Prøv avisen

Ser vi Luther i samfundet i dag?

Menneskemylder på Københavns Rådhusplads. Foto: KÜRSTEIN BENJAMIN

500-året for Reformationens begyndelse har ført til stor fejring herhjemme, men også til debat om dens aftryk på samfundet i dag. Kristeligt Dagblad samler her op på nogle af de debatter om arven fra Luther og Reformationen, som har fyldt i jubilæumsåret

Frihed for den enkelte

Debatten: Var Luther med til at starte udvikling hen mod tanke-, ytrings- og religionsfrihed?

JA - mener Sasja Mathiasen Stopa, postdoc og teolog

”Der findes i Luthers teologi kimen til både positiv og negativ betydning. Ser man på det positive, blev den enkelte gennem Luther autoriseret til selv at varetage sit gudsforhold. Det betød, at man ikke behøvede paver, præster eller andre mellemmænd mellem den enkelte og Kristus. Alle var ligestillet over for Gud, og pludselig var malkepigen lige så nær Gud som munken. Den enkelte var ifølge Luther i stand til med Helligåndens hjælp at fortolke Guds ord i Bibelen, og derfor lagde Luther vægt på, at alle skulle i skole, så de blev i stand til at læse Bibelen. Den autorisering af det enkelte individ medvirkede over en flere hundrede år lang periode til udviklingen af oplysningstidens betoning af mennesket som frit, selvlovgivende individ og kan derigennem tænkes at have haft betydning for frihedsrettighederne i dag.

Luther var ikke fortaler for ytrings-, tanke- eller religionsfrihed. Den frihed var mennesket ikke i stand til at varetage. Luther så mennesket som en synder, der havde brug for at lade sig underordne autoriteter. Den øverste autoritet var Gud, og hans stedfortrædere i verden var blandt andre fyrsten og husfaderen. Men han understregede samtidigt, at gudsforholdet var det vigtigste, og det skulle det enkelte menneske være frit til at varetage. Og hvis nogen forhindrede én i at stå i ordentligt forhold til Gud, måtte man bryde sin lydighedsforpligtelse. Sådan legitimerede han også sit eget brud med kirken og sin pavekritik.”