Dødsstraf ved stening, påbud om tildækkede kvinder og streng faste i en måned om året. Når den offentlige samtale falder på de islamiske leveregler, sharia, er det sjældent for det positive. Og de fleste har formentlig en forestilling om en række rigide love med middelalderligt præg dikteret af religiøse overhoveder.
Virkeligheden er dog ikke så firkantet, og sharia er langtfra mejslet i sten, lyder det fra forfatterne til en ny lærebog om sharia. De muslimske leveregler og retsforståelser er derimod åbne for fortolkning og gradbøjning. Og ifølge forfatterne bliver en væsentlig del af sharia fortolket og konkretiseret i mødet med helt almindelige samfundsfunktioner i Danmark såsom skolelæreren, svømmehalspersonalet og kantineansatte.
”Der er en lang række fagprofessionelle medarbejdere, der til daglig står og skal håndtere sharia-relaterede udfordringer. Hvilke rimelige hensyn skal fængselspersonalet for eksempel acceptere for muslimske indsatte om fredagen? Vi kan se, at det i høj grad er i de møder, at sharia i Danmark bliver formet,” siger Niels Valdemar Vinding, sociolog og islamforsker ved Københavns Universitet og en af de to forfattere til bogen.
Han forklarer, at der naturligvis findes religiøse autoriteter, der formelt er med til at definere sharia. Problemet er bare, at disse lærde ofte forholder sig til teologiske og filosofiske spørgsmål, der er svære at anvende for muslimer i hverdagen. Derudover er der stor uenighed blandt de lærde om, hvad sharia egentlig er.
”Og så kan vi se, at muslimer i praksis ikke følger de store idéer om sharia. I stedet fortolker de sharia i de konkrete hverdagssituationer, de står i. Det betyder, at sharia bliver til i mange forskellige steder i mødet mellem islam og det offentlige samfund,” siger Niels Valdemar Vinding.
I bogen har de blandt andet interviewet en socialrådgiver på et jobcenter om de dilemmaer, det giver, når en muslimsk kvinde kommer ind og siger, det er imod islamisk skik, at en kvinde arbejder. Den ikke-muslimske medarbejder fortæller, hvordan hun udfordrer det argument ved at sige, at en god muslim heller ikke bare modtager uberettiget understøttelse, altså at det er umoralsk for en muslim at få penge fra staten, hvis man er i stand til at arbejde. I et andet eksempel fortæller socialrådgiveren, at hun går i rette med muslimske kvinder, der siger, de er for syge til at arbejde, hvis de samtidig faster under ramadanen, hvor syge ellers er fritaget for faste.
”Der er talrige eksempler på, hvordan helt almindelige samfundsmedarbejdere går ind og medfortolker og genskaber, hvad sharia er i Danmark. De er med til at udlægge sharia på en måde, så den er acceptabel i samfundet. Udfordringen er, at det faktisk kræver en vis baggrundsviden om islam for de mange, der står i de møder til hverdag,” siger Niels Valdemar Vinding og forklarer, at det er en del af baggrunden for, at han sammen med islamforsker Jesper Petersen har skrevet lærebogen om sharia.
Hvorfor er det en vigtig pointe, at sharia bliver fortolket i mødet med det danske samfund?
”Fordi det viser, at der foregår en fortolkningskamp om, hvad islam og sharia er i Danmark, og hvad vi som samfund kan leve med, og hvad vi ikke kan. Og at det er en proces, vi alle kan være med til at påvirke. Det er ikke noget, vi bare kan overlade til Hizb ut-Tahrir (islamistisk parti, red.) eller de mest højrøstede polemikere. Vi kan ikke leve med, at fremtiden for sharia og muslimernes plads i samfundet er overladt til dem, der i sidste ende ikke ønsker, at muslimer får en naturlig plads i samfundet,” siger han.
Betyder det, at der findes en særlig dansk sharia?
”Vi ser rundtom i Europa, at sharia får klare lokale eller nationale udtryk. Så langt er vi ikke i Danmark, og der går sikkert en generation, inden man rigtig kan se konturerne af en dansk sharia. Til gengæld kan man allerede nu se tegn på, at islam former sig på en særlig dansk måde. Man kan tale om en slags folkekirke-islam,” siger han.
I og med at folkekirken fylder så meget i det religiøse landskab i Danmark, kommer det ifølge Niels Valdemar Vinding til at smitte af på den måde, islam organiserer sig på. Det ser man både i måden, muslimer danner menigheder på, og hvordan der bliver organiseret begravelser og vielser.
Når I taler om, at sharia og islam hele tiden bliver fortolket og forhandlet, bliver det hele meget flydende. Vil du slet ikke sige, der findes konstanter om, hvad islam og sharia er?
”Jo, det er klart, at det er noget, der befinder sig inden for et verdensbillede, hvor Koranen er i centrum, og hvor man ser Muhammed som profet. Men når vi zoomer tæt ind på muslimernes hverdag, dukker der utrolig mange forskelle op,” siger han og fortsætter:
”Vi snyder os selv, hvis vi tror, at islam er én ting. Jeg vil sige, man har slugt for meget af den islamistiske propaganda, hvis man vil reducere islam til at være én uforanderlig sandhed. Det er i stedet i den konkrete kontekst, at islam bliver til og fortolket, hvilket sker på et utal af måder,” siger han.