Skal folkekirken have støttemedlemskab?

Nogle mennesker vælger at støtte folkekirken som kulturarv, men vil ikke døbes for at blive medlem af den. Men det kan de ikke få lov til, for man kan ikke betale kirkeskat uden at være medlem. Folkekirken er for gammeldags, mener teologilektor

Indtil videre er kirkebøssen det nemmeste sted for udøbte at støtte folkekirken økonomisk. Arkivfoto.
Indtil videre er kirkebøssen det nemmeste sted for udøbte at støtte folkekirken økonomisk. Arkivfoto.

Lad mig nu bare betale kirkeskat.

Sådan lød overskriften på en klumme i Midtfyns Posten forleden, som var skrevet af journalist Daniel Kofoed, der ikke er medlem af folkekirken. Han er ikke kristen og tror ikke på Gud. Alligevel vil han gerne betale kirkeskat. For han føler, at han nasser, når han hver jul og enkelte gange til påske og nytår besøger kirken i landsbyen Kirke Saaby på Midtsjælland, hvor hans forældre bor.

Og så synes han, at det er vigtigt at bevare den kulturarv, som folkekirken repræsenterer, fortæller han.

”Det er en vigtig institution i lokalsamfundet. Der er et hav af arrangementer, så kirken har en stor social funktion. Det vil jeg gerne støtte uden nødvendigvis at foretage en religiøs handling,” siger Daniel Kofoed.

Han er hverken døbt eller konfirmeret, og deri ligger problemet, for hvis Daniel Kofoed vil betale kirkeskat, skal han døbes.

Sådan er reglerne i dag, men spørger man Hans Raun Iversen, lektor ved Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet, er lovgivningen noget gammeldags.

”På det her punkt er folkekirken ikke kommet længere siden enevælden. I stedet kunne man lave et medlemskab, hvor man var udøbt, men under oplæring. En anden mulighed kunne være et støttemedlemskab, som man kender i forvejen fra foreninger. For folkekirken varetager jo officielt en række kulturelle opgaver, som ellers er en national opgave, eksempelvis kirkernes vedligeholdelse,” siger Hans Raun Iversen.

Også i Københavns Stift findes personer med samme problem som Daniel Kofoeds. I Lindevang Kirke på Frederiksberg i København har sognepræst Christiane Gammeltoft-Hansen mødt en håndfuld personer, der ønsker at blive medlem og betale kirkeskat, men som alligevel synes, at det er for drastisk at blive døbt.

”Disse mennesker bruger kirken, ikke voldsomt, men i højtider og til koncerter. De føler sig mest hjemme i folkekirken, men er søgende og ikke afklarede omkring deres tro. De føler, at de skal være mere afklarede, og at det kræver en 'stor tro' at gå ind i dåben. Derfor må de takke nej,” siger Christiane Gammeltoft-Hansen.

Københavns Stift er det sted i landet, hvor færrest børn bliver døbt. Det vil med tiden betyde, at flere og flere havner i en situation som Daniel Kofoeds, vurderer Christiane Gammeltoft-Hansen.

”Vi møder flere og flere, der ikke er døbt, men skal vi så bare sige, at det er ærgerligt, eller kan vi være ramme om et trosliv, der ikke begynder med dåben? Det er det efterladte spørgsmål. Det er ikke, fordi jeg har et klart svar, men de gange, jeg har måttet sige nej til voksne, der ønskede at være medlem uden at blive døbt, har jeg følt, at mit svar ikke var evangelisk.”

Kirke- og kulturminister Marianne Jelved fra Radikale Venstre ønsker ikke at ændre lovgivningen, så man kan støtte folkekirken uden at blive døbt og medlem af den.

”I sagens natur ville det ligne korruption, for man kan ikke donere penge og ting til skattemyndighederne. Derimod kan man jo donere penge til den enkelte kirke, hvis man vil den noget godt, ligesom man kan donere et beløb til folkekirken,” siger Marianne Jelved.

Daniel Kofoed undrer sig stadig over, at det ikke kan lade sig gøre for ham at få sat folkekirken på skattebilletten, men penge skal kirken have. Derfor sætter han nu hver måned et beløb af til sognekirken i Kirke Saaby, som han vil aflevere til jul:

”Så må vi håbe, der er plads i kirkebøssen.”