Prøv avisen

Teologer foreslår: Unge bør være mere modne, før de bliver konfirmeret

”Jeg er jo ikke børnepsykolog, men jeg véd da af erfaring, at lige præcis 7. klasse er et meget vanskeligt år for de fleste unge. Derfor foreslår jeg at flytte konfirmationen et par år," siger Peter Nord Hansen, vicegeneralsekretær i Indre Mission. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Det kræver moden overvejelse og stor evne til refleksion at blive konfirmeret. Derfor er det for tidligt at placere konfirmationen i enten 7. eller 8. klasse, lyder kritik fra teologer. De fleste er dog godt tilfredse med den nuværende model for konfirmation, der er en af folkekirkens store succeser

Der foregår et kæmpe spring fra 7. til 9. klasse. Fra at være forvirrede teenagere bliver de unge bedre i stand til at reflektere over tilværelsen på en helt ny måde, ”og man kan føre meget dybere eksistentielle samtaler med dem, også om tro”.

Sådan lyder teolog Peter Nord Hansens argument for, at folkekirken burde overveje at flytte konfirmationen til 9. klasse i stedet for fra 7. til 8. klasse, hvor den er placeret i dag.

Ud over at være vicegeneralsekretær i Indre Mission har Peter Nord Hansen også været leder af en teenklub i flere år, og han mener, det er ærgerligt, at folkekirken ikke er mere optaget af ”kvantitet frem for kvalitet”, som han siger.

”Jeg er jo ikke børnepsykolog, men jeg véd da af erfaring, at lige præcis 7. klasse er et meget vanskeligt år for de fleste unge. Derfor foreslår jeg at flytte konfirmationen et par år. Flere har tidligere skudt forslaget ned, fordi man er bange for, at der så vil være færre, der vælger at blive konfirmeret. Men ved at flytte konfirmationsalderen vil man få nogle helt anderledes reflekterede forløb omkring, hvad det vil sige at være døbt og være kristen. Det må da være konfirmationens vigtigste anliggende, mere end antallet,” siger Peter Nord Hansen.

Indre Missions vicegeneralsekretær taler ikke ind i et udtalt ønske om en ændring hos det brede flertal af sognepræster, der er udmærket tilfredse med konfirmationens nuværende placering. Men tidligere rektor for Teologisk Pædagogisk Center i Løgumkloster Eberhard Harbsmeier kan dog godt se rationelle argumenter for at ændre konfirmations-alderen.

”Hvis man siger, at konfirmationen er et valg, de unge selv skal træffe, så er de ikke gamle nok. Rent pædagogisk kunne man derfor godt argumentere for, at de skulle være 18 år og myndige, før de tog stilling til konfirmationen. Men det er jo kun nødvendigt, hvis vi ser konfirmationen som udtryk for en bevidst stillingtagen,” siger Eberhard Harbsmeier og tilføjer, at han personligt ikke deler denne opfattelse, ”for konfirmationen har i dag mere karakter af en velsignelseshandling, der som folkeskik rummer en fest, der er knyttet an til et pubertetsritual. Og vi skal ikke nedvurdere selve denne fest.”

I Hedensted Provsti i Østjylland har man for nylig taget diskussionen om, hvornår præsterne helst vil placere konfirmationsforløbet.

Ud af provstiets 33 sogne har 18 sogne valgt at flytte konfirmationen fra 7. til 8. klasse fra skoleåret 2019-2020.

”Mange præster har ønsket at flytte konfirmationen til 8. klasse, fordi eleverne så har et højere abstraktionsniveau. Samtidig har alle sogne nu indført minikonfirmand, hvor barnetroen er i centrum, og derfor giver det for mange rigtig god mening at flytte konfirmationen et år, så vi kan transformere denne til en voksentro,” fortæller provst Hanne-Birgitte Kristiansen.

I 15 af sognene vil der dog fortsat være konfirmation i 7. klasse.

”I disse sogne er præsterne derimod glade for, at forløbet har mere barnekarakter, som deres undervisningsforløb passer til,” siger hun.

Hanne-Birgitte Kristiansen kan også godt følge idéen om at flytte konfirmationen yderligere et år, til 9. klasse. Men det vil være svært at få skolerne med på den model, mener hun.

”Rent fagligt og pædagogisk ville det give god mening. Men 9. klasse er jo eksamensår, så jeg tror ikke, at skolerne ville være åbne for at placere konfirmationen der.”

Center for Ungdomsstudier (CUR) har lavet forskellige undersøgelser af konfirmand-forløbet, og derfra lyder konklusionen, at det fint lader sig gøre at skabe religiøst og eksistentielt udviklende forløb på de to klassetrin, 7. og 8., som ordningen i dag giver mulighed for.

”I stedet for at se på 7. klasse som en besværlig tid i unges liv, man som folkekirke helst skal undgå, så er det måske netop her, man som kirke skal være til stede og være medvandrer. Hvis ikke kirkens budskab kan være meningsgivende i den mest usikre periode i ens liv, så kan kirken da lige så godt pakke sammen,” siger projektleder i CUR, Suzette Schurmann Munksgaard, der heller ikke køber argumentet om, at unge på 13-15 år ikke er i stand til at træffe et så afgørende valg, konfirmationen af mange betragtes som.

”Vores børn og unge er vant til at indgå i demokratiske processer og træffe valg, fra de er to-tre år og med til at bestemme, hvad familien skal købe og spise til middag. I 7. og 8. klasse er unge ofte styret af kortsigtede og umiddelbare behov, og her kan man som kirke netop sætte fokus på de mere langsigtede perspektiver i livet. Kirken kan skabe rum for, at unge kan tænke religiøst og filosofisk, for det er evner og sprog, der skal udvikles. Jesus sagde jo heller ikke: ’Lad de reflekterede, afklarede voksne komme til mig.’ Han pegede på børnene,” siger Suzette Schurmann Munksgaard.