Ingrid Ank, leder af Grundtvig- Akademiet og formand for Foreningen Åndsfrihed.
Hvorfor mener du, det er en god idé at ligestille livssynssamfund med trossamfund?
Livssynssamfund efterspørger et udvidet syn på religionsfrihed, som man kan kalde for ’overbevisningsfrihed’. Disse foreningers medlemmer har langtfra bare et materialistisk mål for øje, når de ønsker samme rettigheder som trossamfund. De har en livstydning, som de opfatter som retningsgivende for deres liv, og det synes jeg, at vi i Danmark bør anerkende.
Hvorfor er der et behov for at lave denne politiske ændring i Danmark?
Jeg synes virkelig, at det her er en lille sag, som slet ikke er kontroversiel. Kigger man på listen over anerkendte trossamfund, stikker de jo i alle mulige retninger, og når vi vælger at anerkende deres religiøse fortolkning af tilværelsen, burde det også være tilfældet for livssynssamfund, som kan have samme behov for ritualer ved livets overgange, men adskiller sig ved at have et humanistisk i stedet for et religiøst afsæt.
Bekymringen er, at det ikke kan lade sig gøre at udforme en entydig definition på et livssynssamfund. Hvad tænker du om det?
Det er selvfølgelig en reel bekymring. Derfor bør vi hente inspiration i Norge, hvor man har fundet en definition. Det er ikke sikkert, vi skal kopiere deres model, men de er eksemplet på, at det kan lade sig gøre. I Danmark, i modsætning til Norge, vil diskussionen om livssynssamfund være farvet af Grundlovens formulering af trosfrihed. Men kigger man på formuleringen om religionsfrihed i FN’s Verdenserklæring om menneskerettigheder, rækker friheden længere end til grupper med et gudsbillede. Den formulering kunne vi lade os inspirere af i Danmark og udvide den eksisterede lov om trossamfund til at være en lov om tros- og livssynssamfund. Der er en parallel mellem de to samfunds behov, der handler om ritualer ved livets overgange, som er noget helt andet end at være med i en filosofisk samtaleklub eller et politisk parti. Det skal man selvfølgelig tage højde for i sin vurdering.
Humanistisk Samfund ønsker at blive et anerkendt livssynssamfund. Er der andre organisationer eller foreninger, som du ser kunne blive anerkendt med en ”lov for livssynssamfund”?
Jeg er ikke stødt på andre, men hvis muligheden byder sig, vil der sikkert opstå et ønske hos flere.
Hvorfor ændre loven bare så et enkelt samfund kan få samme rettigheder som trossamfund?
Det er ikke for et enkelt samfunds skyld, vi bør ændre lovgivningen. Det er et principielt spørgsmål, som handler om, at man kan sætte sig ind i, at nogle har en anden livs-tydning end den religiøse. Det skal vi som samfund turde anerkende.”
Christian Langballe, medlem af Kirkeudvalget for Dansk Folkeparti.
Hvorfor mener du, det er en dårlig idé at ligestille livssynssamfund med trossamfund?
Der er i forvejen tilskud og alt muligt andet at hente for foreninger som eksempelvis Humanistisk Samfund, og jeg forstår ærlig talt ikke, hvorfor de ønsker at blive anerkendt som et trossamfund. Er man et fællesskab af ateister, hvorfor så være et trossamfund? Jeg køber ikke deres argument om, at der er en stor efterspørgsel efter ritualer ved livets overgange, som minder om dem, vi har i folkekirken, men som så skal have humanistisk indhold i stedet. Der er højst et par tusinde medlemmer af Humanistisk Samfund, og for mig er det ulogisk, at vi skal lave lovgivningen om for så få.
Man udformer vel ny lovgivning hele tiden?
I Danmark er definitionen af trossamfund med afsæt i Grundlovens paragraf 67, og deraf vil jeg altid have min forståelse. Bag ved den her diskussion om at give samme rettigheder til ikke-religiøse foreninger, vil jeg mene, at der er en kampagne mod det religiøse Danmark som sådan. En dagsorden fra eksempelvis Enhedslistens Pelle Dragsted, som er decideret antifolkekirkelig. Han ved lige så vel som jeg, at såkaldte livssynssamfund kan søge tilflugt i det etablerede foreningsliv.
Hvilke konsekvenser kan det få, hvis livssynssamfund får samme rettigheder som trossamfund?
I Norge man har forsøgt at afgrænse, hvad et livssynssamfund er. Det er ikke en politisk forening og ’ikke alt muligt andet’. Det vil blive en utrolig selvmodsigende lovgivning, for hvorfor kan et ungdomsparti, hvor medlemmerne ellers har nogle fælles værdier, ikke blive et anerkendt livssynssamfund? Det bliver en umulig opgave at få fastlagt nogle klare juridiske definitioner. Hvis vi politisk begynder at gå ned ad det spor, vil det koste os blod, sved og tårer, før vi til sidst ender i en blindgyde.
Der er jo alle mulige forskellige anerkendte trossamfund i Danmark. Hvorfor er det, at et livssynssamfund som Humanistisk Samfund ikke skal opnå anerkendelse og have samme rettigheder som eksempelvis Jehovas Vidner?
Jeg forstår ikke livssynssamfunds ønske om at ville agere på lige fod med trossamfund. I gamle dage var der ærlige ateister til, som ikke kæmpede for at ligne trossamfund og kirken. De har et ønske om, at vi politisk igangsætter en proces, som jeg mener vil være spild af tid.