Julegudstjeneste eller ej? Hvad bør man gøre?

Fra sundhedsmyndighederne lyder det, at man godt kan gå i kirke juleaften, hvis man overholder alle forholdsregler. Samtidig opfordres der fra mange kirkelige aktører og politikere til, at man i år undlader at gå til julegudstjeneste. Seks personer, der oftest går i kirke i juleaften, fortæller her, om de i år skal i kirke

Bertel Haarder, 76 år, medlem af folketinget for Venstre og tidligere kirkeminister og Anne-Grethe Bjarup Riis, 55 år, filminstruktør, skuespiller og forfatter, er blandt nogle af personlighederne, som her giver deres bud på det ekstremt prekære spørgsmål.
Bertel Haarder, 76 år, medlem af folketinget for Venstre og tidligere kirkeminister og Anne-Grethe Bjarup Riis, 55 år, filminstruktør, skuespiller og forfatter, er blandt nogle af personlighederne, som her giver deres bud på det ekstremt prekære spørgsmål. .

Jeg lytter til de rigtige eksperter

Birthe Tofte-Hansen, 70 år, folkepensionist og B.A. i Dansk og Kommunikation fra RUC.
Birthe Tofte-Hansen, 70 år, folkepensionist og B.A. i Dansk og Kommunikation fra RUC.

Jeg skal til gudstjeneste juleaftensdag, fordi det har jeg gjort hele mit liv. En jul uden julebudskabet, salmer og orgelmusik er ikke en jul for mig. Alle de andre traditioner som juletræ, julegaver og and på bordet er jo hedenske traditioner, som ikke har noget med julen at gøre. Jeg synes, det er et stort problem, hvis vi lader de ufaglærte hjemmegående husmødre i menighedsrådene bestemme, om noget er sundhedsmæssigt forsvarligt eller ej. De mennesker, der er bange, kommer med følelsesladede argumenter, men vi lever nu engang i et vidensbaseret samfund, hvor vi lader personer med kompetencer udtale sig om, hvad der er forsvarligt at gøre. Så nej, jeg synes ikke, man skal lukke kirkerne ud fra et forsigtighedsprincip. Og hvis man er bange for at komme i kirke juleaften, kan man jo blive hjemme. Jeg tror, man bedst kan sikre sig mod smitten ved at se på sin egen adfærd og hvilket miljø, man kommer i. I min omgangskreds er vi ikke mere end to eller tre sammen, og vi sætter os altid med mindst halvanden meter imellem os.

Evangeliet kræver ikke kirkegang juleaften

Johan Peter Uldall Fynbo, 49 år, professor i astrofysik, Herlev.
Johan Peter Uldall Fynbo, 49 år, professor i astrofysik, Herlev.

Jeg skal ikke i kirke denne jul, for jeg mener, at vi er forpligtede til at passe på hinanden i disse tider med stor smitterisiko. Det er ikke hvert år, jeg går i kirke i julen, men jeg var det for eksempel sidste år, og jeg nyder at være i kirken og mærke stemningen til sådanne julegudstjenester. Men i år er det mest ansvarsfulde at være overforsigtig, særligt fordi der er en voldsom smittestigning i denne tid. Der er jo altid en risiko, når man tropper op til sociale arrangementer i disse dage – også selvom der bliver taget hensyn til Sundhedsstyrelsens anbefalinger, det har vi jo set eksempler på. Hensynet til dem, der kan blive syge, må være større end det tab, vi oplever ved ikke at komme til gudstjeneste den 24. december. Derfor burde biskopperne eller regeringen give mulighed for at beslutte lokalt, om man vil afholde julens gudstjenester – og hvordan. Her i Herlev, hvor jeg bor, har vi ret høje smittetal, så jeg synes, det burde være op til hvert enkelt sogn om at vurdere, om det er klogt at gennemføre gudstjenester eller ej. Det kristne budskab handler jo om at passe på hinanden, og der står ikke i noget evangelium, at man skal møde op i en kirke juleaften.

Vi har brug for at høre julens budskab

Thomas Bøndergaard Jeppesen, 43 år, maskiningeniør, Skjern.
Thomas Bøndergaard Jeppesen, 43 år, maskiningeniør, Skjern.

Hele familien skal i kirke denne jul, for det er vi hver søndag og hver jul. For min familie og jeg hører kirken og julen sammen, og jeg tror, at julens budskab om, at der er lys i mørket, er der mange, der har brug for at høre i år. Men jeg forstår godt dem, der er bekymrede for at møde fysisk op til julegudstjenesterne i år på grund af frygten for corona, men det åndelige, som kirken byder ind med, har vi da i allerhøjeste grad brug for i denne tid. Så jeg tænker, at hvis man er nervøs ved at deltage, kan man jo blive væk. Men de stemmer, der siger, at kirkerne bør lukke dørene, har jo ikke indblik i, hvor meget religion kan betyde for folk.

