To episoder har fået skuespillerinden Chili Turèll til at blive optaget af buddhismen. Da hun blev konfirmeret, og da hendes mand, Dan Turèll døde. Selvom hun i dag både tror på reinkarnation og karma og dyrker den meditative bevægelsesform Qi Gong i tråd med buddhistisk livsfilosofi, kalder hun sig ikke for buddhist. Men hun er på alle måder så inspireret af buddhismen, at det ikke er til at tage fejl af, at det er den livsanskuelse, som former hendes liv.
Sådan har det ikke altid været. Som lille voksede hun op i Viby ved Århus, og her bad hun fadervor om aftenen, gik i søndagsskole og regelmæssigt i kirke. Hendes mor kom fra den grundtvigianske tradition og hendes far fra Indre Mission, som han senere brød med. Men under konfirmationsforberedelsen var der flere områder af Bibelen, hun ikke kunne forene sig med, blandt andet arvesynden – at vi er født syndige.
– En dag, hvor jeg skulle bede fadervor, kunne jeg simpelthen ikke folde hænderne. Rent fysisk kunne det ikke lade sig gøre. Jeg kunne ikke sige ordene mere, siger Chili Turèll, der i dag er 62 år og bor på Frederiksberg i København.
Som datter af to bibliotekarer læste hun meget litteratur – store dramaer, og allerede som 14-årig læste hun Dostojevskij. Bøgerne skærpede hendes kritiske sans og nysgerrighed over for verden. Efter at hun flyttede hjemmefra og forlod gymnasiet i Århus, begyndte hun at studere dramaturgi og mødte i den forbindelse skuespilleren Jens Okking, som på det tidspunkt var på vej til at blive direktør af Jomfru Ane Teateret i Aalborg. Her blev Chili Tùrell elev. Og det var her, hun første gang stødte på yogaen, som var en del af teaterets undervisning. Dengang i 1960?erne var der ikke mange steder, man kunne gå til yoga, selvom den østlige spiritualitetsbølge var begyndt at skylle ind over landet.
– Yoga har helt klart været det store skift. Jeg havde det godt med yogaen, og det var ikke svært, ligesom det var at folde mine hænder og bede fadervor. Det var yogaen, der flyttede mig over i en anden verden, hvor åndedrættet pludselig var nøglen til at kigge indad, siger Chili Turèll.
Som 22-årig lærte hun transcendental meditation, og hun blev mere og mere inspireret af buddhismen uden dog at følge nogen speciel retning.
Men hun blev først for alvor optaget af buddhismen, da hun mistede sin mand, Dan Turèll. Hun var 27 år, da de mødte hinanden i 1974. Han var på det tidspunkt mere buddhistisk inspireret end hun og havde meldt sig ud af folkekirken. Det havde Chili Turèll ikke, og i dag er hun stadig medlem.
– Han var bestemt ikke kristen. Men jeg havde nogle ritualer, som jeg gerne ville bevare. Eksempelvis alle ritualerne omkring jul. Jeg kunne også finde på at gå i kirke juleaften. Det kunne han ikke. Slet ikke.
Hun beskriver Bibelens historier og salmerne som "fantastiske". Det var – og er stadig – formidlingen af det kristne budskab, som hun ikke kunne forholde sig til. For, som hun siger, formidlingen i kirken er for "gammeldags, for højtidelig og meget lidt munter". Sådan har hun det ikke med buddhismen. Det er buddhismens rummelighed og fokus på medfølelse, kærlighed og respekt, som hun er tiltrukket af. Samtidig kan hun godt lide, at der i buddhismen ikke er én sand Gud. Men på trods af, at det er buddhismen, der former hendes daglige liv, kommer hun somme tider i natkirkerne, og til jul lægger hun stadig vejen forbi folkekirken.
– Jeg forbinder mig stadig med den kultur, jeg er en del af. Derfor har jeg heller ikke haft behov for at melde mig ud. Jeg kan sagtens stadig være i et kristent rum. Men selve kærlighedsbudskabet har været mere tilgængeligt for mig i buddhismen.
Det var, da Dan Turèll senere blev alvorligt syg og i 1993 døde af spiserørskræft, at hun gik endnu dybere ind i buddhismens filosofi og livsforståelse.
– Det var meget svært. Pludselig skulle jeg lære at leve med det nye liv, jeg havde fået. De år, hvor jeg skulle lære at trække vejret igen, kom jeg dybt ind i smerten. Jeg fandt ud af, hvor vigtigt det er at give slip på den negative tankegang, der binder os til fortiden, og i stedet leve i nuet, siger Chili Turèll.
Når hun i dag står på Assistens Kirkegård i København og kigger på Dan Turèlls grav, så tror hun på, at hans sjæl er genfødt et andet sted. Som hun selv siger, er det en trøst at vide. Men det hjalp hende ikke så meget i årene lige efter hans død.
– For mig tog det tid, før det gav mening at forholde mig til tanken om reinkarnation. Det var jeg slet ikke afklaret med på det tidspunkt. Når der er kaos inden i en, og et menneske har lidt så meget, er der en smerte, som stiller sig i vejen for, at man bare kan finde ro ved, at hans sjæl er rejst videre. Jeg var mere optaget af, om det var muligt at finde indre ro. Men i dag fornemmer jeg helt klart, at hans sjæl er videre, siger Chili Turèll og retter lidt på træperlerne i det buddhistiske armbånd, hun har på.
Sorgen over Dan Turèll og hans sidste tid på hospitalet fik hende til at søge dybere ind i livets mysterium. Det var her, hendes interesse for kinesisk medicin voksede. I dag er hun uddannet instruktør og underviser i medicinsk Qi Gong, som er en langsom, meditativ bevægelsesform, der har til hensigt at styrke immunforsvaret og psyken. Derudover bruger hun stadig transcendental meditation og en buddhistisk lydmeditation, hvor hun synger mantraer på sanskrit.
– Den meditative praksis hjælper mig til ikke at blive opslugt af uroen. Hvis jeg eksempelvis venter på et fly i lufthavnen og får at vide, at flyet er udsat flere timer, så begynder jeg at lave Qi Gong med mine fødder. På den måde får jeg positiv energi, jeg bliver ikke stresset, og min uro får ikke opmærksomhed. For al opmærksomheden trænger ned i fødderne, og hjernen får ro, siger Chili Turèll, mens hendes fødder kører rundt i små cirkler, og åndedrættet bliver dybere og dybere for at vise meditationsformen, som hun bruger så meget tid på hver dag.
Ligesom hun er temmelig sikker på, at Dan Tùrell er genfødt, tror hun også, at det er den vej, hendes egen sjæl skal.
– Jeg fornemmer, at jeg har en masse energier fra fortiden. Og det holder ikke op, fordi jeg dør rent fysisk. Kroppen er kun en skal omkring min sjæl. Sjælen flyver videre, når jeg dør.