Sikh føler sig nøgen efter forbud mod religiøs kniv

SYMBOL ELLER VÅBEN: Den 31-årige forsker og sikh Ripudaman Singh er dybt skuffet, efter at Østre Landsret har dømt sikhernes religiøse kniv ulovlig

Ripudaman Singh havde forventet at få lov til at udøve sin religion. -- En saks er også to knive, og jeg kan til enhver tid købe en stor slagterkniv i supermarkedet, siger han. -- Foto: Scanpix.
Ripudaman Singh havde forventet at få lov til at udøve sin religion. -- En saks er også to knive, og jeg kan til enhver tid købe en stor slagterkniv i supermarkedet, siger han. -- Foto: Scanpix.

Stor skuffelse og dyb smerte. Det er reaktionen fra Ripudaman Singh, efter at Østre Landsret som beskrevet i Kristeligt Dagblad onsdag i en principiel dom har fastslået, at han ikke har lov til at bære den såkaldte kirpan-kniv som en del af den måde, han udøver sin religion på. Singh overvejer nu sammen med sin advokat, om han skal anke landsrettens kendelse til Højesteret.

Den 31-årige Ripudaman Singh er sikh og har båret kniven på sig, siden han blev døbt for 10 år siden. Den er blevet så personlig for ham, at han omtaler den som "Deres hellighed" eller "Velsignelsen".

Nu har landsretten konfiskeret kniven, som ifølge dommernes kendelse ikke er lovlig i det offentlige rum.

– Det efterlader en hulhed og et følelsesmæssigt tomrum, at den nu er taget fra mig efter to års kamp, og det vil være en meget stor skuffelse, hvis jeg ikke får den tilbage, fortæller Ripudaman Singh, der har lavet en ph.d. inden for genetisk biologi og i dag arbejder som forsker ved Vejle Sygehus.

Sagen om den religiøse kniv er kompleks, fordi den både handler om våbenlovgivning og religiøse frihedsrettigheder. I Danmark er det ulovligt at bære våben offentligt, medmindre det er i forbindelse med erhverv, sport eller jagt. Landsretten anerkender, at kniven er et religiøst symbol, men mener altså ikke, at religionsudøvelse er et formål, der giver ret til at have en kniv på sig offentligt.

Det er Ripudaman Singh helt uforstående overfor.

– En saks er også to knive, og jeg kan til enhver tid købe en stor slagterkniv i supermarkedet. Derfor havde jeg forventet at få lov til at udøve min religion, siger han.

Dommen vil naturligvis også få indflydelse på andre sikher i Danmark; dog er det ikke alle sikher, der er indviet med retten til at bære de religiøse symboler.

– Dette er en principiel kamp. Derfor er det også et principielt nederlag, som jeg er meget ked af, siger han.

Ripudaman Singh stammer selv fra byen Punjab i det nordlige Indien – sikhernes religiøse centrum. Endnu har han ikke besluttet, om han vil blive i Danmark, når hans arbejdsvisum udløber næste år. I Indien har der også været retssager omkring den omstridte kniv. Her har Ripudaman Singhs far vundet retten til at bære kirpan-kniven ombord på indenrigsfly.

Kniven symboliserer, at en sikh skal forsvare de forsvarsløse og svage. Den er et kraftfyldt religiøst symbol for sikherne og et af fem kendetegn på, at en sikh er indviet til sikhreligionen. De øvrige kendetegn er uklippet hår og skæg, en kam til det lange hår, et stålarmbånd og en bestemt slags underbukser.

Ripudaman Singh bruger hellere formuleringen "at have den på" end "at bære den" om kirpan-kniven, og han føler en form for nøgenhed, når han ikke har den på.

En sådan oplevelse af at være afklædt er en meget normal reaktion, når mennesker fratages religiøse symboler med stor betydning for den enkelte. Det fortæller Marianne Qvortrup Fibiger, som er ph.d. og lektor ved Afdeling for Religionsvidenskab på Aarhus Universitet.

– Kirpan-kniven er et ydre kendetegn på et tilhørsforhold. Det er en stærk identifikationsmarkør for den enkelte selv, om at han hører til i en bestemt gruppe, men det er også et signal til resten af gruppen. Endelig er det også en markør over for den guddommelige størrelse i sikhreligionen, siger hun.

Ofte ser man, at religioner lægger stor vægt på de ting, der på en særlig måde giver identitet, når de skal overleve i lang tid uden for deres traditionelle hjemmebane. Men der er stor forskel på, hvor meget de ydre kendetegn betyder for en sikh.

– Det er ligesom med de kristne og muslimerne. Nogle kristne lægger stor vægt på at bære kors, og nogle muslimer lægger stor vægt på at gå med tørklæde. For andre betyder det ikke noget særligt, siger Marianne Qvortrup Fibiger.

Som gruppe har sikherne en beskeden størrelse i Danmark. Det anslås, at der er omkring 700 sikher i landet, som dog markerer sig og er genkendelige i bybilledet på grund af deres farverige turbaner og lange skæg. Desuden er de ifølge Marianne Qvortrup Fibiger generelt meget tilpasningsdygtige.

Hverken retten til at bære kors, tørklæder eller andre religiøse symboler, som ikke kan forveksles med våben, bliver påvirket af landsrettens dom.

Fakta

Sikh-religionen

Sikhreligionen opstod for 500 år siden og udviklede sig gennem en kæde af guruer i Punjab i Indien, som i dag er kendt for en række store sikh-helligdomme. Dens inspirationskilder skal findes i spændingsfeltet mellem hinduisme og islam. Monoteisme er et af hovedpunkterne i sikhreligionen, hvor også meditation og guruernes lære spiller en afgørende rolle. Der findes i alt 16-17 millioner sikher i verden, heraf omtrent 700 i Danmark.

Kilde: Gads Religionsleksikon