Jeg ved, at der er en del af kirkens ansatte, der har udtrykt bekymring ved at gennemføre julens gudstjenester, men man kan jo spørge, om personer, der sidder i andre lønnede job, skulle have lov til at blive fritaget? Jeg tænker faktisk, at menigheden kan anses som en patient, som behøver pleje, og i særdeleshed her i julen. Men mon ikke man kan finde en løsning til dem, der er bange?

Jeg går i kirke første juledag

Bertel Haarder, 76 år, medlem af folketinget for Venstre og tidligere kirkeminister, København.
Bertel Haarder, 76 år, medlem af folketinget for Venstre og tidligere kirkeminister, København.

Jeg plejer at gå i kirke juleaften, men det gør jeg ikke i år. Der vil jeg overlade en af de begrænsede pladser til en anden og i stedet lytte til radiogudstjenesten. Men jeg går i kirke første juledag og måske også anden juledag.

Det må være op til borgerne selv, om de vil gå i kirke og løbe den mikroskopiske risiko, der er.

Jeg mener overhovedet ikke, at kirkerne bør lukkes i julen, som det diskuteres. Jeg var både ked af det og forarget over, at de blev lukket under forårets nedlukning. Det er sandt, at der har været et tilfælde i Havdrup, hvor mange blev smittede, men ét tilfælde får mig altså ikke til at ville lukke gudstjenesterne med tvang. Præsterne står med en vis afstand til menigheden, og de behøver jo ikke stå og kramme alle og enhver bagefter. Det øvrige kirkepersonale må også sørge for at holde ekstra afstand.

Hvis kirkeministeren i fællesskab med sundhedsmyndighederne skulle komme frem til, at kirkerne skal lukkes i julen, respekterer jeg selvfølgelig den beslutning.

Men som liberal mener jeg, at det må være op til den enkelte borger at vurdere, hvad der er forsvarligt.

Man må udvise samfundssind

Birgitte Possing, 68 år, professor emeritus i historie og tidligere medlem af menighedsrådet i Marmorkirken i København.
Birgitte Possing, 68 år, professor emeritus i historie og tidligere medlem af menighedsrådet i Marmorkirken i København.

Jeg er meget ked af, at jeg ikke kan komme i kirke juleaften, for det er en tradition for mig. Det er meget specielt at samles så mange mennesker og mærke den fælles glæde, der er til en julegudstjeneste. Jeg kunne jo i princippet godt tage afsted, men det vil jeg ikke. Det er trist og kedeligt, men det er også en så usædvanlig situation, vi befinder os i, at vi nok burde kunne komme os over ikke at gå i kirke til jul det ene år.

Der er så mange digitale muligheder, så vi alligevel kan få vores julegudstjeneste ad den vej. Selvfølgelig ville jeg allerhelst have været der fysisk, for det er ikke helt det samme, når det foregår digitalt.

Men når sundhedsmyndighederne anbefaler, at man ikke samles mere end 10 og man ikke synger, så virker det ikke som en god idé med julegudstjenester i år. Det ville ikke være at udvise samfundssind. Og der er også de ansatte i kirkerne at tage hensyn til. Det er trist, men desværre nødvendigt, mener jeg.

Andre har mere brug for pladsen

Anne-Grethe Bjarup Riis, 55 år, filminstruktør, skuespiller og forfatter, København.
Anne-Grethe Bjarup Riis, 55 år, filminstruktør, skuespiller og forfatter, København.

Jeg har det blandet i år, for jeg vil egentlig gerne i kirke, som jeg plejer at komme hver jul, men i år må jeg tænke på mine medmennesker og vige pladsen. Jeg synes i det hele taget, at det er smukt, at så mange har det som en tradition at komme i kirken juleaftensdag. Også så vores børn ved, hvorfor vi holder juleaften. Det har jo noget med evangeliet at gøre. Det er så dejligt at sidde i kirkerummet og høre om julen som en rummelig fest, hvor man skal løfte hinanden i stedet for at trampe på hinanden. Den historie må vi så fortælle derhjemme, inden vi sætter tænderne i anden. Og det synes jeg egentlig er helt fair. Der er nogle, der har mere brug for at komme i kirken i år, end jeg har. For det er ikke en underholdningsbusiness, men en smuk tanke, der skal respekteres. Så alle os, der kan undvære kirken, kan blive hjemme. Sådan må det være lige i år, og jeg håber da, at de myndigheder, der har besluttet at holde kirkerne åbne, har tænkt mere over det, end vi andre har.