Prøv avisen
Dilemma

Skal andre religioner fylde mere i kristendomsfaget?

Foto: Steen Brogaard

I en globaliseret verden går det ikke, at børn først lærer om andre religioner efter 7. klasse, siger Marianne Jelved, skoleordfører for De Radikale, om partiets støtte til at ændre kristendomsfaget. Ifølge undervisningsordfører Mai Mercado fra De Konservative vil det være at kaste Danmarks kristne kulturarv over bord

JA, mener skoleordfører Marianne Jelved (R):

"Vi lever i et land, hvor der bor mange mennesker fra andre dele af verden, og hvor der i skolerne også er flere elever, som har en anden religiøs baggrund. Derfor er det vigtigt, at vi tager undervisningen i andre religioner ind tidligere. Det handler om at gøre børnene mere opmærksomme på deres egen religion og lære dem, at nogen tror på noget andet. Det er et forsøg på at følge med det Danmark, der er i dag.

Eleverne skal selvfølgelig stadig undervises i kristendomskundskab. For med den historie, vi har, giver det sig selv, at børnene skal vide noget om kristendommen. Det, der forandres, er, at man tager lidt af tiden og bruger til andre religioner og kalder faget ”Religion”."

Og det kan man godt gøre uden at sende et signal om, at vi giver slip på de kristne værdier?

"Ja, de er der stadig. Det er, som om man tror, at kristendomskundskaben helt udgår, hvis vi ændrer faget, og det gør den jo ikke. Når elever i dag bliver undervist i andre religioner fra 7. klasse, så er grundstammen også stadig kristendom."

Dem, der ønsker faget bevaret som nu, argumenterer for, at man bør holde sig til at undervise i kristendommen i de første år, da Danmark netop er båret af kristne værdier. Giver det ikke god mening?

"Jeg har respekt for det synspunkt, og mit eget er ikke en underkendelse af kristendomskundskaben. Det er en tilføjelse, der skal til for at nuancere det samfund, vi lever i, og gøre det klart, at når nogen holder ramadan, så sker det ud fra en anden tro end vores. Når vi ikke lader det være en del af undervisningen, så mystificerer vi de forskellige livssyn, der er. Det gælder ikke kun for muslimer, men også de buddhister, der for eksempel bor i Danmark. Ville det være forfærdeligt at høre mere om deres religion i 3. eller 5. klasse? Efter min opfattelse er det at tage det alvorligt, at samfundet har forandret sig."

Risikerer man ikke, at elever i de helt små klasser kommer til at blande reli-gionerne sammen, fordi de skal forholde sig til flere af dem på én gang?

"Nej, det tror jeg bestemt ikke. Men de behøver jo ikke lære om alle religioner fra 1. klasse. Nu er det ikke mig, der skal lave læseplanen, men man kunne for eksempel nøjes med en eller to re- ligioner til at begynde med. Ingen siger, de skal igennem dem alle sammen hvert år. Men for mig handler det om at kende sit samfund. Børn lærer også om planeterne i 3. klasse. Bliver de forvirrede af det? Nej, det gør de ikke, for de har glimrende lærere til at undervise dem."

Kunne man ændre navnet til ”Religion”, men bevare indholdet?

"Nej, hvis vi ikke ændrer indholdet, er det ligegyldigt, hvad vi kalder det. Der er ikke nogen nemme kompromiser her."

NEJ, mener undervisningsordfører Mai Mercado (K):

"Det er relevant først at sige, at kristendomskundskab hverken er et forkyndende eller belærende fag og heller ikke skal være nogen af delene. Men det er undervisning i, hvor vi kommer fra, og når vi først ved det, ved vi også, hvor vi skal hen. Derfor synes jeg, at det er vigtigt, at man i de små klasser lærer om kristendommen, dens betydning for vores historie, kultur og værdigrundlag."

Men giver det ikke god mening, at børn lærer om andre religioner tidligere end efter 7. klasse, når man tænker på, at vi i dag lever i et mere mangfoldigt samfund?

"Nej, tværtimod. Når samfundet bliver mere mangfoldigt, giver det netop rigtig god mening at have et solidt ståsted. Det skal ikke forstås sådan, at jeg vil presse andre religioner ud af undervisningen. Kristendomskundskab er et godt fag, hvor man i dag lærer om etik og moral og senere også stifter bekendtskab med andre religioner. Men på de små klassetrin, hvor børnene ikke er så gamle, bør undervisningen handle om det værdigrundlag, som Danmark nu engang hviler på. Det er forfejlet at ville gøre alt lige. Kristendommen har en central rolle i Danmark, og selvom vi har reli-gionsfrihed, så har vi ikke religionslighed."

Burde Danmarks kristne grundlag og værdier ikke være stærke nok til at kunne bære, at der undervises i andre religioner på de små klassetrin, uden at religionerne nødvendigvis får lige så meget plads?

"Jeg er faktisk ikke overbevist om, at de værdier står stærkt alle steder. Derfor vil jeg gerne styrke dem yderligere. Jeg så gerne, at faget blev obligatorisk, og at der kom flere undervisningstimer i det om ugen."

Hvad ville det betyde, hvis faget blev et religionsfag?

"Jeg synes, det vil være at kaste Danmarks kristne kulturarv over bord. Jeg kan nærmest vågne med mareridt om, at det lykkes nogen at ændre faget, så det bliver et religionsfag, hvor alle reli- gioner betyder lige meget. Hvis alt er lige godt, er alt også lige skidt, og så kan det være ligegyldigt. Derfor står jeg fast på, at der er nogle værdier, som er vigtigere end andre."

Kunne De Konservative være åbne for små ændringer? For eksempel at ændre navnet til ”Religion”, hvis man samtidig bevarer indholdet og gør faget obligatorisk?

"Nej, og det skyldes nok mere min erfaring end min holdning. For vi partier har før haft drøftelser, hvor vi prøvede at finde et kompromis og mødes på midten. Men det er endnu ikke lykkedes."