Skærpet kritik af tyrkisk styring af imamer i Danmark

En analyse af prædikener fra tyrkiske imamer i Danmark viser, at politisk og nationalistisk indhold er fremherskende. Der er behov for at se på de tyrkiske imamers privilegerede adgang til Danmark, lyder det fra politikere

Den store Ahmet Hamdi Akseki-moské i Ankara i Tyrkiet fungerer også som hovedkvarter for Diyanet, Tyrkiets ministerium for religiøse anliggender.
Den store Ahmet Hamdi Akseki-moské i Ankara i Tyrkiet fungerer også som hovedkvarter for Diyanet, Tyrkiets ministerium for religiøse anliggender. . Foto: Abaca/Ritzau Foto.

Forbindelsen mellem det tyrkiske styre i Ankara og de tyrkiske imamer udstationeret i Danmark og Europa er tæt.

Ikke alene er de tyrkiske imamer ansat af den tyrkiske stat via religionsministeriet Diyanet. De prædikener, imamerne hver uge modtager og forventes at følge, er også farvet af politiske og nationale budskaber.

Det viser en analyse, som den franske professor Samim Akgönül, der forsker i Tyrkiet, Diyanet og imamer ved universitetet i Strasbourg, har lavet for Kristeligt Dagblad.

”Nationen og den tyrkiske nationalisme er meget tydelig i prædikenerne, og det politiske indhold handler om lydighed i forhold til magten i Tyrkiet,” siger Samim Akgönül, der har analyseret de seneste 40 prædikener fra Diyanet.

Han henviser blandt andet til en prædiken fra den 17. marts i år, kort før folkeafstemningen i Tyrkiet, der gav præsident Erdogan en hidtil uset magtposition i landet. I en prædiken, der kommenterede en tyrkisk national fest, ”Slaget ved Gallipoli” i 1915, lyder det blandt andet:

”Også i dag er der forrædere, som forsøger at splitte nationen. Det vil aldrig lykkes dem.”

I en prædiken fra Diyanet udsendt den 29. juli sidste år, kort efter kupforsøget i Tyrkiet den 15. juli, er det politiske budskab også tydeligt:

”Brødre, vor glorværdige nations ærefulde holdning den 15. juli vil blive mindet med taknemmelighed af fremtidige generationer,” står der i prædikenen, der blev udsendt til blandt andre de 29 tyrkiske imamer i Danmark.

Det overrasker ikke professor Dietrich Jung, der forsker i tyrkiske forhold, at der er politisk indhold i prædikenerne. Han er professor ved center for mellemøststudier på Syddansk Universitet og har tidligere skrevet en bog om religion og politik i Tyrkiet.

”Det har der også været eksempler på fra 1980’erne og 1990’erne. Der har også tidligere været tekster, der har været kritiske over for både europæisk politik og kristendommen i Europa. Så det politiske indhold kommer ikke bag på mig. Man skal forstå, at Diyanet er den tyrkiske stats instrument til at styre det religiøse felt, og det har i årtier været sådan, at de tyrkiske imamer, Diyanets repræsentanter, har fortolket islam i en meget nationalistisk, tyrkisk form. Det, der overrasker mig, er, at man fra europæisk side er villig til at acceptere den tyrkiske nationaliske propaganda over for de tyrkere, der bor i Tyskland, Danmark, Holland og så videre,” siger Dietrich Jung.

Statsudsendte tyrkiske imamer har siden 1963 haft en særlig adgang til medlemslandene i først EF, senere EU. Det skyldes i første omgang en associeringsaftale, der gav tyrkiske statsborgere, som kan forsørge sig selv, særlige vilkår.

I 1989 blev der desuden indgået en diplomatisk aftale mellem Tyrkiet og Danmark, som gav de udstationerede tyrkiske imamer en særlig privilegeret adgang til Danmark. Den aftale blev imidlertid skrottet i 2003. Men det betød ikke, at tyrkiske statsimamer blev forment adgang til Danmark. Derefter begyndte nemlig en forhandling mellem Kirkeministeret og den tyrkiske ambassade i København, som endte med godkendelsen af Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse i 2006.

Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse er sammen med den tyrkiske ambassade i København og Diyanet i Tyrkiet ansvarlig for de 29 tyrkiske imamer i Danmark.

Det særlige ved den aftale var, at stiftelsen fik tilladelse til, at formanden til enhver tid skal være en repræsentant fra Diyanet.

Dengang skrev Det Rådgivende Udvalg vedrørende Trossamfund, der vejleder Kirkeministeriet, ellers i en indstilling til ministeriet, at det var ”problematisk,” at stiftelsen krævede, at en repræsentant fra det tyrkiske religionsministerium skulle være formand for bestyrelsen.

Men Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse fik altså sin godkendelse alligevel, og dermed er det tætte bånd mellem tyrkiske imamer i Danmark og styret i Ankara bevaret.

”Vi har ikke drøftet det i udvalget, men min egen personlig holdning ville være, at stiftelsen ikke havde fået en godkendelse i dag” siger religionsprofessor Armin Geertz, der er formand for udvalget, som vurderer ansøgninger om godkendelse af trossamfund og menigheder.

”Det er problematisk, at en organisation i Danmark ledes af en repræsentant for en fremmed magt. Men det er altså i sidste ende Kirkeministeriet, der kan beslutte, om det skal være en mulighed,” siger Armin Geertz.

Venstre vil på baggrund af omstændighederne omkring de tyrkiske imamer tage Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelses godkendelse op til drøftelse, når de politiske partier skal forhandle om en ny lov om trossamfund uden for folkekirken i løbet af de næste måneder.

I udkastet til den nye lovgivning foreslår et regeringsnedsat udvalg blandt andet, at det skal være muligt at tilbagekalde en godkendelse.

”Denne sag er et selvstændigt argument for, at vi skal følge udvalgets anbefalinger. Sagen er et udtryk for, at man har fået en godkendelse, men at rammerne har ændret sig siden hen. Vi har religionsfrihed i Danmark, men den gælder kun religiøse bevægelser og ikke statslige organisationer,” siger Venstre kirkeordfører Carl Holst om den tyrkiske stats sæde i Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelses bestyrelse.

Også Dansk Folkeparti vil have vurderet Dansk Tyrkisk Islamisks status som godkendt organisation under Kirkeministeret.

”Det er oprørende, når det kommer frem, at deres prædikener er politiske. Det må vi have modvirket, for vi kan ikke have, at en fremmed magt på den måde kan sætte dagsordenen i Danmark og dermed påvirke dansk-tyrkiske muslimer. Derfor vil jeg spørge kirkeministeren, hvad hun vil gøre, så vi kan trække godkendelsen tilbage,” siger Christian Langballe, kirkeordfører for Dansk Folkeparti.

Indtil videre henviser kirkeminister Mette Bock (LA) i et skriftligt svar til religionsfriheden i Danmark:

”Der er religionsfrihed i Danmark, så længe trossamfundet overholder dansk lovgivning. I forhold til trossamfund betyder det blandt andet, at trossamfundet selv bestemmer, hvem der skal være forkynder, ligesom der er forkyndelsesfrihed for disse forkyndere.”

Kristeligt Dagblad har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse og den tyrkiske ambassade i København.