Prøv avisen
Interview

Religiøse ses som dumme i svensk undervisning

Er disse personer dummere end andre mennesker? Svensk religionsundervisning giver ifølge ny forskning et indtryk af troende som disse to syriske kristne søskende, der bor i Sverige, som mindre intelligente. - Foto: Søren Bidstrup/Scanpix

På svenske gymnasier præsenteres religion som et fortidslevn, der appellerer til uoplyste mennesker. Særligt eleverne, men også nogle lærere, taler om religiøse som uintelligente mennesker, forklarer forsker bag ny afhandling om religionsundervisning

At være religiøs er svært foreneligt med at leve som moderne og tænkende menneske. Det indtryk vil man umiddelbart få, hvis man som elev hører de faglige samtaler om tro på et gymnasium i Sverige. Det viser et nyt forskningsprojekt foretaget af den svenske religionsforsker Karin Flensner, der gennem to år har fulgt 24 gymnasieklassers religionsundervisning.

Projektet er lavet for Göteborgs Universitet, hvor hun igennem to år har observeret elever og læreres fremstilling af og samtaler om religion. Hun konkluderer, at det i dag er sekularisme og ateisme, der dominerer.

”Særligt eleverne, men også nogle lærere, taler om religiøse som uintelligente mennesker, der ikke har forstået videnskaben og samfundets udvikling. Man ser sig selv og nutiden som historiens og oplysningens højdepunkt. Religiøs er noget, man var i gamle dage, og det er erstattet af stærk individualisme, hvor man selv vælger at være moderne, rationelle og selvbestemmende mennesker,” siger Karin Flensner. Hun fortæller, at nogle elever sammenlignede de store verdensreligioner med at tro på tegneseriefigurer.

”De sagde, at hvis man tror på Mickey Mouse, betragtes man som psykisk syg, men hvis man er flere, så kalder man det en religion,” siger Flensner.

Som modsætning til religiøses uddaterede tankegang idealiseres ateisme, der i tro- og livssynsdebatten fejlagtigt fremstilles som et neutralt udgangspunkt, forklarer Karin Flensner, der vurderer, at vrangbilledet skaber en række problemer med at forstå andre mennesker. Eksempelvis de mange muslimske flygtninge fra Mellemøsten, der i år har søgt asyl i Sverige, hvor mange i fremtiden skal integreres.

”Flertallet fremstillede religion som en slags underkastelse af mærkelige ritualer og regler. Mellem dem, der stod frem med deres tro, er der dog langt større forståelse. Der spørger eleverne nysgerrigt ind til de andre og sammenligner ritualer og traditioner for at forstå. På den måde bliver religion et fælles sprog og et værktøj for dialog og opbygning af relationer,” forklarer hun.

Særligt kristne stod meget sjældent frem i klassen og var generelt meget tilbageholdende - særligt når det kom til religionskritik. Der var muslimerne til gengæld mere tydelige med at fortælle om, hvordan de ser verden, og at deres religion ikke er en dogmatisk pakke, hvor man kan skære alle over én kam.

”Lærerne talte konsekvent om 'dem' og 'de kristne' som én samlet gruppe uden at skele til, at der findes mange forgreninger, mens der var lidt bedre forståelse for pluralismen inden for islam. Man har i religionsfaget mulighed for at føre en nysgerrig, oplysende dialog, men det sker ikke. I steder bliver man uvidende og ensrettet i synet på troslivet,” siger hun.

Selvom billedet af forskellige retninger inden for islam er relativt mere nuanceret end det af kristendom, mener Flensner, at eleverne ved for lidt om den folkegruppe, der de næste år skal integreres i samfundet.

”Der er masser af vrangforestillinger og fordomme og en tilgang, hvor mediernes fremstilling dominerer, selvom lærerne forsøger at nuancere billedet. Mange taler om, at man ikke kan kritisere islam, men i undervisningen er det islam, der får klart mest kritik,” siger hun.

Flensner forklarer det sekularistiske klima på gymnasierne med samfundets generelle udvikling. I 1960'erne var der på skolerne et opgør med den klassiske kristendomsundervisning, hvor man indførte et objektivitetskrav. Svenska kyrkan blev set som gammeldags, og ateisme og sekularisme vandt frem - og kirken blev officielt adskilt fra staten i 2000.

”Hvis man ser på resten af verden, er den nordeuropæiske sekularisering en undtagelse. Etikken eksisterer, men det er mennesker, der bestemmer over den. Formålet med religionsundervisningen er, at man skal forberedes til at leve i et pluralistisk samfund med folk med forskellige baggrunde, men når den ateistiske position bliver så stærk, er det svært,” siger hun.