Prøv avisen

Serbisk hævn over Frankrigs hær

Serbiske attentat-beskyldninger skyldes skuffelse over den traditionelt pro-serbiske franske hær

skriver fra Lyon Hvorfor beskyldte Serbien i november Frankrig for at have planlagt et attentat mod Serbiens præsident Milosevic? Svaret skal formentlig søges i Serbiens generelle utilfredshed med, at Frankrig har forladt sin tidligere, historiske pro-serbiske linje for at tilslutte sig den internationale fordømmelse af Serbiens handlinger på Balkan. Sagen kom frem, da de serbiske myndigheder den 25. november ved en pressekonference meddelte, at man havde anholdt fem blakkede serbere, som skulle have planlagt et attentat mod Slobodan Milosevic for det franske efterretningsvæsen. Frankrig dementerede påstanden, men den regeringsvenlige serbiske presse offentliggjorde efterfølgende en række udementerede oplysninger om de fem mænd, som angiveligt skal have haft i hvert fald kontakt med det franske efterretningsvæsen og Indenrigsministeriet. Medlemmerne af »Edderkoppekommandoen«, som gruppen hedder ifølge serberne, består af fem lejesoldater, som er kendt for deres grusomheder i Bosnien og i DRCongo, hvor serbiske lejesoldater støttede den tidligere præsident Mobuto. Jugoslav Petrusic, også kendt som »Dominik« i Bosnien og »Dominik Yugo« i Afrika, er ifølge den serbiske informationsminister, Goran Martic, en tidligere fremmedlegionær med dobbelt fransk-jugoslavisk statsborgerskab. Et andet medlem af »Edderkoppekommandoen«, Milorad Pelemis, var ifølge et vidneudsagn ved Den Internationale Krigsforbryderdomstol for Jugoslavien med til massakrerne i Screbrenica i Bosnien. De fem mænd skal således både have arbejdet for det franske efterretningsvæsen, imod Serbiens interesser og for den bosnisk-serbiske hær. Serbisk skuffelse Beskyldningen mod Frankrig for at have planlagt et attentatforsøg mod Slobodan Milosevic er næppe troværdig. Påstandene er så meget mere overraskende, som Frankrig tidligere er blevet beskyldt for at være pro-serbisk, senest af Den Internationale Krigsforbryderdomstols nu afgåede præsident, Louise Arbourg. Hun kritiserede før sin afgang Frankrig for ikke at anholde de eftersøgte bosnisk-serbiske ledere, Radovan Karadzic og Ratko Mladic, som ellers færdes i fuld offentlighed i den franske zone i Bosnien, der omfatter det bosnisk-serbiske militære hovedkvarter, Pale. - Krigsforbryderne er i fuld sikkerhed i den fransk-kontrollerede zone, udtalte Louise Arbourg sidste år. I mellemtiden deltog Frankrig i NATO-offensiven mod serbernes etniske udrensning i Kosovo. - Beskyldningerne mod Frankrig skal formentlig for det første ses i den interne serbiske sammenhæng. Komplot-anklager benyttes ofte, når den indre opposition er stærk. Og for det andet som et udslag af skuffelse over, at netop Frankrig uden tøven deltog i NATO-angrebene, siger Jacques Rupnik, Balkan-specialist ved Center for Internationale Studier, CERI, i Paris. Denne skuffelse hænger sammen med Frankrigs historiske rolle som Serbiens allierede i Første og Anden Verdenskrig, en alliance som har sat sig dybe spor i generationer af franske ledere. Serbofil hær - Francois Mitterrand var den sidste, som inkarnerede den politiske sfæres støtte til Serbien. Med Jacques Chiracs overtagelse af præsidentposten er der sket et generationsskifte, og Frankrig deler nu de øvrige vestlige magters holdning til situationen på Balkan, mener Jacques Rupnik. Det var Francois Mitterrand, som modsatte sig vestlige bomberaids mod serberne i Bosnien i begyndelsen af 1990'erne. 14 dage efter sin tiltrædelse som præsident forlangte Jacques Chirac vestlig militær indgriben mod de bosniske serbere. Bladet var vendt. Men ikke i hæren, understreger Jacques Rupnik. - Den franske hær er fortsat serbofil. Det skyldes de historiske bånd til Serbien, men det skyldes også modvilje i militærkredse mod at støtte muslimske lande. Algier-krigen har sat sig sine spor. Og så skyldes det en analyse af magtbalancen på Balkan. Hæren betragter Serbien som taber og finder det ikke fordelagtigt at øge de øvrige landes styrke på Serbiens bekostning. Den franske hærs serbofile holdning er kommet til udtryk i udtalelser fra franske officerer, som offentligt har beklaget sig over, at »man væbner muslimerne«. Den socialistiske forsvarsminister, Alain Richard, har kaldt Den internationale Krigs-forbryderdomstol for en »underholdningsret«. Og Karadzic og Mladic er stadig ikke blevet anholdt i den franske zone. - Men denne holdning i hæren påvirker ikke Frankrigs politiske linje, understreger Jacques Rupnik. - Det bedste bevis er, at Frankrig, sammen med Storbri-tannien, var vigtigste europæ-iske deltagere i interventionen i Kosovo.