Nye sprogkrav i indsatsen mod negativ social kontrol rammer kirker

Med et lovforslag, der netop er sendt i høring, ønsker regeringen at styrke indsatsen mod negativ social kontrol, blandt andet ved at skærpe danskprøven for religiøse forkyndere

Skærpede sprogkrav ved indvandringsprøven udfordrer kirker, mener fagfolk.
Skærpede sprogkrav ved indvandringsprøven udfordrer kirker, mener fagfolk. Foto: Diego Cervo/Panthermedia/Ritzau Scanpix.

Det bliver sværere for religiøse forkyndere, der er dårlige til dansk, at få forlænget opholdstilladelsen i Danmark. For med et nyt lovforslag vil regeringen styrke indsatsen for at få forkyndere bedre integreret, og det skal blandt andet ske ved at hæve niveauet for den nødvendige sprogprøve. Men det møder kritik fra den katolske kirke:

”Den katolske kirke er jo en international kirke, og vi får folk fra USA, Vietnam, Sri Lanka, Uganda og Indien. Og det er alt fra søstre og munke, der skal bo i klostre, til egentlige forkyndere,” siger Helle Jørgensen, sprog- og integrationskonsulent i den katolske kirke i Danmark.

”Jeg hjælper vores folk gennem indvandringsprøven, og de består jo alle sammen, og det kommer de også til at gøre efter skærpelsen. Men skærpelsen er udtryk for en tendens, vi er bekymrede for, hvor trossamfund uden for folkekirken bliver presset,” siger Helle Jørgensen. Samme tendens ser frikirkerne:

”Denne nye stramning lægger sig jo i kølvandet på en række tidligere stramninger. Og der er varslet yderligere tiltag, som for eksempel at vi skal oversætte alle vores prædikener til dansk. Det opleves som et hækkeløb for trossamfundene herhjemme, hvor barren hele tiden sættes op,” siger Mikael Wandt Laursen, generalsekretær for FrikirkeNet, et netværk af danske frikirker.

Helle Jørgensen tvivler på effekten af tiltagene:

”Det er jo muligt, at de radikale muslimske forkyndere kommer fra andre steder i EU og derfor ikke er underlagt denne her sprogprøve. Når jeg har fulgt vores folk til sprogprøve, har jeg både set mormoner og frikirkefolk, men jeg har aldrig set en imam,” siger Helle Jørgensen.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) giver kritikerne ret i, at der er et problem. Men han står alligevel fast.

”Jeg forstår udmærket bekymringen fra frikirkerne og den katolske kirke. Og jeg har ikke noget særskilt ønske om at ramme netop dem. Men vi står med nogle store integrationsproblemer, hvor vi blandt andet har brug for, at imamer kender samfundet bedre. I dag er danskkravet til udenlandske religiøse forkyndere på et så basalt niveau, at det ikke rækker til en egentlig samtale. Det er ikke godt nok. Derfor beder vi nu folk om at lære dansk på et lidt højere niveau, hvis de vil blive i Danmark i mere end seks måneder.”

I lovforslaget præsenteres skærpelsen som en del af indsatsen mod negativ social kontrol, herunder tvangsægteskaber, æresdrab, vold, pres for at gå med tørklæde og genopdragelsesrejser.