 1660 i enevældet, der var et teokratisk diktatur. De moderne frihedsrettigheder er blandt andet opstået som en modreaktion på alt dette.”

Demokrati

Debatten: Var Luther et af fundamenterne for moderne demokrati?

JA - mener Bo Kristian Holm, lektor i teologi.

”Man kan selvfølgelig ikke kalde hverken Luther eller Reformationen for den direkte årsag til det moderne demokrati. Dels findes demokrati også i lande uden lutherdom. Dels var Luther ikke demokratisk. For ham var det for eksempel absurd at lade bønder bestemme.

Men når vi tager højde for alle de forbehold, så har den lutherske reformation været med til at forme, hvordan demokratiet kom til at se ud. Hvis man skal pege på ét sted, hvor Reformationen selv med vore dages øjne har haft en positiv betydning, så er det dens bidrag til udviklingen af en retsstat. Alle undersøgelser viser, at det ikke giver mening at etablere demokrati uden en fungerende retsstat. Hos Luther lå tanken om, at den, der styrede landet, skulle beskytte både menneskets religionsudøvelse og dets almindelige liv og være med til at sikre et samfund til gavn for alle borgere. Det er ikke det samme som demokrati. Men det er en væsentlig del af et demokrati. Så på den måde bidrog Reformationen med nogle grundopfattelser af, hvad det vil sige at være menneske i et samfund, og de kunne understøtte den demokratiske udvikling.”

NEJ -mener Jørn Arpe Munksgaard, historiker og lektor emeritus.

”Der er intet, der tyder på, at Luther var et af fundamenterne til demokratiet. Tværtimod. Ser du på det, der kom ud af Reformationen, så var der ingen demokrater i det 16. århundrede. Man kendte ganske vist til demokratitanken fra de gamle grækere, men det var ikke på mode, slet ikke hos Luther. Og hvis man skal se på konsekvensen af Reformationen, så blev det danske samfund ikke mindst på det sociale og retmæssige område markant ringere stillet. Man fik en styrkelse af statsmagten, som blev styrket yderligere med enevælden. Man fik vold og magt omkring kongen og fyrsten, og det betød så igen, at vi fik det, jeg vil kalde et lutheransk, benhårdt diktatur.

Luther var selvfølgelig et produkt af sin egen tid, hvor der ikke var meget demokrati. Men derfor skal man ikke komme og sige, at han er ophavsmand til det moderne demokrati eller det, der ligner. Med Reformationen fik vi et samfund, der var så fjernt fra demokrati, som man kunne forestille sig.”

Arbejdsetik

Debatten: Er danskernes arbejdsflid en arv fra Luther?

JA - mener Gorm Harste, lektor i statskundskab

”Spørgsmålet er selvfølgelig mere komplekst end som så, og vores arbejdsmoral er ikke rent luthersk. Overordnet set bygger vores syn på arbejdet faktisk på flere forskellige former for kristen arbejdsetik. Den katolske arbejdsetik havde fokus på samarbejde, og den calvinistiske, som vi også kender som den protestantiske arbejdsetik, havde fokus på, at man måtte acceptere Guds orden og arbejde hårdt, hvis man ville i himmerriget.

Spørgsmålet er, hvorfor vi er gået med til at arbejde så meget, som vi gør i Danmark, og her kommer den lutherske arbejdsetik ind. Den er en lydighedsetik, som handler om, at vi skal være lydige og loyale, uanset om vi føler, at vi omkommer af stress og udbrændthed. Den tankegang voksede frem med Luther og hans kaldstanke under og efter Reformationen.

Hvis vi ser på arbejdsniveauet i verden, så ligger Danmark – og så vidt også Norge og Island – blandt de lande i verden, hvor man arbejder allermest, hvilket er ret påfaldende. Og stadig i dag har vi politiske diskussioner om, hvorvidt vi skal arbejde mere eller i længere tid ved for eksempel at forhøje pensionsalderen.”

NEJ - mener Lars K. Christensen, seniorforsker og museumsinspektør på Nationalmuseet.

”Det vil være forkert, at sige, at Reformationen har været helt uden betydning for vores arbejdsetik, da der med protestantismen fulgte et bestemt syn på arbejdet som et kald. Meget tyder også på, at der i de par hundrede år, der fulgte efter Reformationen, skete en markant stigning i arbejdsbyrden i bønders hverdag.

Men når det er sagt, så er der også mange andre og mere betydningsfulde forklaringer på, at vores arbejdsmoral og arbejdsindsats er, som den er i dag. Som for eksempel fremkomsten af en markedsøkonomi, hvor arbejdskraften blev en vare. Det skabte en øget bevidsthed om, at arbejdsindsatsen skulle passe til lønnen. Man skulle gøre sin pligt og kræve sin ret, som arbejderbevægelsen sagde. Det har i høj grad formet vores arbejdsmoral, men det ville Luther aldrig have sagt.

