Da Vor Frue Kirke i Aarhus skulle ansætte ny sognepræst for et år siden, pegede menighedsrådet blandt flere kvalificerede ansøgere på Anders Thyrring Andersen, der ellers ikke har taget den klassiske teologiuddannelse på universitetet. Anders Thyrring Andersen er nemlig mag.art. i litteraturhistorie og har derudover skrevet en del bøger om kristendom og litteratur.
Hans adgang til at søge stillinger i den danske folkekirke kommer via den såkaldte paragraf 2-ordning, hvor man undtagelsesvist kan komme i betragtning ”såfremt den pågældende i fremtrædende grad har vist sig i besiddelse af egenskaber, der har væsentlig betydning for varetagelse af præstestilling”. I praksis betyder denne ordning, at interesserede kan henvende sig til biskoppen i de enkelte stifter for at høre, om de vurderer, at man er egnet til at gennemføre et komprimeret teologisk uddannelsesforløb, som stiftet sammensætter. Hvis dette bestås, er det i sidste ende Kirkeministeriet, der afgør, om den pågældende kan søge job som præst i folkekirken.
”Vi oplevede, at Anders Thyrring Andersen var den i ansøgerfeltet, som bedst passede til os. Dels gennem sine prøveprædikener, dels gennem de personlige samtaler. Og så afspejler han også i høj grad den befolkning, der bor i vores sogn. Han kan bruge sine erfaringer og viden fra litteraturens verden til at ramme nogle mennesker, der finder netop den indgangsvinkel til evangeliet spændende,” siger formanden for menighedsrådet, Ib Zakarias, der peger på den aktuelle litteraturfestival ”LiteratureXchange” i Aarhus, hvor Anders Thyrring Andersen har formået ”at få Vor Frue Kirke ud til folk”, som menighedsrådsformanden kalder det.
Som Ib Zakarias oplever det, ville det være ”helt oplagt, hvis der blev åbnet mere op for at få paragraf 2-præster ind i den danske folkekirke”.
”Sidst vi oplevede stor præstemangel lavede man jo en kortere uddannelse for at få flere folk med en anden baggrund uddannet som præster. Lige nu ser vi igen, at der mange steder er problemer med at få ansøgere nok, så det ville da være en god idé, at paragraf 2 blev brugt mere, end den gør i dag,” siger Ib Zakarias.
I hvert af de seneste fem år har mellem en og to fået ansættelse i folkekirken som paragraf 2-præster om året. Ordningen er netop kun tænkt som en undtagelse, og det skal den ifølge biskop Henrik Stubkjær, Viborg Stift, blive ved med at være.
”Paragraf 2-ordningen var tænkt som en ventil, aldrig som en fødekæde. Og nu, hvor vi kan se præstemanglen nærme sig, må det derfor handle om at få flere til at søge ind på teologistudierne og få flere til at gennemføre dem,” siger Henrik Stubkjær.
Viborgs biskop mener dog, at muligheden for at få paragraf 2-præster ind i kirken er et plus i sin nuværende, begrænsede form.
”Det er en berigelse for folkekirken, for vi får folk ind med spændende fagligheder, der er et godt supplement. Men i stedet for at få flere ind ad den vej, mener jeg, at universiteterne burde oprette en form for masteruddannelse i teologi, hvor folk med andre akademiske bacheloruddannelser kunne søge ind.”
Samme holdning har Præsteforeningens formand, Per Bucholdt Andreasen.
”Det er fint, at der er mulighed for nogle enkelte at komme ind i præstejobbet via paragraf 2-ordningen. Men i Præsteforeningen ser vi helst, at præster bliver ansat i folkekirken med en nogenlunde homogen baggrund. Paragraf 2 er jo en mere subjektiv ordning, der i høj grad baserer sig på de enkelte biskoppers vurdering. Selve uddannelsesforløbet er også forskelligt fra stift til stift. Det er derfor en svær paragraf at have med at gøre, hvis man vil undgå for megen tilfældighed,” siger Per Bucholdt Andreasen, der som Henrik Stubkjær i stedet peger på, at man fra universiteternes side kunne skabe en særlig teologisk overbygning, som andre kunne søge ind på.
I øjeblikket er et udvalg under Kirkeministeriet i gang med at undersøge, hvad der kan gøres for at sikre flere præster herhjemme, og udvalget forventer ifølge chefkonsulent i ministeriet Rasmus Paaske Larsen at færdiggøre sit arbejde ”inden for en nær fremtid”.
Tidligere rektor for Teologisk Pædagogisk Center Løgumkloster Eberhard Harbsmeier mener heller ikke, at man skal satse mere på paragraf 2-præster, end man gør nu.
”Det er en udmærket ordning, for der kommer spændende folk ind. Men det bør forblive en undtagelse.
Da man tidligere lavede den såkaldte særuddannelse i 1971 for at få flere præster, fik man jo virkelig mange ind med en anden baggrund. Og man risikerer altså at tiltrække folk, hvor engagementet i virkeligheden ikke skyldes den kirkelige interesse, men mere at de er trætte af det job, de har. Når de så har været ansat som præster i et par år, begynder deres teologiske reservoir at være brugt op på grund af den korte teologiske uddannelse. Det kræver altså lidt større fagkendskab at holde den kørende i 30 år,” siger Eberhard Harbsmeier.
Spørger man derimod en af paragraf 2-præsterne selv, siger sognepræst ved Vor Frue Kirke i Aarhus, Anders Thyrring Andersen, at han godt mener, man fra folkekirkens side kunne lukke lidt mere op for denne adgang til præstejobbet.
”Den primære vej til præsteembedet skal selvfølgelig stadig være teologistudiet, men jeg tror, det vil være både godt og sundt for folkekirken, hvis der ikke kun kom to, men måske 5-10 paragraf 2-præster om året. Forudsat at de har kvalifikationerne. Jeg hører tit nogle af mine sognebørn sige, at det er rart med en præst med en anden baggrund – en, der kommer med andre erfaringer, både fra uddannelse og arbejdsliv. Erfaringer, der er optjent i et miljø, som ikke er så snævert bygget op på folkekirken. Fra min tid som universitetsansat i litteraturhistorie kender jeg jo alle fordommene om folkekirken og om kristendommen, og jeg kan derfor måske bedre komme de folk i møde, som står med fødderne i det mere sekulære samfund. Jeg ved med andre ord, hvilket oplysningsarbejde folkekirken står over for, og som jo nok er dens allerstørste udfordring. I virkeligheden nok mere end præstemanglen er,” lyder det fra Anders Thyrring Andersen.