Sexsag udstiller ringe opsyn med frikirker

Vest- og Midtjyllands politikreds undersøger en frikirkepræst for mulige seksuelle overgreb på flere børn. Vi har ikke styr på de små frikirkesamfund, siger præst

Mandag kom det frem, at en præst i Midt- og Vestjyllands politikreds undersøges for seksuelle overgreb mod flere børn i Danmark og USA. Modelfoto
Mandag kom det frem, at en præst i Midt- og Vestjyllands politikreds undersøges for seksuelle overgreb mod flere børn i Danmark og USA. Modelfoto.

Hvordan kunne det ske?

Det spørgsmål vil sandsynligvis sprede sig i kirkelige kredse som følge af en ny sag om mulige seksuelle overgreb, vurderer Tonny Jacobsen, der er talsmand for FrikirkeNet, et netværk af danske frikirker.

Mandag kom det frem, at en præst i Midt- og Vestjyllands politikreds undersøges for seksuelle overgreb mod flere børn i Danmark og USA. De danske tilfælde går angiveligt tilbage til årene 2006 til 2011, hvor præsten var leder af en frikirke, og i 2012 var vedkommende også mistænkt for overgreb. Politiet fandt dengang ikke tilstrækkeligt med beviser, men nu har den nuværende leder af frikirken valgt at lukke kirken grundet beretninger fra flere børn og unge.

Selvom sagen ifølge Tonny Jacobsen er et sjældent tilfælde, rejser den spørgsmålet om, hvorvidt der sker lignende overgreb andre steder, og om der gøres nok i frikirkerne.

”Det er jo aldrig godt nok, når det kan ske. Men i dag fører de fleste frikirkelige samfund selv tilsyn med hinanden, og i Frikirkenet opfordrer vi til, at man har ansvarlige relationer. Her hører jeg ikke om overgreb, men min vurdering er, at problemet opstår med de små kirkegrupper, der ikke er forbundet til andre. Her er det øvrige kirke-Danmark ansvarlige for at holde ekstra øje og synliggøre, hvad vi opfatter som sund ledelse.”

For tiden debatterer danske politikere tilsyn med muslimske friskoler og øget kontrol med radikale muslimske miljøer. Tonny Jacobsen mener dog ikke, der er behov for skærpet tilsyn, når det gælder frikirker.

”Det bedste, vi kan gøre, er at arbejde for en synlig og transparent ansvarlighedsstandard. Men man må erkende, at overgreb og misbrug kan ske alle steder, hvor grupper af mennesker mødes. Spørgsmålet er, hvem der skal føre tilsyn og på hvilken baggrund. Her mener jeg et selvvalgt tilsyn i fællesskaber er bedre end at få påtvunget et eller andet. Og hvis man undersøger trossamfund, hvorfor så ikke også sportsklubber eller hele foreningsdanmark?”

Ifølge professor i religionsret på Roskilde Universitet Lisbet Christoffersen er der i dag ikke noget tilsyn med hverken godkendte og ikke godkendte trossamfund - og slet ikke i forhold til forebyggelse af sex-overgreb.

”Det ved jeg slet ikke, hvordan man skulle forebygge gennem et tilsyn. Men der er klar pligt til at anmelde forhold, man bliver opmærksom på, hvis børn er involveret. Det var et centralt tema i forhold til den katolske kirke for nogle år siden. De har endog udarbejdet retningslinier for spørgsmålet,” siger hun og henviser til den katolske kirkes beredskab, som i dag skal sikre, at seksuelle overgreb forebygges og anmeldes, og at der omgående føres tjenstlig sag mod den gejstlige eller kirkelig medarbejder.

I dag har de fleste kirkelige organisationer også selv lavet handleplaner om seksuelt misbrug af børn og mennesker, der modtager sjælesorg, og de kræver straffeattester fra deres ansatte, siger teolog og lektor ved Menighedsfakultetet i Aarhus Leif Andersen.

”Der er stadig plads til forbedring i de kirkelige samfunds håndtering af seksuelle overgreb, men vi står bedre i dag end for 20 år siden. Dengang havde sagerne været næsten umulige at røre ved, men i dag er problembevidstheden langt større, og flere er villige til at smide, hvad de har i hænderne og gribe ind til fordel for ofrene. Det er på grund af de sager, der har været fremme i Danmark, og på grund af erfaringerne fra Norge, hvor man har gjort mere for at holde øje og samtidig også har haft langt flere sager fremme i offentligheden.”

Ifølge Leif Andersen bør man i Danmark arbejde mere for at komme de mulige overgreb i forkøbet frem for at vente på brandslukning.

”Problemet med overgreb har klart været størst i de mest autoritetstro kredse, hvor man er langsommere til at reagere. Derfor kan der gøres meget i forhold til at oplære menigheder til ikke være så autoritetstro og ikke finde sig i det.”

Hvis ikke kirkerne selv gør noget for at holde øje, vil mange sager sandsynligvis aldrig komme frem. For ofre for seksuelt misbrug i kirkesamfund er mere tilbøjelige til at dække over misbruget, oplever Mogens Svendsen, der er bestyrelsesformand i den fælleskirkelig, tværfaglige organisation Kristen terapi og Rådgivning for Incestofre og Seksuelt misbrugte, Kris. Ifølge ham behandler Kris få sager om børn, der oplever overgreb i kirker.

”Men vi ved helt klart, at overgreb finder sted i alle kirkelige sammenhænge, og her er problemet, at de, der udsættes for overgreb i en kirkelig sammenhæng, ofte vil opleve, at omgivelserne forsøger at neddysse sagerne, så det ikke slipper ud til omgivelserne. I de sager, vi har haft, har overgrebet været forbundet med stor skam og frygt for at bringe skam over familien, kirken og menigheden, hvis det kommer ud.”

Kirkeminister Bertel Haarder (V) ønsker ikke at udtale sig om kirkernes tilsyn med seksuelle overgreb, før det står mere klart, hvad der er sket.