Sjælesorg er præstens pligt

At tale med mennesker om tro eller sorg er et af kernepunkterne i sognepræstens arbejde

Den kristne tro er ikke længere et tabu i befolkningen. Mennesker er ikke længere så bange for at ville tage en snak om deres tro, og så finder de selv frem til præsten på hjemmesiden eller i en vejviser, siger Sabine Bech-Hansen. (Foto: Arkivfoto)
Den kristne tro er ikke længere et tabu i befolkningen. Mennesker er ikke længere så bange for at ville tage en snak om deres tro, og så finder de selv frem til præsten på hjemmesiden eller i en vejviser, siger Sabine Bech-Hansen. (Foto: Arkivfoto).

Præstejobbet i folkekirken forbindes som ofte med prædikestolen, de kirkelige handlinger som konfirmation, dåb, bryllup og begravelse eller midtpunktet ved sogneaftenen eller kirkekaffen i præstegården. Men den alvorlige samtale om sorg eller tro, som ikke er så synlig, er et af præstens kerneområder.

Sognepræst i Århus Domsogn og næstformand i Den Danske Præsteforenings hovedbestyrelse, Sabine Bech-Hansen, har arbejdsugen igennem så mange sjælesørgeriske samtaler, at hun er nødt til at sige fra over for nogle.

- Har jeg en stribe almindelige samtaler og så et par af de mere dybtgående samtaler med et menneske, så kan jeg dårligt kapere mere. Som præst gælder det om at finde sin grænse for hvad man kan kapere og ikke forsøge at spille smart og tro, man kan klare det hele. Det er noget, man som nyuddannet præst må finde ud af som noget af det første. Man har på mange måder har en god baggrund med fra Pastoralseminariet, hvor der undervises i faget sjælesorg. Men det er i den grad et felt, hvor det handler om "learning by doing", så meget af det, der forekommer helt abstrakt som nyuddannet cand.theol., begynder efterhånden at falde på plads i sognet. Og her er sjælesorgen uden diskussion en af de første pligter, siger Sabine Bech-Hansen.

Hun mener, at det inden for de sidste fem år er blevet en klar tendens, at mange flere danskere søger sjælesorg hos præster.

- For nylig var jeg til konvent for Århus-præsterne og spurgte netop til sjælesorgen. Det ser faktisk ud til, at der er tale om et boom i henvendelser, som ikke kun er et byfænomen, men som også opleves længere ude i landsognene. Den kristne tro er ikke længere et tabu i befolkningen. Mennesker er ikke længere så bange for at ville tage en snak om deres tro, og så finder de selv frem til præsten på hjemmesiden eller i en vejviser. Men også henvendelser i forbindelse med en madbillet fører til sjælesørgeriske samtaler, ligesom jeg har flere skilsmissesamtaler. Bor folk i mit sogn siger jeg selvfølgelig ikke nej, men kommer vedkommende fra et andet sogn formidler jeg kontakten til den lokale sognepræst. Det er også bedst for den fortsatte samtale, at man begynder der, hvor man bor, i stedet for at skulle tale med flere forskellige, siger Sabine Bech-Hansen.

Hun er en af de erfarne i landet, når det handler om sjælesorg. Sabine Bech-Hansen har været sygehuspræst og aids-præst på Marselisborg Hospital og Århus Amtssygehus.

- Det kommer mig til gode nu. Det gælder dels i det praktiske omkring samtalerne og dels i forhold til at have læst en række af de mange bøger, som efterhånden findes om emnet. Her kan man lære hvordan man kan gøre tingene, og hvilke fælder man for eksempel skal undgå.

- Der er fra præsters side i dag en interesse for at dygtiggøre sig. Meget handler om også at koble teologien på. Den lommefilosofiske Alt for Damerne-psykologi, den kan vi alle sammen. Men som præst skal man kende sin bibel og sine salmer. Når mennesker kommer til os, er det ikke for at få en psykologsamtale, de vil vide, hvad det er kristendommen siger. Præster har tidligere været frygteligt tilbageholdende. Men foreslår man nu at gå over i kirken og bede et fadervor sammen, så opfattes det i dag helt naturligt. Det har krævet noget mod fra mange præster at nå der til, siger Sabine Bech- Hansen.

Hun mener, at der i dag foreligger en række muligheder for at lære sjælesorg og dygtiggøre sig og at det i høj grad afhænger af præstens eget initiativ. I dag er der mange steder stiftskurser med gennemgang af for eksempel begravelessamtaler. Der er også mulighed for supervision fra provst eller kolleger. Endelig findes der god litteratur om emnet, ligesom der jævnligt er kurser på Folkekirkens Pædagogiske Center i Løgumkloster.

vincents–kristeligt-dagblad.dk