Prøv avisen

Sharia er ikke det samme som loven

Muslimer har siden cirka år 633 været historisk-kritiske i forhold til Koranen, skriver Fatih Alev i et svar i denne uges uddrag fra religions-debatten på Kristeligt Dagblads hjemmeside www.religion.dk

Sharia og fiqh

Spørgsmål: Jeg har netop læst Jørgen Bæk Simonsens bog »Det retfærdige samfund«. I kapitel tre, »Islamisk ret og retfærdighed«, skriver han:

»Derfor kan islamisk ret i den udformning, den har fået af muslimske retslærde, ikke være guddommelig i den forstand, Koranen er guddommelig. Islamisk ret kan alene gøre krav på at hvile på principper, der er guddommelige, og som hidhører Gud. Men det ændrer ikke ved det forhold, at de enkelte regler og forordninger er tilvejebragt af mennesker og derfor hverken kan gøre krav på at være guddommelige eller uforanderlige« (s. 88).

Herefter gives en historisk gennemgang af fremkomsten af sharia.

Jeg har i den forbindelse to spørgsmål: Tager Jørgen Bæk Simonsen, ifølge jeres opfattelse, fejl, når han mener, at sharia ikke er guddommelige anvisninger, men menneskeskabte? Og forekommer der, i den muslimske verden, den form for historisk-kritisk forskning i Koranen og Hadith, som Jørgen Bæk Simonsen her gør brug af?

Venlig hilsen Christina

Imam Fatih Alev svarer: Jørgen Bæk Simonsen bruger i det uddrag, du henviser til, ikke betegnelsen sharia, men »islamisk ret«. Der er på arabisk to forskellige ord for det guddommelige og det menneskelige. Betegnelsen sharia er udtryk for Guds retningslinier, mens fiqh er menneskers forsøg på at forstå sharia (fiqh betyder forståelse på arabisk) og udlægge den på så korrekt vis som muligt.

Detâ som vi i dag kender som islamisk ret, bliver tit kaldt for sharialovgivning. Det, der egentlig menes, er, at loven er udviklet på basis af Koranen og Sunnahen, dvs. sharia. Men det er ikke ensbetydende med, at loven er lig med sharia. Sharia er nemlig det guddommelige, og mennesker må til enhver tid forsøge at lovgive så tæt på sharia som muligt.

Ovennævnte skelnen mellem sharia og fiqh er kendt i den muslimske verden og er som sådan ikke ny. Muslimer har siden cirka år 633 været historisk-kritiske i forhold til Koranen og i særdeleshed had"therne (overleveringer fra Profeten om, hvad han sagde, gjorde eller stiltiende accepterede).

Venlig hilsen Fatih Alev

Luthers katekismus

Spørgsmål: Skønt opvokset i andet kirkesamfund, fulgte jeg i sin tid folkeskoleundervisningen i religion og husker, at der i Luthers katekismus stod noget i retning af »Når du står op om morgenen, skal du tegne det hellige korsets tegn for dig og bede din morgenbøn« eller lignende. Ved eftersyn i en dansk folkekirkesalmebog for nylig, kunne jeg ikke genfinde denne formulering.

Husker jeg galt, eller har man senere redigeret i det lutherske lærepunkt? Spørgsmålet opstod som følge af, at jeg for nylig til en begravelse bemærkede, at mange i følget ikke foldede hænderne under Fadervor, og jeg bemærkede, at folkekirkekristne synes at være blevet mere og mere angste for at vise deres tro i ydre tegn. Mon redaktionen kunne få en luthersk teolog til at svare på spørgsmålet?

Med venlig hilsen Søren Mulvad

Pensioneret sognepræst Ricard Riis svarer: Du husker ret. Et opslag i min udgave af bekendelsesskrifterne afslører, at Luthers lille Katekismus ikke, som i Den danske Salmebog, slutter med afsnit fem om nadveren, men med et afsnit om, hvordan en husfader skal lære sin husstand at begynde og slutte dagen med Guds velsignelse, med en hustavle og med vielsesritual og dåbsritual. Det vil altså sige, at den danske udgave, som man finder bag i salmebogen, har forkortet de sidste dele af katekismen bort.

Hvorfor man har gjort det? Tja, det hænger nok sammen med den blufærdighed omkring det religiøse, som du også selv har iagttaget. Hvad der før var en selvfølge, bliver nu opfattet som en bekendelsesakt, og er der noget, danskere nødigt vil, er det at blive grebet i at bekende noget som helst. Det sku' jo nødig hedde sig ...

Men forøvrigt slog jeg også op i min gamle Salmebog for Kirke og Hjem. I den findes Luthers katekismus slet ikke. Så man kan måske også vælge at se det som et fremskridt, at dog i hvert fald noget af katekismen nu er kommet med i salmebogen. Men forresten, den kommende salmebog tager ikke skridtet fuldt ud, så det hele kommer med. Der er stadig ikke nogen anvisning på korstegnelse eller på, at man under trosbekendelsen skal stå op eller knæle.

At man ikke i salmebogen vil afslutte katekismen med vielses- og dåbsritual er måske mere forklarligt. For det kan vist kun virke forvirrende, hvis der foruden de her i landet gældende ritualer også findes Luthers forslag til sådanne ritualer i salmebogen (forkortet af red.).

Venlig hilsen Ricardt Riis