Min hovedpointe er, at man ikke bare kan gå 500 år tilbage i tiden og sige, at Luthers formuleringer om arbejdet minder om vores forhold til at arbejde i dag, og at han dermed må have skabt vores arbejdsetik. Man er nødt til at se på hele det historiske forløb og få alle mellemregningerne med.”

Velfærdsstat

Debatten: Ledte Reformationen og Luther os mod en velfærdsstat?

JA - mener Lars Hovbakke Sørensen, historiker.

”Man kan især se det ved, at Luther med Reformationen gjorde op med alle former for autoriteter. Der blev skabt meget mere lighed mellem mennesker i samfundet, fordi kirken ikke længere spillede en overordnet rolle. Det gjorde, at en lighedstankegang voksede frem i de nordeuropæiske lande i det efterfølgende århundrede, og den tankegang smittede af på arbejdet med at danne en velfærdsstat i 1800-1900-tallet.

Det er klart, at andet også spillede ind på, at man valgte at indrette velfærdsstaten, som man gjorde: Men lighedstanken, der kom efter Luthers opgør med autoriteterne, har spillet en væsentlig rolle. For den var med til at forme idéen om at skabe et samfund, hvor alle var lige både økonomisk og socialt.”

NEJ - mener Brian McGuire, historiker og professor emeritus.

”I slutningen af middelalderen havde vi klostre overalt, som fungerede som hospitaler, og den såkaldte Helligåndsorden samlede ind til de mennesker, der havde det svært. Med Reformationen blev alle klostre lukket, og arbejdet med de svageste blev overtaget af et bystyre, som begrænsede retten til omsorg. Der opstod en idé om, at man skulle kunne bevise over for bystyret, at man var værdigt trængende og havde ret til at få hjælp. Så fra 1500-tallet og de næste århundreder frem havde vi kun en skygge af middelalderens velfærdssamfund.

Det skal siges, at velfærdstanken ikke havde bedre kår i det katolske Europa efter 1500-tallet, da omsorgsfunktionen også her blev overtaget af verdslige magter. Men man kan ikke fejre Reformationsjubilæet som velfærdsstatens fødsel.

Det er sandt, at Reformationen gjorde op med middelalderens hierarki med kirken i toppen. Men den eneste lighed, der kom, var opfattelsen af, at alle mennesker var skabt i Guds billede. I praksis var der stadig ikke lighed i samfundet.”

Kvinderollen

Debatten: Styrkede Luther kvindens placering i samfundet?

JA - mener Nina Javette Koefoed, ph.d. og lektor i historie.

”Luthers skrifter rummer både tanker, der peger i retning af en positiv indflydelse på kvinders ligestilling og det modsatte. På den ene side lukkede han klostrene, hvilket betød, at kvinder – og mænd – ikke længere kunne vælge et liv i klosteret frem for i ægteskab og familien. På den anden side gav Luther ægteskabet en mere central samfundsstatus. Hjemmet blev stedet, hvor det gode kristne liv skulle leves, og samtidig ligestillede Luther alt arbejde. Om man var mand og arbejdede ude, eller var kvinde og tog sig af hjemmet, så var det lige godt for Gud. Ligesom kønnene var lige for Gud i troen, blev de det også i arbejdet.

Derudover fik kvinden en ny rolle efter Reformationen, da præster fik mulighed for at gifte sig. Generelt var den autoritet, den gifte kvinde havde over sit hushold, vigtig, men præstehustruen havde både autoritet og blev samtidig en rollemodel i lokalsamfundet. Så der kom på den ene side en indsnævring af valgmulighederne og en understregning af kvindens arbejde i hjemmet, men samtidig en ligestilling gennem troen og arbejde – og en autoritet gennem ægteskabet. Og senere var det også i lutherske miljøer, at der først kom kvindelige præster og prædikanter.”

NEJ - mener Lone Fatum, pensioneret teologilektor.

”Med Reformationen tabte forestillingen om den lærde kvinde betydning. Da Luther lukkede klostrene, mistede kvinderne muligheden for at interessere sig for andet end mand og børn. I klostrene havde de fokus på ånd og tankeevne, men det forsvandt.

Man kan glæde sig over, at der kom præstekoner, som fik autoritet. Men problemet var, at hun ligesom andre kvinder var underordnet sin mand. Luthers begejstring for ægteskabet bundede i en fortolkning af skabelsesberetningen og syndefaldet. Hun blev stadig vurderet ud fra sit køn og var som Evas efterkommer skyld i syndefaldet.

I dag vil de fleste tolke kvindens rolle helt anderledes, men du kan stadig finde kristne, der har den opfattelse, at kvinden er skabt til at være barneføderske.”