Prøv avisen

Sidste udkald for nordisk sprog-fællesskab

Jørn Lund understreger dog, at alt håb ikke er ude for det nordiske sprogfællesskab. 59 lærere er netop blevet uddannet som såkaldte ”nordiske sprogpiloter” som led i et fællesnordisk projekt, som ifølge Jørn Lund kan betyde redningen for forståelsen af nabosprog. -

Uddannelsesprojekt skal sikre skoleelevers forståelse af norsk og svensk. Slår det fejl, er næste generation tabt, siger sprogeksperten Jørn Lund

Hvis ikke danske skoleelever i løbet af de næste 10 år bliver markant bedre til at forstå svensk og norsk, er kampen for det nordiske sprogfællesskab tabt. Det vil sige, at de kommende generationers danskere, svenskere og nordmænd er nødt til at tale engelsk sammen.

Det vurderer Jørn Lund, direktør for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og formand for regeringens sprogudvalg. Han beklager, at skoleelever og lærere har en ringe interesse for svensk og norsk:

De nordiske sprog har tidsånden imod sig. Folk synes, det mere fremmedartede er mere spændende. Men det er et paradoks, når flere danskere, svenskere og nordmænd besøger hinandens lande end nogensinde.

Jørn Lund understreger dog, at alt håb ikke er ude for det nordiske sprogfællesskab. 59 lærere er netop blevet uddannet som såkaldte nordiske sprogpiloter som led i et fællesnordisk projekt, som ifølge Jørn Lund kan betyde redningen for forståelsen af nabosprog. Sprogpiloternes leder er Lis Madsen, uddannelsesleder ved Zahles Seminarium, som i projektperioden er udlånt til Undervisningsministeriet.

De 59 skal fungere som rollemodeller, så også andre lærere bliver interessede i at undervise i nabosprogene, forklarer hun.

Projektet har fået midler til i de næste tre år at uddanne flere sprogpiloter. Også på anden vis forsøger man fra ministerielt hold at styrke nordisk sprog. De seneste Fælles mål for folkeskolens danskfag betoner lærernes pligt til at lære eleverne at forstå svensk og norsk i skrift og tale, og det samme er indskærpet for dansk i gymnasiet.

Men selvom vi Danmark har de tydeligste retningslinjer, ligger danske elever helt i bund med hensyn til at kunne forstå de nordiske naboer, viser en to år gammel undersøgelse fra Lund Universitet i Sverige.

Eleverne har lettere ved at læse svensk og norsk end at lytte. Derfor mener vi, at især dansklærere skal blive bedre til at arbejde med lytteforståelsen, siger Lis Madsen.

Formanden for Dansklærerforeningens folkeskolesektion, Mette Teglers, erkender problemet, men danskfaget er så fyldt med vigtige opgaver, at de eneste løsninger, hun tror på, er et selvstændigt skolefag i nordiske sprog eller langt mere børne-tv på svensk og norsk:

Vi læser skam norsk og svensk med eleverne, men jeg har oplevet med mine egne elever, at de hellere vil tale engelsk med svenskere. Det er trist og sørgeligt, men vi er oppe imod større kræfter, end vi kan magte.

mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk